Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Klinisk vejleder til Akutmodtagelsen Akut1, Hvidovre Hospital

Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital har en ambition om at blive Regionens bedste kliniske uddannelsessted! Det kan man ikke uden dygtige og engagerede kliniske vejledere. Derfor søger vi pr. 1. april 2025 eller efter aftale endnu en klinisk vejleder, der i samarbejde med afdelingens andre kliniske vejledere og de kliniske undervisere kan varetage den overordnet daglige prægraduate uddannelse af vores sygeplejestuderende.

Vi ønsker at styrke og tydeliggøre sygeplejerskeuddannelsen i vores afsnit. Med udgangspunkt i den regionale generiske kliniske vejlederfunktionsbeskrivelse har vi sat en ramme for vores kliniske vejledere, hvor uddannelsen af vores sygeplejestuderende prioriteres i dagligdagen. Stillingen vil indebære sygepleje i vores spændende og foranderlige sygeplejepraksis i Akut 1, samt klinisk vejlederfunktionstid hver 14. dag også i Akut 1. Begge dele foregår sammen med de studerende i klinisk praksis.

Akutmodtagelsen er uddannelsessted for mange faggrupper, hvor sygeplejerskestuderende er den absolutte største studenterpopulation. Afdelingen har i gennemsnit 20-25 sygeplejestuderende ad gangen fordelt på forskellige semestre og i vores forskellige afsnit. Akut 1 vil i gennemsnit have 4 sygeplejestuderende tilknyttet, som du vil have ansvaret for.

Arbejdsopgaver som klinisk vejleder kunne bl.a. være:

  • Medicinsk studieaktivitet
  • Undervisning / skills-stationer i eget afsnit inden for akutområdet
  • Bed site undervisning i patientsituationer til læringslogs og medicin dokumentationsark, samt efterfølgende feedback og refleksion
  • Studiesamtaler med forberedelse
  • Gå med studerende, som har udfordringer i deres forløb
  • Fordeling af studerende, og opfølgning hos kollegaer på studerendes forløb
  • Deltage / facilitere refleksionsforum med patientgennemgang nede på afdelingen – evt. med brug af mindmap
  • Deltage i afdelingens kliniske vejledermøder, temadage mm

Akut 1 er gastroenterologisk akut modtageafsnit. Samtidig er det også en afdeling som ønsker at yde en nærværende og omsorgsfuld sygepleje med fokus på den enkelte patient. Vi ansætter sygeplejersker fra alle specialer for at få en så bred erfaring ind i afdelingen som muligt. Introduktionen i afdelingen foregår over de første 6-8 uger og er afhængig af den erfaring, du kommer med. Du er i introduktionsperioden uden for normering og tilknyttes faste mentorer. Vi tager udgangspunkt i et struktureret og individuelt introduktionsforløb, hvor opfølgende samtaler samt kompetencedage med vores dygtige udviklingssygeplejersker er obligatoriske. Vi er en afdeling med et godt arbejdsmiljø og stærkt tværfagligt samarbejde, der alle udover at yde en omsorgsfuld og professionel pleje og behandling af patienterne har fokus på læringsmetoder og studiemiljø for alle studerende

Vi søger en klinisk vejleder, der:

  • Har 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning, eller som er villig til at tage uddannelsen
  • Gerne har erfaring indenfor sygeplejens uddannelsesområde
  • Har en tydelig og omsorgsfuld sygeplejefaglig profil
  • Gerne har erfaring inden for akutområdet og / eller det gastroenterologiske speciale
  • Gerne 2 års sygeplejefaglig erhvervserfaring
  • Har gode pædagogiske og kommunikative evner
  • Er teamplayer med gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig afdeling, der rummer de fleste patientkategorier
  • En afdeling, hvor vi har stort fokus på studerende og deres potentiale
  • En afdeling, hvor vi prioriterer uddannelse og udvikling meget højt
  • En afdeling, hvor vi har fokus det gode arbejdsmiljø
  • En afdeling, hvor medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer er høje
  • En afdeling, der ønsker de bedste patientforløb
  • En afdeling med et tværfagligt fællesskab
  • En afdeling, hvor man som medarbejder har medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings og Takstnævn. Stillingen er på 37 timer pr. uge med weekendvagter hv. 2. i 8 timers turnus vagter eller hv. 3. i 12 timers vagter.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Bettina Maria Hansen på tlf. 20118696 eller klinisk underviser Camilla Lucht på tlf. 21435726.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og CV ved at klikke på Søg job senest søndag den 16. marts 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. marts i tidsrummet 12.30-14.30.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Bettina Hansen
    bettina.maria.hansen@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    261101
  • Quick-nr.
    473348
  • Indrykningsdato
    19-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Bettina Hansen
    bettina.maria.hansen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    261101
  • Quick-nr.
    473348
  • Indrykningsdato
    19-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk vejleder til barselsafsnit fra 1. april 2025 eller efter aftale

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Klinisk vejleder

Opslået
10-02-2025

Ansøgningsfrist
23-02-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en uddannelsesansvarlig sygeplejerske på opvågningen i fast 37 ti-mers stilling pr. 1 maj eller efter aftale

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
Klinisk vejleder

Opslået
06-02-2025

Ansøgningsfrist
12-03-2025