SAU Kildegade
Kildegade 23 A, 8700 Horsens
Specialområde Autisme søger pædagog eller ergoterapeut til barselsvikariat i Kildegade 23A i Horsens
Har du en uddannelse som ergoterapeut eller pædagog? Brænder du for at skabe trivsel, udvikling og forandring for voksne mennesker med autisme? Er du fagligt stærk, vant til at dokumentere og arbejde målrettet og udviklingsorienteret?
Hvis ja, så læs med her. Vi søger nemlig en dygtig kollega til et barselsvikariat med opstart den 15. maj 2025 og min. 26 uger med mulighed for forlængelse.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Om arbejdsopgaverne:
- Tilrettelæggelse af den faglige indsats i samarbejde med teamet omkring borgerne.
- Samarbejde med borgerne om vedkommendes selvforståelse.
- Afdækning af borgernes motivation samt ønsker og drømme for fremtiden.
- Løbende samtaler og aktiviteter med borgerne.
- Samarbejde med pårørende.
- Daglig dokumentation – både socialfaglig og sundhedsfaglig.
- Mål- og delmålsarbejde.
- Støtte til ADL-opgaver.
- Hvis du er ergoterapeut: udarbejdelse af aktivitetsanalyser og evt. sensoriske profiler.
Om dig:
- Du har socialfaglig erfaring med borgere, som har behov for omfattende støtte, eller tilsvarende erfaring fra f.eks. psykiatrien.
- Du brænder for arbejdet med voksne mennesker med autisme og glæder dig til at blive klogere på Specialområde Autismes faglige fundament.
- Du trives med det komplekse, hvor flere diagnoser ofte følges ad.
- Du arbejder struktureret med individuelle planer og indsatser.
- Du er god til skriftlig dokumentation og har en professionel tilgang til det.
- Du trives som en del af et team, selvom du løser mange opgaver selvstændigt.
- Du er tryg ved at stå alene og træffe beslutninger, også når der er pres fra flere sider.
- Du trives i et job, hvor skiftende arbejdstider er et vilkår.
Vi tilbyder dig:
- Mulighed for at blive en del af en spændende arbejdsplads med fokus på (tvær-) faglighed, udvikling, godt arbejdsmiljø og samarbejde.
- Autismepilotuddannelsen samt andre relevante kurser, f.eks. LA2.
- Løbende sparring, rådgivning og supervision fra vores konsulentenhed, Autismefokus.
- Et team af gode kolleger, hvor vi vægter humor og et godt arbejdsmiljø, samtidig med at vi har stort fokus på et stærkt fagligt fællesskab.
Om os:
Kildegade i Horsens er en del af Specialområde Autisme, Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Kildegade er et midlertidigt §107-botilbud med døgndækning.
Kildegade er målrettet voksne med autismespektrum-forstyrrelser. Flere borgere har komorbide lidelser såsom angst, OCD, ADHD og depression.
Målgruppen kendetegnes ved et stort behov for struktur, forudsigelighed og tydelighed. Derudover har borgerne brug for støtte til at perspektivere deres syn på livet. Vi samarbejder derfor med borgerne om at udvikle og vedligeholde færdigheder samt skabe hensigtsmæssige strukturer, strategier og adfærd, der øger livskvaliteten og understøtter en mere selvstændig tilværelse på den enkeltes præmisser.
Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament, der sikrer en metodisk og fagligt begrundet praksis, hvor borgeren altid er i centrum.
Du kan læse mere om os her www.sau.rm.dk.
Arbejdstid:
Arbejdstiden er skiftende og veksler mellem dag-, aften-, døgn- og weekendarbejde ligesom arbejde på helligdage vil forekomme. Der arbejdes hver 2. eller 3. weekend.
Eksempler på vagter:
Dagvagt kl. 8.00-14.30/15.00
Aftenvagt kl. 14.30-22.00/23.00
Døgnvagt kl. 14.30-N-14.30 (rådighedsvagt, sovende, i tidsrummet 23-07).
Få mere at vide:
Er du blevet nysgerrig på hvem vi er, og hvordan vi arbejder, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maiken Alstrup Dahl på mobil 5136 7815 eller tilbudsleder Anne-Mette Brondt Christensen på mobil 4024 4070.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny løn og relevante fagorganisation.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Ansøgningsfrist: søndag den 23. marts 2025 og samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. marts 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Mette Johansen
METJO1@rm.dk
24 76 78 58 - Adresse
Kildegade 23 A, 8700 Horsens - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-05-2025 - Regionens jobnr.
59674 - Quick-nr.
473448 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Kildegade 23 A, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Mette Johansen
METJO1@rm.dk
24 76 78 58 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-05-2025 - Regionens jobnr.
59674 - Quick-nr.
473448 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025