Region Syddanmark
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
Psykolog til Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer
Vil du være med til at udvikle den mentaliseringsbaserede og kognitive behandling af patienter med henholdsvis personlighedsforstyrrelser og PTSD?
Vores gode kollega er startet på specialpsykologuddannelsen og derfor bliver der en ledig stilling i Team for personlighedsforstyrrelser og traumer i Lokalpsykiatrien i Odense. Stillingen er på 37 t/uge.
Om teamet:
Team for Personlighedsforstyrrelse og traumer udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder såvel tilpasningsreaktioner som PTSD. Udredning foregår med SCID V, PSE og WAIS ved behov. Behandlingen er henholdsvis MBT og KAT orienteret. Behandlingsforløbene er organiseret i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens pakkeforløb. Teamet arbejder tværfagligt og består af overlæge, afdelingslæge, specialpsykologer, psykologer, SPU’ere, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer.
Dine opgaver i teamet vil være:
- Videreudvikling af behandlingstilbuddet til målgruppen i samarbejde med teamets specialister
- Visitationssamtaler
- Udredninger, herunder med PSE, SCID, WAIS og andet ved behov.
- Varetage terapeutiske forløb såvel individuelt som gruppe
- Sparring med kollegaer om psykodiagnostik på psykoterapeutisk grundlag som supplement til formelle diagnoser
- Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer, supervision og undervisning
- Opgaverne og din funktion i teamet afhænger af dit uddannelses- og erfaringsniveau og vil blive tilpasset dette
Dine kompetencer
- Du har uddannelse, erfaring og interesse for at arbejde med mennesker med personlighedsforstyrrelser og traumer
- Du har uddannelse, erfaring og interesse for psykopatologisk udredning
- Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
- Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
- Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
- Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø
- Du er robust, fleksibel og god til at skabe tillid med troværdig adfærd
Vi tilbyder
- Mulighed for at specialisere sig i psykoterapi, inden for teamets terapeutiske referenceramme
- Varierede arbejdsopgaver
- Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab både i teamet og psykologgruppen
- En stor psykologgruppe med monofaglige fora
- En del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams
- For ikke autoriserede psykologer tilstræbes det, at der er supervision og arbejdsopgaver mhp at opnå autorisation indenfor 3 år efter ansættelse på Psykiatrisk Afdeling Odense.
- For autoriserede psykologer vil der være supervision rettet mod specialistuddannelse
- Er du specialpsykolog er der mulighed for at indgå i aftenvagter i Psykiatrisk Akutmodtagelse
Organisatorisk:
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca 50 psykologer fordelt i Odense og Svendborg og repræsenteret i de fleste teams og afsnit på de to matrikler. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. I psykologgruppen tilstræber vi samarbejde gennem faglig åbenhed og nysgerrighed på tværs af matrikler, teams og afsnit.
Yderligere information hos:
Ledende psykolog Maria Kristensen tlf. 2364 5427 (ift personaleforhold og fagligt)
Overlæge Gitte Madsen tlf 4017 7312 (ift klinisk arbejde i Team for Personlighedsforstyrrelser og traumer)
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden. Ifm ansættelse vil der blive indhentet straffeattest jf regionens personalepolitik.
Ansøgningsfrist den 17/3
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26/3 om eftermiddagen
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark -
Kontaktperson
Anita Hansen
ajh@rsyd.dk - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231677 - Quick-nr.
473299 - Indrykningsdato
18-02-2025 -
Ansøgningsfrist
17-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Anita Hansen
ajh@rsyd.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
231677 - Quick-nr.
473299 - Indrykningsdato
18-02-2025 -
Ansøgningsfrist
17-03-2025
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Psykolog søges til ambulatoriet i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark – matrikel Odense
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
PsykologOpslået
11-02-2025Ansøgningsfrist
07-03-2025 -
Psykologer søges til Lokalpsykiatri Aabenraa
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
PsykologOpslået
18-02-2025Ansøgningsfrist
05-03-2025