Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
Ledende overlæge til Neurorehabiliteringsafsnittet (NR) i Svendborg, Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH) med funktionsansvar for den specialiserede neurorehabilitering
Er du speciallæge i neurologi, brænder du for arbejdet med neurorehabilitering, har du interesse for ledelse og kan du etablere følgeskab, så er denne stilling lige noget for dig!
Vi søger pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter en visionær og dynamisk ledende overlæge med funktionsansvar for den specialiserede neurorehabilitering. Som ledende overlæge vil du spille en afgørende rolle i at udvikle området på tværs af fagligheder i et tæt samarbejde med den øvrige teamledelse og medarbejdere. Du skal gennem dialog sikre en vedvarende udvikling af de faglige kompetencer og være med til at initiere forskning og uddannelse indenfor den specialiserede neurorehabilitering. Denne stilling er en unik mulighed for dig, hvis du vil være med til at drive innovation og kvalitet inden for den specialiserede neurorehabilitering.
Det er Neurologisk Afdelings kerneopgave at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende. Dette gør vi gennem excellent patientbehandling, uddannelse og forskning, som tilsammen understøtter vores vision om, at være en førende afdeling inden for neurologi i Danmark. Du skal således have et solidt og indgående kendskab til den specialiserede neurorehabilitering, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen og lyst til at indgå i et stærkt ledelsesfællesskab.
Dine arbejdsopgaver
Som ledende overlæge skal du lede efter principperne i OUH’s ledelsesgrundlag og ambitionerne i patientpyramiden og derigennem understøtte OUH’s ambition om at være Patientens Universitetshospital. Du er proces- og resultatansvarlig inden for dit eget ledelsesområde med et samtidigt medansvar for de tværgående processer og resultater i hele afdelingen og på OUH som helhed. Med det afsæt skal du udfolde dit ledelsesvirke inden for fire ledelsesfelter, hvor du skal:
- Få det bedste frem i medarbejderne gennem personaleledelse
- Styrke og sikre den excellente kvalitet, udvikling og innovation gennem høj faglig ledelse
- Sikre fremdrift og målopfyldelse gennem sund driftsledelse
- Føre Neurorehabiliteringsafsnittet, Neurologisk Afdeling og OUH ind i fremtiden gennem strategisk ledelse
Som kliniker skal du have et dokumenteret solidt, bredt og indgående kendskab til og erfaring med den specialiserede neurorehabilitering. Du skal have organisatorisk og praktisk erfaring med ledelsesopgaver og have et grundlæggende indblik i sundhedsstrukturerne i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Dine kliniske arbejdsopgaver omfatter stuegang inklusiv på søn- og helligdage, tværfaglige konferencer, patient-pårørende-møder i samarbejde med de tværfaglige teams og samarbejde på tværs af sektorgrænser. Du vil indtræde i det regionale visitationsudvalg. Neurologisk Afdeling varetager den postgraduate videreuddannelse af læger samt uddannelse af lægestuderende samt af studerende inden for en lang række sundhedsfaglige studieretninger. Der lægges derfor stor vægt på interesse i og erfaring med supervision og udviklende feedback.
Vores neurorehabiliteringsafsnit
Neurorehabiliteringsafsnittet (NR) i Svendborg er en del af Neurologisk Afdeling, OUH. Afsnittet modtager patienter til specialiseret genoptræning og neurorehabiliterende pleje i efterforløbet af erhvervet hjerne- og nerveskade på hoved- og regionsfunktionsniveau. NR er med sine 32 sengepladser, samt to semiintensive sengepladser, den største af to neurorehabiliteringsafsnit i Region Syddanmark. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 25 dage. NR modtager patienter fra det neurologiske sengeafsnit på Odense-matriklen, øvrige afdelinger på OUH, Hammel Neurocenter og fra de fynske kommuner.
Neurorehabiliteringsafsnittet udgøres af et stort tværfagligt personale bestående af læger, neuropsykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter, socialrådgivere, diætist og sekretærer. Desuden er der fast tilknyttet portører, farmaceuter og logopæder.
