Medicinsk Afdeling
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Klinik for Blodsygdomme søger en sygeplejerske, som brænder for at gøre en forskel for vores hæmatologiske patienter
Klinik for Blodsygdomme er et fantastisk afsnit, som oser af faglighed og dedikation til det hæmatologiske speciale. Vi tilbyder en stilling i en stærk sygeplejefaglig klinik og søger en sygeplejerske, som ønsker faglig udvikling, og som har lyst til at bidrage til de bedste forløb for vores hæmatologiske patienter.
Vi har et unikt arbejdsfællesskab, som vi håber, at du har lyst til at blive en del af.
Præsentation:
Klinik for Blodsygdomme er en del af Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup. Klinikken varetager udredning, behandling og kontrol af hæmatologiske sygdomme inden for malign og benign hæmatologi med ca. 12.000 ambulante besøg pr år. I klinikken gives bl.a. kemoterapi, antistofbehandling og transfusioner, og der foretages venesectio og knoglemarvsundersøgelser.
Afsnit for Blodsygdomme består desuden af Sengeafsnit for Blodsygdomme. Afsnittet har 17 sengepladser hvor vi udreder, behandler og yder sygepleje til hæmatologiske patienter, når der er behov for indlæggelse i alle faser af deres forløb.
Der er et godt og tæt samarbejde mellem klinik og sengeafsnit. Som en del af kompetenceudvikling i det hæmatologiske speciale kan sygeplejersker fra sengeafsnittet for en periode have fremmøde i klinikken. Ligeledes har sygeplejersker i klinikken weekendvagter i sengeafsnittet. Igennem denne udveksling søger vi at opnå en samlet afdeling med høj faglighed og stærke kompetencer.
Hæmatologi er et speciale, hvor du kommer helt tæt på patienterne og deres nærmeste, da de ofte har langvarige forløb hos os. Sygeplejerskegruppen er et dynamisk team med stor erfaring inden for specialet. Vi er en sammensat gruppe med forskellige faglige og personlige styrker. Fælles for os alle er, at vi er optaget af at udvikle sygeplejen til gavn og glæde for patienten. Bl.a. har vi patientskole og hjemmebehandling samt fokus på rehabilitering og fysisk træning.
I klinikken har vi en voksende og aktiv forskningsenhed, hvor vi løbende arbejder med nationale og internationale studier til afprøvning af nye behandlingsprincipper. I klinikkens forskningsenhed arbejder der både læger og sygeplejersker, og vi samarbejder med andre afdelinger på Regionshospitalet Gødstrup og med NIDO Center for Forskning og Uddannelse.
Hos os bliver du særligt dygtig til at:
- Indgå i vigtige relationer med patienterne og de pårørende og med kolleger både monofagligt og tværfagligt.
- Styrke din kommunikation med alvorligt syge patienter og deres pårørende, tage den svære samtale og støtte patienterne i at bevare håbet.
- Opnå viden og tage hånd om de psykologiske, sociale og eksistentielle forhold og behov for det enkelte menneske.
- Træne og anvende dit kliniske blik og sætte det i perspektiv med dagens blodprøver, hvorved du kan se årsagssammenhæng og få en større forståelse for den enkelte patients situation.
- Administrere antistofbehandling, transfusioner og kemoterapi både per os, injektion og infusion.
- Varetage den instrumentelle sygepleje som f.eks. nåleanlæggelse ved Port-a-cath, trække blodprøver ud, anlæggelse af PVK og venesectio.
- Oplære patienterne i at håndtere hjemmebehandlinger.
Vi tilbyder dig:
- Et individuelt introduktions- og oplæringsforløb, hvor vi tager udgangspunkt i dine erfaringer. Du får tilknyttet to mentorer, som vil følge dig tæt for at sikre et godt oplæringsforløb.
- Løbende opfølgning med dine mentorer efter 1, 3, 6 og 12 mdr. for at sikre en god udvikling af din læringskurve.
- En stærk og velfungerende kontaktsygeplejerskesordning, som giver stor arbejdsglæde og arbejdstilfredshed samt meget høj patienttilfredshed hos vores patienter.
- En grundig oplæring i Sengeafsnit for Blodsygdomme, hvor du indgår i vagter hver 6. weekend.
- Et arbejds- og læringsmiljø med høj arbejdsglæde, kollegial omsorg og masser af humor.
- Dagligt rum til sygeplejefaglig vidensdeling, refleksion og undervisning.
- Daglige makkerpar for at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper og sparrer med hinanden.
- Kursus i medicinsk kræftbehandling, der består af både en teoretisk og en praktisk del i forhold til at varetage administration af kemoterapi.
- Et tæt tværfagligt samarbejde mellem klinikken og vores samarbejdspartnere.
- Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling.
Din profil:
- Du har lyst til at arbejde med mennesker, der er ramt af kræft, hvor kommunikation, empati og åndelig omsorg er vigtige dimensioner i sygeplejen.
- Du har lyst til at dygtiggøre dig i det hæmatologiske speciale.
- Du har en åben og positiv tilgang til arbejdet.
- Du kan og vil medvirke til sygeplejefaglig og personlig udvikling samt bidrage til det gode arbejdsmiljø.
- Du har et godt fagligt engagement og gode samarbejdsevner.
- Du har et godt overblik og er i stand til at arbejde selvstændigt.
- Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt.
- Du har IT-kompetencer på bruger niveau.
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere:
Er din nysgerrighed vakt, eller har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Holdgaard 78431589 eller sygeplejerske med specialfunktion Louise Lundquist 78431333. Vi tilbyder også gerne en rundvisning i klinikken.
Læs stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Praktiske informationer:
Vi søger en sygeplejerske pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Du vil indgå i vagtfællesskabet i Sengeafsnit for Blodsygdomme hver 6. weekend samt enkelte helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Du kan søge jobbet online. Vedhæft ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: søndag den 9. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholder vi onsdag 12. marts.
Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup på Medicinsk Afdeling - Regionhospitalet Gødstrup
Du har også mulighed for at følge Medicinsk Afdeling på Linkedin, Facebook samt Instagram.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Malene Holdgaard
malehold@rm.dk
78431589 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59664 - Quick-nr.
473428 - Indrykningsdato
20-02-2025 -
Ansøgningsfrist
09-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Malene Holdgaard
malehold@rm.dk
78431589 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
59664 - Quick-nr.
473428 - Indrykningsdato
20-02-2025 -
Ansøgningsfrist
09-03-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Bliv operationssygeplejerske på Regionshospital Viborg – hvor hver dag gør en forskel
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
28-02-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk sengeafsnit A, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
04-02-2025Ansøgningsfrist
25-02-2025 -
Hospitalsvisitationen søger erfaren sygeplejerske, Akutafdelingen, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
04-02-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025 -
Sygeplejersker til Lever-, Mave- og Tarmsygdomme sengeafsnittet, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
31-01-2025Ansøgningsfrist
23-02-2025 -
Vi søger 1 Operations sygeplejerske til operationsafsnittet, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 2, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
27-01-2025Ansøgningsfrist
22-02-2025