Operation og Intensiv
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Afdelingslæge i Operation og Intensiv, Regionshospitalet Randers.
En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse pr 1. maj 2025 eller efter aftale.
Om stillingen
Er du speciallæge i anæstesiologi, og har du lyst til og mod på nye udfordringer, kan vi tilbyde spændende arbejdsopgaver og et godt arbejdsmiljø. Vi ønsker at ansætte en ansvarsbevidst og initiativrig speciallæge, der vil være med til at præge den faglige og organisatoriske udvikling i vores afdeling – og som kan byde ind som en holdspiller i vores lægegruppe, som i kommende år undergår et stort generationsskifte.
Hvad kan vi tilbyde?
- En fuldtidsstilling med timer fordelt på alm. dagtid, lang dagtid og vagter, som tilrettelægges efter individuelle ønsker.
- Et alsidigt arbejde i en meget flad vagtstruktur, hvor overlæger, afdelingslæger og uddannelseslæger i meget stor udstrækning supplerer hinanden på et givet vagthold.
- Deltagelse i driften i alle funktioner – både OP og Intensiv – og dækning af lægebilsarbejde i både Randers og Holstebro.
- En afdeling i udvikling og rig mulighed for medindflydelse i forandringsprocesser, bl.a. med fokus på byggeriet af VITA (Vi bygger - Vita - Regionshospitalet Randers) og dermed udsigt til nye operationsgange, ny opvågning og ny ITA.
- En faglig mentor, som sikrer udarbejdelse af karriereplan i samarbejde med dig og kan hjælpe med at etablere en evt. subspecialiseret tilknytning til et afsnit eller fagområde.
- Speciallæger uden tidligere præhospital erfaring vil blive tilbudt mulighed for tæt sparring og løbende mulighed for kollegial opbakning, såfremt de har et ønske om at varetage lægebilsarbejdet.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er speciallæge i anæstesi
- Du vægter samarbejde og udvikling højt og indgår gnidningsfrit i faglige fællesskaber
- Du byder gerne ind med fleksibilitet for at sikre det fælles gode arbejdsmiljø
- Fagligt engagement og god evne til at tage initiativer
- Aktiv deltagelse i undervisning og uddannelse af yngre kollegaer
- Deltagelse i kvalitetsprojekter og/eller forskningsprojekter
- Tager del i at løse administrative opgaver i afdelingen
- At du byder positivt ind i det gode arbejdsfællesskab, som vi anser for en bærende del af hverdagen.
- At du er villig til at varetage dagtidsfunktioner i alle afsnit – central OP, Dagkirurgi, Klinikgangen og ITA – men selvfølgelig med mulighed for at prioritere særlige interesser eller evt. tilrettelægge fokuserede dagtidsophold i rotation for at prioritere faglig udvikling.
Om afdelingen
Hvem er vi?
Vi er en travl, produktionspræget afdeling med en gruppe på 17 overlæger, 7 afdelingslæger, 3-4 1. reservelæger og 5-6 yngre læger i intro- eller postintrostillinger, som sammen løser anæstesiopgaver indenfor de fleste af specialets facetter.
Afdelingen yder anæstesi til følgende kirurgiske specialer: abdominal kirurgi, gynækologi og obstetrik, ortopædkirurgi og øre-næse-hals kirurgi. Der bedøves patienter dels på den centrale operationsgang, dels i Dagkirurgien samt på ØNH-klinikgangen. Der findes endvidere en specialtandlægeklinik, hvor der ydes anæstesi til klienter fra specialtandplejen. Herudover ydes anæstesi til akutte og elektive diagnostiske procedurer i radiologisk afdeling, samt anæstesi til DC-konvertering og ECT-behandling. Afdelingen har en Intensiv afdeling med seks pladser – både medicinske og kirurgiske patienter - som varetager intensiv terapi på niveau 2. Derudover varetager vi driften af ALB Randers og ca. halvdelen af driften af ALB Holstebro i normtimer.
Regionshospitalet Randers er et af regionens akuthospitaler og vi deltager i alle akutte kald på sygehuset; akut traume, akut medicinsk kald, dårlig nyfødt, hjertestop og derudover diverse tilsyn på stamafdelingerne. Se mere om afdelingen her: Operation og Intensiv - Regionshospitalet Randers.
Vi er en afdeling, der er kendt for:
- Et godt arbejdsmiljø - en afdeling hvor det er rart at være og sjovt at gå på arbejde.
- Høj faglighed, hvor vi hele tiden udvikler os, er opdaterede på nye behandlingstiltag og tager aktiv del i forskning og udvikling.
- At uddannelse og udvikling af alle læger i afdelingen prioriteres højt - både af uddannelses- og speciallæger.
- At være en aktiv medspiller i at forbedre patientforløb på tværs af specialer og fagligheder samt konstruktivt at bidrage i skabelsen af gode samarbejdsrelationer på hele hospitalet.
- At være en afdeling i udvikling, hvor vi med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder hele tiden søger at spille hinanden gode og sikre høj kvalitet i behandlingen af vores patienter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Randers.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Nette Møller-Nielsen, nettmoel@rm.dk eller tlf. 21162275 eller Afdelingslæge Jon Sandberg, jonsad@rm.dk eller tlf. 28936617.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 24. marts.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Nette Møller-Nielsen
nettmoel@rm.dk
+4521162275 - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59636 - Quick-nr.
473358 - Indrykningsdato
19-02-2025 -
Ansøgningsfrist
18-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Nette Møller-Nielsen
nettmoel@rm.dk
+4521162275 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59636 - Quick-nr.
473358 - Indrykningsdato
19-02-2025 -
Ansøgningsfrist
18-03-2025