Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

To barselsvikariater til Kendt Jordemoderordning, Kolding Sygehus

Vi søger erfarne, fleksible og selvstændige jordemødre til at indgå i én af tre Kendt jordemoderordninger.

Vi tilbyder to barselsvikariater på 37 timer/ugen med ansættelse pr. 1. maj 2025

Som Kendt Jordemoder på Sygehus Lillebælt vil du indgå i én af de nedenstående ordninger i et team med to andre jordemødre, dvs. tre jordemødre pr. ordning. Ud over at stå til rådighed for fødslen og akutte opkald, skal I følge de gravide i ordningen ved planlagte kontroller både før og efter fødslen, og I vil få et tæt samarbejde med hinanden omkring de gravide i ordningen. Vi har en ambitiøs målsætning om, at hver ordning skal føde med minimum 90 % af de gravide tilknyttet ordningen. 

Vi har tre Kendt jordemoderordninger på Sygehus Lillebælt, og de ledige vikariater er i hhv. KJO 2 og KJO 3

Kendt Jordemoderordning 2:

  • Gravide, som ønsker hjemmefødsel
  • Gravide med tidligere traumatisk forløb
  • Gravide med etnisk minoritetsbaggrund samt behov for særlig omsorg

 

 Kendt Jordemoderordning 3:

  • Gravide med tidligere traumatisk forløb
  • Gravide med etnisk minoritetsbaggrund samt behov for særlig omsorg
  • Gravide, der tidligere har mistet et barn
  • Gravide i særligt udsatte positioner, fx gravide udsat for overgreb eller risiko for vold

 

I hver ordning vil der være tilkoblet 160 gravide. Som del af ordningen skal der påregnes kald til fødeafsnittets konventionelle beredskab i vagten – dette ét kald pr. jordemoder/måned

Sygehus Lillebælt tilbyder kendt jordemoderordning, hvor kontinuitet, tryghed og nærhed er i fokus. En kendt jordemoderordning betyder, at gravide har mulighed for at følge den samme jordemoder hele graviditeten, fødslen og barselsperioden. Dette skaber en tryg og sammenhængende oplevelse for den gravide og hendes familie. Vores team af jordemødre, læger og andet personale består af dedikerede kræfter, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for vores patienter.

 

Vores ønsker til dig:

  • Jordemoder med dansk autorisation og solid klinisk erfaring
  • Jordemoder, der brænder for de specialfunktioner der ligger i hver enkel ordning og som har lyst til at udfolde de faglige muligheder som findes i ordningen
  • Jordemoder, der gerne har erfaring med Kendt Jordemoderordning, og som trives med at arbejde i en ordning med vagter fra hjemmet og et nært forhold til de gravide og fødende, uanset om fødslen finder sted i hjemmet eller på sygehuset.
  • Jordemoder, som kan arbejde selvstændigt på fagligt højt niveau
  • Jordemoder, som har gode samarbejdsevner og er en god kommunikator
  • Jordemoder, som er fleksibel, ansvarlig og har en positiv livsindstilling
  • At du har et gyldigt kørekort (v/Kendt jordemoderordning 2) og meget gerne egen bil

 

Af os kan du kan forvente:

  • En robust organisation med nærværende ledelse, højt fokus på arbejdsmiljø og en innovativ tilgang til forandringer og udvikling.
  • Et tæt samarbejde med kollegaer med stort engagement og godt humør.
  • At indgå i et nært samarbejde med speciallæger og jordemødre i Fødsels Aftale Teamet for gravide, med tidligere traumatiske forløb
  • At skulle arbejde selvstændigt – med gode muligheder for kollegial sparring
  • At få gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • At opleve medindflydelse og dyb meningsfuldhed i jordemoderarbejdet.

 

I vores afdeling har vi etableret forskellige tiltag, som kan bidrage til at styrke dig både fysisk og psykisk i dit arbejde som jordemoder. Vi ved at der i perioder er høj arbejdsbelastning og høje følelsesmæssigt krav, og vi vil gerne bidrage til forebyggelse af mistrivsel på dette område.

 

Hvis du kan se dig selv i én af ordningerne så vil vi gerne høre fra dig – og du må gerne fortælle os hvilken ordning du ser dig selv bedst i.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Aflønning sker efter lokalaftale for Kendt Jordemoderordning

Ansøgningsfrist: d. 13. marts 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler d. 19. marts 2025

Spørgsmål
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingerne:

Vicechefjordemoder Stine Storm, tlf.: 76362476 / mail: stine.storm@rsyd.dk

Vicechefjordemoder Louise Simsick, tlf.: 21172702/ mail: louise.oddershede.simsick@rsyd.dk

Chefjordemoder Anne Uller, tlf. 40423062/ mail: anne.uller2@rsyd.dk

Om Afdelingen

Du vil komme til at indgå i en afdeling med godt 120 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag. Der er et tæt samarbejde med afdelingens læger samt sygeplejersker, sekretærer, servicemedarbejdere og jordemødre på tværs af hele afdelingen.

Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje.

Afdelingen har ca. 300 ansatte og der er ca. 3300 fødsler årligt.

Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling inden for det obstetriske og gynækologiske område.

Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence.

Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.

Du kan læse om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118 og om Sygehus Lillebælt på: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm222773

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
    Dorthe.bollerslev@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231698
  • Quick-nr.
    473423
  • Indrykningsdato
    20-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Dorthe Bollerslev
    Dorthe.bollerslev@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    231698
  • Quick-nr.
    473423
  • Indrykningsdato
    20-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2025
På baggrund af dette job