Region Midtjylland

Fødeafsnittet

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Klinisk jordemodersupervisor til Fødeafsnittet, Regionshospitalet Randers

 

Klinisk Jordemodersupervisor søges til Fødeafsnittet på Regionshospitalet Randers 

Vores team af dygtige kliniske supervisors søger ny faglig stærk kollega med stort overblik og bankende jordemoderhjerte 

Regionshospitalet Randers søger en engageret og erfaren klinisk jordemodersupervisor til vores dynamiske og velfungerende fødeafsnit. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. maj 2025. 

Fødeafsnittet på Regionshospitalet Randers er en del af en livlig og udviklingsorienteret afdeling, der prioriterer både høj faglighed og en kultur præget af nysgerrighed, respekt og samarbejde på tværs af faggrupper. Som klinisk jordemodersupervisor vil du blive en central del af vores team, hvor du vil have mulighed for at bidrage til udviklingen af praksis og skabe en positiv og læringsorienteret kultur. 

Om stillingen 

Som klinisk jordemodersupervisor vil du have et væsentligt ansvar for at koordinere og støtte både det elektive og akutte arbejde på fødegangen, herunder samarbejde med personalet på sengeafsnittet og andre relevante afdelinger. Du vil blive sparringspartner for jordemødre og andre kollegaer, i såvel komplicerede og akutte forløb som i ukomplicerede forløb. 

I rollen som supervisor er du en aktiv og vigtig del af introduktionen af nye medarbejdere og sikrer løbende kompetenceudvikling. Du vil desuden være med til at implementere og følge op på nye tiltag og procedurer i afdelingen. En væsentlig del af dit arbejde vil også være at være tovholder på den obstetriske fælleskonference, som afholdes to gange ugentligt. 

Du vil fungere som superbruger på afdelingens tekniske udstyr. Du er klar til at gå forrest og med en anerkendende kommunikation og progressiv tilgang til opgaver, er du med til at skabe kulturen i afdelingen.   

Vagterne som jordemodersupervisor er en blanding af dagvagter samt aftenvagter med efterfølgende rådighed fra vagtværelse i nattevagten. I weekenden vil der være døgnvagter. Basisvagter på fødegangen kan forekomme.  

Din profil 

Vi søger en erfaren jordemoder med bred klinisk praksiserfaring, som er engageret, tillidsskabende og ønsker at udvikle sig professionelt. Du har et godt overblik, er løsningsorienteret og handlekraftig, samtidig med at du besidder stærke samarbejdsevner. Du har øje for og forståelse af dine kollegaers forskellighed og bruger dette aktivt.  

Det er vigtigt, at du har stor interesse for både den faglige udvikling og medarbejdernes trivsel, og at du evner at bevare ro og overblik i travle situationer. Du har en organisatorisk forståelse og arbejder målrettet mod afdelingens visioner og mål. 

Om Fødeafsnittet 

Fødeafsnittet på Regionshospitalet Randers er en specialafdeling, der årligt varetager ca. 2300 fødsler, herunder både ukomplicerede og komplicerede forløb fra uge 28. Vi arbejder tæt sammen på tværs af hospitalet for at sikre den bedst mulige behandling af både mødre og nyfødte. 

Fødeafsnittet er en del af afdelingen Kvinder og Børn. I afdelingen har vi et stort fokus på en helhedsorienteret og kontinuerlig støtte til familierne gennem hele deres forløb. Vi arbejder løbende på at udvikle vores samarbejde på tværs til gavn for både personale og patienter. 

Ansøgning 

Ansøgningsfristen er den 3. marts 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 11. For yderligere information om stillingen, kontakt venligst chefjordemoder Louise Thorup på telefon 21 13 21 85. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som en forudsætning for ansættelse. 

Læs mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Maria Kjærside Nielsen
    maria.kjaerside.nielsen@midt.rm.dk
    21 13 21 85.
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Jordemoder, Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    59591
  • Quick-nr.
    473204
  • Indrykningsdato
    14-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Maria Kjærside Nielsen
    maria.kjaerside.nielsen@midt.rm.dk
    21 13 21 85.
  • Stillingstyper
    Jordemoder & Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    59591
  • Quick-nr.
    473204
  • Indrykningsdato
    14-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundheds-It konsulent – med sundhedsfaglig baggrund og flair for digitalisering, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Jordemoder med specialfunktion

Opslået
18-02-2025

Ansøgningsfrist
11-03-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Jordemødre til Fødeafsnittet, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Jordemoder

Opslået
14-02-2025

Ansøgningsfrist
02-03-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Hospitalsenhed Midt søger sygeplejerske eller jordemoder til uddannelse som Sonograf

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Jordemoder med specialfunktion

Opslået
20-02-2025

Ansøgningsfrist
11-03-2025