Hospice Søndergård
Tueholmen 6, 2760 Måløv
Timelønnede sygeplejersker søges til omsorg, pleje, behandling og nærvær på Hospice Søndergård
Kunne du have lyst til arbejde med at levere kvalitet i den specialiserede palliation i en oase i sundhedsvæsnet?
Vi har fået etableret vores eget afløserteam, som tæller dedikerede, ansvarlige og fleksible afløsere. Vi mangler dog dig, hvis du kan hjælpe ved sygdom og i ferieperioder.
Hos os får du mulighed for yde pleje og omsorg for mennesker, som er i den sidste del af livet, og som har fysiske, psykiske, sociale, følelsesmæssige og/eller åndelige behov, der kræver en specialiseret indsats. Samtidig kræver jobbet, at du også formår at skabe nærvær og yde omsorg til pårørende, som står for at skulle tage afsked med en kær.
På Hospice Søndergård tager vi altid udgangspunkt i patienternes ønsker, og vi gør os umage hver eneste gang.
Nogle patienter kommer til optimering hos os og derefter hjem igen, men ca. 80 % af patienterne afslutter livet hos os.
Patienterne kommer med meget forskellige plager, som vi i fællesskab gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe. Det kræver et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi observerer, undrer os og er kreative og nysgerrige sammen.
Dine kvalifikationer
Du er uddannet sygeplejerske og skal kunne varetage både helhedspleje af patienterne samt den mere komplekse sygepleje. Det er en fordel, at du har en bred klinisk erfaring og gerne palliationserfaring – men det er ikke et krav.
Du skal kunne være i det univers af følelser, som udspiller sig, når man er tæt på livets afslutning, og du skal have lyst til at samarbejde med både patienter, deres pårørende og dine kollegaer.
Det er også vigtigt, at du kommunikerer anerkendende og positivt.
Du bestemmer selv, hvor meget du vil byde ind og hvilke vagttyper du vil byde ind på, så længe der ikke går måneder imellem at vi ser dig. Vi vil så gerne at du og vi føler, at du er en del af huset.
Vores arbejdsplads
Du får rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed på Hospice Søndergård.
Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og mulighed for at levere en kvalitativ pleje og behandling.
Du bliver del af et ansvarligt team, hvor vi passer godt på hinanden. Vi er en meget blandet gruppe af erfarne og nye sygeplejersker, læger, psykomotorisk terapeut, socialrådgiver, sekretærer, kostfaglige, pedel og frivillige, og du vil opleve et stort overskud hos alle til at hjælpe og vejlede.
Husets lederteam er nærværende og altid nysgerrige på at høre dine tanker og idéer.
Tværfaglige konferencer, supervision, sygeplejerskemøder og personalemøder er en del af vores hverdag – ligesom alle medarbejdere, der er på arbejde i huset, mødes til et morgenmøde og siger godmorgen til hinanden.
Du vil naturligvis blive tilbudt en grundig introduktion.
Hospice Søndergård tilbyder desuden madordning, når du er på arbejde, til en favorabel pris.
Vores omgivelser
Hospice Søndergård ligger naturskønt, og husets 16 stuer har alle udsigt til et smukt søområde. Hos os er der plads til både privathed og fællesskab for patienter og deres pårørende, og vi sætter en ære i at gøre huset så hjemligt som muligt, og at alle skal føle sig velkomne.
Vi oplever, at musik skaber stor værdi, og vi har derfor ofte musikere på besøg. Husets harpeterapeut kommer desuden på besøg hver uge.
Foruden de 16 stuer på hospice har vi også tilknyttet et udekørende team, som leverer en specialiseret palliativ indsats til ca. 35 samtidige borgerforløb i eget hjem.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte hospicechef Kathrine Grundahl på mobil 24 69 85 85. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg, så du kan se huset.
Bemærk, at ansøgningsfristen er vejledende, da vi holder samtaler løbende.
Ansættelsesstart: Efter aftale
Fakta
- Arbejdssted
Hospice Søndergård -
Kontaktperson
Kathrine Grundahl
kgd@ok-fonden.dk
44208640 - Adresse
Tueholmen 6, 2760 Måløv - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
473380 - Indrykningsdato
19-02-2025 -
Ansøgningsfrist
15-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hospice Søndergård - Adresse
Tueholmen 6, 2760 Måløv -
Kontaktperson
Kathrine Grundahl
kgd@ok-fonden.dk
44208640 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
473380 - Indrykningsdato
19-02-2025 -
Ansøgningsfrist
15-04-2025