Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Lægevikar søges til sygehuset i Tasiilaq

Vi søger en speciallæge med almen medicinsk erfaring til et vikariat på mindst 8 uger fra den d. 17. juli 2025 eller efter nærmere aftale.

Almen medicinsk erfaring vil være en fordel, men andre specialer er meget velkommen og må gerne søge. Sygehuset i Tasiilaq er et velfungerende sygehus som har 19 sengepladser med patienter i alle kategorier.

Vi har både sengeafdeling og lægekonsultation. Der findes jordemoderkonsultation og sundhedspleje. Der er altid anæstesi personale i huset. Vi har et laboratorie med bioanalytiker, røntgen, mulighed for ultralyd undersøgelser, øjenklinik med telemedicin og en tandklinik i huset. Sygehuset er fødested og har som sådant kirurgisk beredskab. Men ansøgeren kommer ikke til at stå alene i OP stuen eller alene i vagten med kirurgiske problemer medmindre han/hun kan og vil. Der vil altid være en kirurgisk erfaren læge til sted.

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion
  • En spændende hverdag med mangeartede udfordringer. Her er to dage ikke ens, da vi modtager en bred patientgruppe og derfor hele tiden skal behandle ud fra den enkeltes situation
  • God og tæt sammenarbejde med erfarne og fastansætte kollegaer på stedet. Sparring, støtte og hjælp.
  • Kirurgisk erfarne kollegaer på stedet – du kommer ikke til at står alene med kirurgiske udfordringer medmindre du vil og kan.
  • Godt fællesskab og kontakt mellem personale og til andre vikarer.
  • Godt sammenarbejde med andre myndigheder og institutioner. Sygehuset er en vigtig del af det omgivende samfund.
  • Mulighed for evt. at komme på bygdebesøg til vores 5 bygder - med båd eller helikopter eller snescooter - afhængig af vejrforholdene og læge bemandingen.

Vi søger dig, der:

  • Er nysgerrig, åbent og interesseret.
  • Godt kan lide at arbejde samen men andre også på tværs af faggrupper og har gode samarbejdsevner.
  • Arbejder med stor fleksibilitet og selvstændighed
  • Er rolig og velafbalanceret, således at du kan skabe tryghed og give patienten en god oplevelse og den bedste behandling.
  • Endeligt vil arbejde og bo tæt på en storslået natur med rig mulighed for friluftsliv

Om Tasiilaq:

Tasiilaq ligger på Grønlands østkyst lige syd for polarcirklen på højde med Island. Der bor ca. 3000 mennesker i distriktet, hvor af 1.900 bor i byen og 1.100 bor i de fem tilknyttede bygder.

Angmagssalik er det gamle kaldenavn for byen. Her møder du den oprindelige østgrønlandske kultur, hvor fangst og fiskeri stadig er en del af kulturen.

Området er præget af hav, bjerge og naturen der er meget storslået og smuk. Der er rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, bjergklatring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys, skiløb og kan du køre på hundeslæde.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 17. juli 2025 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 16. april 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Regionslæge, Lydia Helms, på tlf. (+299) 98 34 27 eller på e-mail: lmhe@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    17-07-2025
  • Quick-nr.
    473412
  • Indrykningsdato
    20-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    17-07-2025
  • Quick-nr.
    473412
  • Indrykningsdato
    20-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Lægevikar søges til sygehuset i Tasiilaq

Grønlands Sundhedsvæsen
Læge  |  Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi

Opslået
20-02-2025

Ansøgningsfrist
21-03-2025

Jobbet ligger i Grønland

Lægevikar søges til sygehuset i Tasiilaq

Grønlands Sundhedsvæsen
Læge  |  Almen medicin & Gynækologi og obstetrik & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi

Opslået
20-02-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025