Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Jordemødre til vikariater på fødegangen på Amager og Hvidovre Hospital

Vi søger jordemødre i vikariat fra 1. april 2025 til 1. september 2025

Vi søger både erfarne og nyuddannede jordemødre, der vil arbejde som jordemoder med vagter på fødegang, fødeklinik og evt. akutmodtagelse for gravide. Bor du ikke i nærheden, kan vi tilbyde vagtværelse og skema tilpasset en pendlerstilling. Hvis du ikke allerede kender vores skønne afdeling, sørger vi selvfølgelig for god introduktion. Timeantal afhænger af dine ønsker.

Hvem er vi?

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 6.600 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde både som nyuddannet, fordi du lynhurtigt får oparbejdet en stor og bred erfaring, og som erfaren jordemoder, fordi du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.

Vi er lige nu ca. 160 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.

Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.

Indflydelse på arbejdsskemaet

Vi vægter det gode jordemoderliv højt og prioriterer variation i opgaverne og indflydelse på eget skema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen. Du kan fx vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend. 

Det tilbyder vi de fødende:

  • Jordemoderkonsultationer med sammenhæng i forløbet. Vi tilbyder p.t. gruppekonsultation og virtuel fødselsforberedelse på webinar. For de gravide med særlige behov har vi et udvidet individuelt tilpasset tilbud.
  • Fokus på amning, med afsæt i en tværfaglig, tværsektoriel indsats i samarbejde med barselsgang og sundhedsplejersker.
  • Familiestuer, hvor familien kan have et privatliv, hvis de har behov for indlæggelse.
  • Efterfødselsambulatorium med samtaler, ammeambulatorium og bristningsambulatorium. Vi ønsker at omlægge en del af dette til hjemmebesøg og evt. virtuelle kontakter, hvis familien foretrækker den form.
  • Hjemmefødsler og fødeklinik: Vi vægter den normale fødsel højt, og vi tilbyder hjemmefødsler i lighed - og i samarbejde - med de andre fødesteder i regionen. Du får mulighed for at indgå i vores hjemmefødselsteam med 24-timers vagter på kald hjemmefra. I vores fødeklinik kan kvinderne ligeledes føde i hjemmelignende rammer.
  • Kendt jordemoderordning for en del af vores familier.
  • Enhed for tab for familier, som mister deres barn.
  • En højt specialiseret funktion for gravide, der er blevet bariatrisk opereret samt et familieambulatorium til sårbare gravide. Vi har regionsfunktion på begge områder.

 Kom til os på Hvidovre, hvis du:  

  • brænder for jordemoderfaget og for gode sammenhængende forløb for familierne.
  • vil dygtiggøre dig – og bidrage til den faglige udvikling af jordemoderfaget og vores afdeling.
  • har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden

Vi tilbyder til gengæld:

  • dygtige og engagerede kolleger indenfor alle faggrupper
  • mulighed for faglig sparring hele døgnet
  • et sjovt, inspirerende og fagligt udfordrende arbejdsmiljø
  • vagtplanlægning med respekt for dine ønsker.
  • mulighed for vagtværelse, hvis du pendler langvejs fra
  • fokus på udvikling, jordemoderforskning og løbende forbedring af patientforløbene

Kig endelig forbi, inden du søger
Du er meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.

Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547, Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521, Sisse Kammann på tlf. 3862 2614 eller Malene Bergmann på tlf. 3862 2446 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.

Ansøgningsfrist: 19. marts 2025
Samtaler: afholdes løbende og senest 25. marts 2025

Se mere om jobbet og afdelingen på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby og læs mere om Hvidovre Hospital her.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    261040
  • Quick-nr.
    473202
  • Indrykningsdato
    13-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
    elena.hemann@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    261040
  • Quick-nr.
    473202
  • Indrykningsdato
    13-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til vikariater på fødegangen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
29-01-2025

Ansøgningsfrist
03-03-2025