Region Hovedstaden
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Vil du være med til at udvikle behandlingen af affektive lidelser? Så søger Psykiatrisk Center København, Frederiksberg, dig som overlæge
Vi vil se frem til at byde en ny speciallæge i psykiatri velkommen på PCK, Frederiksberg.
Der er mange gode grunde til at søge stillingen:
- Godt samarbejdende og dygtig speciallægegruppe som sparrer livligt med hinanden.
- Tillidsfuldt uddannelsesmiljø og god trivsel.
- Aktivt forskningsmiljø.
- Højt kompetenceniveau i personalegruppen.
- Udvikling og undervisning i samarbejde med kollegaer.
Om affektivt afsnit 231 - D2
Afsnit 231 er et velfungerende subspecialiseret døgnafsnit på Frederiksberg med plads til 11 psykiatriske patienter med symptomer primært indenfor det affektive spektrum. Afsnittet arbejder målrettet med kognitiv-adfærdsterapeutisk miljøterapi som en del af den fælles behandlingsplan.
Der arbejdes kontinuerligt med udvikling og forbedringer i afsnittet. Vi har en tilgang til psykiatrisk pleje med ophav i Safewards-modellen. Det betyder, at vi anerkender, at både indlagte og ansatte har indflydelse på og ansvar for at hver dag bliver så god som muligt.
Vi har et nært samarbejde med de ambulante enheder, Ambulatorium for Affektive Lidelser, FACT-bipolar, F-ACT, KAG-bipolar og forskningsenhederne The Copenhagen Affective Disorder Research Center.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København har en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, der bl.a. udspringer af centrets anerkendte forskning særligt på det affektive område.
I den seneste tid har vi udvidet samarbejdet inden for KAG-bipolar til også at omfatte døgnafsnit, og afsnittet er sammen med de øvrige affektive døgnafsnit og Akutmodtagelsen indgået i arbejdet med at udvikle det affektive speciale på PCK.
Psykiatrisk Center København har ca. 1200 ansatte inkl. en stor forskningsenhed. Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København her.
Psykiatrisk Center København udvikler sig i takt med, at der bygges nyt på Bispebjerg. April 2026 åbner nye afsnit bispebjergafdelingen og vi samler affektive afsnit med i alt 53 senge på Frederiksberg. Afsnit 231 beholder i den forbindelse sin status som åbent afsnit og bliver omdøbt til afsnit D2.
Din opgave og ansvarsområder
Som afsnitsledende overlæge vil du arbejde tæt sammen om patientforløbene med oversygeplejersken, afdelingsledelsen, afsnittets specialpsykolog, plejepersonalet, terapeuter og socialrådgiver. Vi vægter det tværfaglige samarbejde i afsnittet højt, og vi har fokus på gode strukturerede patientforløb.
Du vil sammen med oversygeplejersken sikre, at patienterne føler sig godt behandlet, at den faglige standard er høj, og at arbejdsmiljøet er i fokus.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til, og glæde ved, at uddanne medicinstuderende og yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Vores forventninger til dig:
- Speciallæge i psykiatri med interesse for det affektive område.
- Udviklings-, undervisnings- og uddannelsesorienteret.
- Interesse for diagnostik og ledelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Overlæger på PCK har ca. 14 gange årligt forskudt arbejdstid som Speciallæge i front (SIF) i Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg og kan deltage i det Psykiatriske Akutberedskab i dagstid på hverdage.
Stillingen er ledig til besættelse og tiltrædelse sker efter aftale.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Ulla Knorr på 2764-6668 for yderligere oplysninger om stillingen.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 5. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. marts 2025 eller efter aftale.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Ulla Benedichte Knorr
ulla.benedichte.knorr@regionh.dk - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
261070 - Quick-nr.
473276 - Indrykningsdato
17-02-2025 -
Ansøgningsfrist
05-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Ulla Benedichte Knorr
ulla.benedichte.knorr@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
261070 - Quick-nr.
473276 - Indrykningsdato
17-02-2025 -
Ansøgningsfrist
05-03-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overlæge eller afdelingslæge som vil arbejde med højaktuel og effektiv APU-model i psykoterapeutisk behandlerteam for mennesker med ikke-psykotisk psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
10-02-2025Ansøgningsfrist
10-03-2025 -
Nu er muligheden åben for at blive afsnitsledende overlæge på Frederiksberg, Psykiatrisk Center København!
Psykiatrisk Center København | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
17-02-2025Ansøgningsfrist
05-03-2025 -
Speciallæge/overlæge med erfaring søges til Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj, Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Ishøj store torv 20, 2635 København Ø
Læge & Overlæge | PsykiatriOpslået
05-02-2025Ansøgningsfrist
09-03-2025