Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Fagligt velfunderet fysioterapeut til Terapienheden på Psykiatrisk Center Glostrup

Holder du af at motivere til og stå for fysisk aktivitet og kropsterapeutisk behandling på et åbent døgnafsnit?

Og synes du, at det er spændende at arbejde med aktiviteter i samarbejde med afsnittets øvrige personale?

Så er vores ledige stilling lige noget for dig.

Lidt om jobbet

Dit arbejde på afsnittene vil være at tilbyde tilpasset fysisk aktivitet, kropsterapi og meningsfulde aktiviteter for patienterne med udgangspunkt i din fysioterapeutiske faglighed. Du kommer til at foretage screening, undersøgelse og behandling.

Fysisk aktivitet og kropsterapi er en væsentlig del af behandlingstilbuddet. Patienterne tilbydes både individuel behandling og grupper, som afholdes i samarbejde med afsnittets ergoterapeut og musikterapeut eller terapienhedens andre fysioterapeuter. Det kunne f.eks. være grupper som Rolig Starter, Åbent Motionsrum, Boldgruppe eller Stille skovtur.

Du bliver tilknyttet afsnit D20, der er et længerevarende tilbud med fokus på dobbeltdiagnosebehandling og hverdagsrehabilitering. Afsnittet har plads til 11 patienter. Et behandlingsforløb forløber typisk over 5-8 måneder, hvilket giver gode muligheder for den terapeutiske indsats. Målgruppen er patienter med komplekse og svære psykiske lidelser, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte et problematisk rusmiddelbrug og/eller dom til behandling.

 

Dit team og tilknytning til afsnittet

Terapienheden består i øjeblikket af en ledende terapeut, kliniske undervisere i hhv. ergoterapi og fysioterapi, udviklingsterapeuter for både fysioterapeuter og ergoterapeuter, 7 fysioterapeuter og 9 ergoterapeuter.

Vi er en selvstændig enhed med gode muligheder for udvikling og monofaglig sparring. Dertil arbejder fysioterapeuten tæt sammen med ergoterapeuterne på afsnittene, og sparrer omkring de enkelte patienter.

Du møder ind i terapienheden og vil få din daglige gang på afsnit D20.

Det tværfaglige samarbejde er af stor betydning og involvering i sengeafsnittenes arbejdsgrupper og aktiviteter er også en vigtig del af arbejdet. Afsnit D20 har fokus på en recoveryorienteret tilgang, relationsdannelse og arbejder med Safewards. Derudover er det en afdeling i udvikling bl.a. som følge af at rusmiddelbehandling er lagt ind i den psykiatriske behandling.

 

Hvem er du?

Vi søger en engageret fysioterapeut, der har erfaring fra psykiatrien.

Det er desuden vigtigt at:

  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt og er fleksibel i en omskiftelig hverdag.
  • Du har en stærk faglighed og er i stand til at formidle fysioterapi til tværfaglige kolleger.
  • Du er indstillet på at arbejde med studerende, da vi modtager fysioterapeutstuderende på 1., 2.  og 6. semester fra fysioterapeutuddannelsen fra Københavns Professionshøjskole.

Vi ser gerne, at du har erfaring med BBAT/kropsterapi, og kan motivere til, planlægge og udføre individuelt tilrettelagt fysisk aktivitet - både i den individuelle behandling og som holdtræning.

 

5 gode grunde til at søge jobbet hos os

→ Du får en dynamisk og udfordrende dagligdag med gode muligheder for udvikling og faglig sparring

→ Du vil få stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag

→ Vi er en gruppe terapeuter med stort engagement, humor og høj faglig bevidsthed

→ Vores tilbud justeres løbende med henblik på at kunne tilbyde patienterne relevant undersøgelse og behandling af høj kvalitet

→ Der vil være 14 dages introduktion, og du får tildelt en mentor ved ansættelsesstart

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende fysioterapeuter. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Der er tale om en fast stilling med ansættelse fra den 1. maj 2025 eller efter aftale.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi referencer efter aftale.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Søg via link senest mandag d. 10. marts 2025. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Vibeke Tauber på telefon 2464 3910 eller mail vibeke.tauber@regionh.dk.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
    vibeke.tauber@regionh.dk
    24643910
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261016
  • Quick-nr.
    473242
  • Indrykningsdato
    17-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
    vibeke.tauber@regionh.dk
    24643910
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261016
  • Quick-nr.
    473242
  • Indrykningsdato
    17-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2025
På baggrund af dette job