Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Afdeling for Hjertesygdomme Herlev og Gentofte Hospital søger afdelingslæge
Ved Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital er en afdelingslæge ledig til besættelse efter aftale. Afdelingslægen vil blive tilknyttet vores hjertesvigtssøjle, og forventes at indgå tæt i udredning og behandling af patienter med hjertesvigt både under indlæggelse og i det ambulante forløb.
Afdelingen har 50 sengepladser med ca. 7500 indlæggelser årligt og et ambulatorium med ca. 70.000 kontakter årligt. Vi modtager patienter med alle former for kardiologiske diagnoser. Vi forventer at ambulatoriet på Gentofte-matriklen flytter til Herlev-matriklen i løbet af efteråret 2025, indtil da vil en del af arbejdet ligge på Gentofte matriklen.
Afdelingen er meget forskningsaktiv, og har tilknyttet 6 professorer og 5 lektorer, herudover et stort antal ph.d.-studerende samt kliniske assistenter og forskningsårsstuderende.
Vi tilbyder
- En strømlinet afdeling med høj aktivitet og en sund økonomi
- En engageret og fagligt kvalificeret personalegruppe
- En dynamisk hjerteafdeling med et stærkt fagligt miljø i en afdeling under fortsat etablering
- Et stærkt uddannelsesmiljø, hvor undervisning og supervision prioriteres
- Gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen og udvikling af afdelingen
- Godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed og stor vægt på tværfagligt samarbejde
- Høj patienttilfredshed
Vi forventer at du er
- speciallæge i kardiologi med erfaring indenfor behandling at patienten med hjertesvigt
- professionel, engageret og visionær og fleksibel i opgaveløsningen
- vil bidrage aktivt til afdelingens fremadrettede positive udvikling indenfor klinik, forskning og undervisning.
- har et ønske om bredt tværfagligt samarbejde
Som afdelingslæge vil der udover dine faglige opgaver være mulighed for udviklingsopgaver og ledelsesopgaver efter aftale og ønske.
Afdelingen har speciallæge i vagt hele døgnet og stillingen har vagtforpligtelse.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst indgået mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge, professor, dr. med. Kasper Iversen. E-mail kasper.karmark.iversen@regionh.dk Mobil 28712753
Din ansøgning skal udformes inden for de 7 lægeroller, så det er muligt at vurdere din erfaring og uddannelse inden for kompetenceområderne; medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.
Ansøgningen skal desuden vedlægges din speciallægeautorisation og et CV, der indeholder en publikationsliste.
Ansøgningsfrist 16. marts 2025.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Theresia Olsen
Theresia.olsen@regionh.dk
29656165 - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
261133 - Quick-nr.
473441 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
16-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Theresia Olsen
Theresia.olsen@regionh.dk
29656165 - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
261133 - Quick-nr.
473441 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
16-03-2025