Regionspsykiatrien Horsens Klinik 1
Sundvej 30, 8700 Horsens
Ambulant sygeplejerske til Retspsykiatrisk team i Horsens
Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at bidrage til de gode patientforløb samt indgå i et tværfagligt team med fagligt dygtige kollegaer. Du skal være primær behandler i vores Team for Retspsykiatri i klinik 1 i Regionspsykiatrien Horsens.
Kan du arbejde struktureret, og har du lyst til at arbejde selvstændigt med samtidig støtte fra kollegaer? Har du lyst til at bidrage fagligt og socialt til et allerede veletableret tværfagligt team med egen overlæge?
Så kan det være dig, vi søger.
Om Klinik 1:
I Klinik 1 bliver du en del af et velfungerende afsnit med et stort fokus på opgaveløsningen og udviklingen af de gode patientforløb for den enkelte patient. Samtidig har vi stor opmærksomhed på den faglige udvikling af dig, og vores interne udviklingsmuligheder er gode.
Klinikken er tværfagligt sammensat, og du vil internt komme til at arbejde tæt sammen med sygeplejersker, lægesekretærer, socialrådgiver og læger.
Team for Retspsykiatri har samtidig et velfungerende og tæt samarbejde med afdelingens 3 sengeafsnit, kriminalforsorgen (KiF), kommuner, rusmiddelrådgivninger, hjemmesygeplejersker og bosteder i vores optageområde.
Vi vægter samarbejdet med patienter og pårørende højt, og vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden.
Hos os får du:
- Struktureret introduktion med mentorordning det første år
- En dag månedligt med kompetenceudvikling i retspsykiatri
- Ugentlig tværfaglig konference
- Ugentlig monofaglig konference med teamets sygeplejersker, hvor bl.a. den psykiatriske sygepleje er i fokus
- Supervision hver 14. dag ved specialpsykolog
- Tematiseret undervisning i psykiatriske sygdomme og metoder
- Mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid
I Team for retspsykiatri vil du blandt andet skulle:
- Selvstændigt, tværfagligt og tværsektorielt tilrettelægge og iværksætte målrettet behandling ud fra forløbsbeskrivelsen for ambulant Retspsykiatri
- Sikre sammenhæng, kontinuitet samt koordination i behandlingsforløbet for den ambulante retspsykiatriske patient
- Varetage selvstændigt samarbejde med patienten og dennes pårørende med henblik på at sikre en gensidig forventningsafklaring omkring ansvarsfordeling i relation til de enkelte problemstillinger
- Medvirke til kontinuitet og sammenhæng i patientbehandlingen ved såvel indlæggelse som udskrivelse af teamets patienter
- Varetage psykoedukation til patienter og pårørende, både individuelt og/eller i grupper
- Udarbejde behandlingsplaner ud fra tværfaglige drøftelser og være ansvarlig for opfølgning af disse
- Medvirke til udarbejdelse af statuserklæringer
- Medvirke til, i samarbejde med nærmeste leder, at udvikle, kvalitetssikre og implementere høj faglig standard inden for psykiatrisk sygepleje ud fra de af ledelsen udstukne rammer for kvalitet
- Deltage som sikkerhedsperson for teamets øvrige medarbejdere
- Varetage selvstændigt relationsarbejde i forhold til den retspsykiatriske patient, som i mange tilfælde kompliceres af, at patienten ikke frivilligt er tilknyttet Team for Retspsykiatri
- Arbejde kriminalitetsforebyggende samt løbende vurdere kriminalitetsrecidiv
- Medvirke til udvikling og opretholdelse af effektive arbejdsgange og medansvarlig for at nå de fastsatte aktivitetsmål
Patienterne i Team for retspsykiatri er alle over 18 år. De har forskellige psykiatriske diagnoser, hyppigst dog skizofreni eller anden psykotisk sygdom. Mange af patienterne har et rusmiddelforbrug.
Du er en sygeplejerske, der
- Har psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatrien, men ikke et krav
- Brænder for det psykiatriske speciale og kan være med til at finde særlige løsninger for denne patientgruppe
- Kan være ansvarlig for patientforløb ud fra gældende standarder
- Er udviklingsorienteret og deltager aktivt i afdelingens indsatser for at udvikle og forbedre arbejdsgange
- Har erfaring med it og EPJ og har kørekort
- Har godt humør, let til smil og ser lyst på tingene
- Bidrager til at udvikle og opretholde et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17. marts 2025.
Samtaler afholdes onsdag den 19. marts 2025 kl. 13-15.
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Ved evt. spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anja Søndergaard på tlf. 21 28 79 59.
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 250 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan læse mere om vores afdeling her
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder -
Kontaktperson
Anna Kirstine Varst
ANVARS@rm.dk
+4578475003 - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59679 - Quick-nr.
473449 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
17-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Anna Kirstine Varst
ANVARS@rm.dk
+4578475003 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59679 - Quick-nr.
473449 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
17-03-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Kvalitets- og sundhedsfaglig konsulent søges til sekretariatet ved Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Kejlstrupvej, 99d, 8600 Silkeborg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Administrativ sygeplejerskeOpslået
12-02-2025Ansøgningsfrist
12-03-2025 -
Spændende job som sygeplejerske til Sengeafsnit S7
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
11-02-2025Ansøgningsfrist
26-02-2025 -
Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til team for mennesker med en svær spiseforstyrrelse, ved botilbud Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
SygeplejerskeOpslået
14-02-2025Ansøgningsfrist
07-03-2025 -
Bliv operationssygeplejerske på Regionshospital Viborg – hvor hver dag gør en forskel
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
29-01-2025Ansøgningsfrist
28-02-2025 -
Vi søger 1 Operations sygeplejerske til operationsafsnittet, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 2, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
27-01-2025Ansøgningsfrist
22-02-2025