Vores ledelsesteam
Som ledende overlæge på Neurorehabiliteringsafsnittet indgår du i afsnittets tværfaglige ledelsesfælleskab med en oversygeplejerske og en overterapeut. Du vil være nærmeste personaleleder for to speciallæger og to neuropsykologer. Du indgår i afdelingens tværfaglige ledergruppe som udgøres af afdelingsledelsen, ledende overlæger, oversygeplejersker, overterapeut, overbioanalytiker, sekretariatsleder og projektleder. Her vil du være medansvarlig for de værdier og visioner afdelingen arbejder efter. I ledergruppen vil du få rig mulighed for sparring og lederudvikling. Du refererer til en samlet afdelingsledelse.
Vores afdeling
Neurologisk Afdeling varetager udredning, diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på en lang række højt specialiserede områder. Afdelingen dækker samtlige subspecialer inden for det neurologiske område. Neurologisk Afdeling er beliggende på to matrikler, henholdsvis i Odense og i Svendborg.
Neurologisk Afdeling har syv professorer i klinisk neurologi, i alt 24 overlæger og 13 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling ca. 340 medarbejdere.
Afdelingen har et sengeafsnit i Odense med 25 senge indenfor det cerebrovaskulære og almen neurologiske område. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 32 senge samt to semineurointensive senge beliggende på Intensivt Afdeling. Vores ambulatorier består af tværfaglige teams inden for samtlige subspecialer. Akutte neurologiske patienter vurderes i den neurologiske del af Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Odense.
Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager EEG, ENG, EMG, PSG og MSLT, evokerede potentialer, intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM) samt testning af det autonome nervesystem.
Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af syv professorer samt lektorer med tilknyttede ph.d.-studerende ved enheden.
Neurologisk Afdeling indgår i tæt samarbejde med Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM), SDU med to affilierede professorer.
Vores forventninger og dine kvalifikationer
- Du er speciallæge i neurologi med dokumenteret solidt, bredt og indgående kendskab til og erfaring med neurorehabilitering samt de forskellige subspecialer
- Du har dokumenteret organisatorisk og praktisk erfaring med ledelsesopgaver, gerne kendskab til den Syddanske Forbedringsmodel, gennemført relevante ledelseskurser og interesse for kontinuerlig udvikling af dine ledelseskompetencer
- Du har et højt fagligt niveau og indgående kendskab til afsnittets kliniske opgaver
- Du formår at sætte medarbejdernes evner og udvikling i spil
- Du har relevant forskningsbaggrund såsom ph.d. eller lignende
- Du kan og vil det inkluderende og tværfaglige samarbejde både i og uden for afdelingen
- Du har et grundlæggende indblik i sundhedsstrukturerne i det primære og sekundære sundhedsvæsen
- Du arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende
- Du har stærke kommunikative og pædagogiske færdigheder såvel mundtligt som skriftligt
- Du vægter uddannelse, kompetenceudvikling, forskning og innovation højt
- Du bidrager proaktivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og sikrer god trivsel i afdelingen
- Du sikrer en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
- Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være Patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen
Svendborg Sygehus som Specialsygehus
Forberedelserne forud for ombygningen af Svendborg Sygehus ”Generalplan 2” til et moderne specialsygehus er i fuld gang. Du skal sammen med det øvrige ledelsesteam og gennem medarbejdere sikre en succesfuld implementering og udvikling af et helt nyt afsnit for neurorehabilitering. Du får en unik mulighed for at præge disse forandringer frem mod tilblivelsen af det nye specialsygehus. Derudover vil du gennem det nye OUH være en del af et kraftfuldt center for behandling, forskning og uddannelse i absolut topklasse. Neurologisk Afdeling er langt i forberedelsesarbejdet frem mod det nye OUH. Vi har en fast strategi - N på vej mod det nye OUH - der løbende omsætter vores forberedelser til konkrete ændringer i den kliniske hverdag til gavn for patienten.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningen disponeres konkret i forhold til de syv lægeroller. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse. Den faglige bedømmelse af ansøger vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for de syv lægeroller.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Michael Oettinger, telefon 65 41 24 68, mail: michael.oettinger@rsyd.dk
Ansøgningsfrist
Søndag den 16. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 14.
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen
jette.juul.jensen@rsyd.dk
3054 8337 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
231716 - Quick-nr.
473482 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
16-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen
jette.juul.jensen@rsyd.dk
3054 8337 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
231716 - Quick-nr.
473482 - Indrykningsdato
21-02-2025 -
Ansøgningsfrist
16-03-2025