Region Nordjylland

Operation Mave- og Tarmkirurgi, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Kombiner endoskopi i Hobro med sengeafsnit i Aalborg

Er du nyuddannet eller erfaren sygeplejerske og interesseret i at arbejde både på Hobro Sygehus og Aalborg Universitetshospital på A1 eller A2? 
Er du allerede koloskoperende sygeplejerske eller ønsker du på sigt at blive det? Så er denne stilling perfekt til dig! 
Vi tilbyder dig et spændende job med sygepleje af høj kvalitet og mulighed for faglig udvikling.  
 
Endoskopiafsnittet i Hobro. Her får du mulighed for at koncentrerer dig om en patient ad gangen, arbejde i et tæt samarbejde med skopørerne samtidig med at du bliver en del at et lille, velfungerende team, hvor du bliver specialist i de korte patientforløb.  
Vi undersøger nyhenviste patienter, screeningspatienter, patienter i kræftpakkeforløb og patienter i kontrolforløb. 
Som sygeplejerske i endoskopien vil dine arbejdsopgaver bestå af at modtage, informere og sedere patienterne, assistere til undersøgelserne og rengøre skoperne. Er du allerede skoperende sygeplejerske veksler du mellem ovenstående og at skopere. 
Vi er et dagafsnit med arbejdstid mandag til fredag 7:30 til 15:00 med ugentlig senvagt til 16:00. Vi dækker weekendvagter på A1 og A2. 
 
Sengeafsnit A1 er regionens højt specialiserede enhed for øvre mavetarmkirurgisk behandling og pleje. Vi behandler overvejende patienter med kræft i mavesæk og mavemund, kræft eller andre lidelser i bugspytkirtlen, kræft i leveren, galdevejssygdomme, brok, mavesår og blødning. En bred patientgruppe med såvel benigne som maligne forløb.  
Vi modtager akutte patienter døgnet rundt, herunder specialepatienter med åben indlæggelse. Vi har dagligt patienter, der møder til operation, hvilket giver et stort flow i afsnittet præget af såvel korte som længerevarende forløb.  
Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der er plads til spørgsmål og høj faglighed samtidig med at vi har det rart med hinanden. 

Sengeafsnit A2 er regionens højt specialiserede enhed for den nedre kirurgiske mave- og tarmkirurgi. Vi behandler overvejende patienter med kræft i tyk- og endetarm samt patienter med kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. 
Vi yder sygepleje på et højt fagligt niveau, også på dage hvor, vi bliver udfordret af travlheden. Vi har højt til loftet og vi har altid været gode til at acceptere forskellighed. Vi har en humor, som indimellem kan blive lidt sort og larmende. Vi har alvorligt syge patienter, som fordrer dygtige sygeplejersker. Vi vandt ”Patienternes Pris” i 2024, hvilket vi er meget stolte af. 
 
Både A1 og A2 er døgn afsnit. 

Om stillingen: 
Du vil arbejde på Aalborg Universitetshospital, både på Hobro matriklen og Aalborg matriklen. Din oplæring vil blive planlagt, så den passer til dit kompetenceniveau og så du kan udvikle dine færdigheder i dit tempo. 
 
Om dig: 
  •  Du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske og har interesse for kirurgisk gastroenterologi og endoskopi. 
  •  Du er nysgerrig på faglig udvikling og vil gerne tage uddannelsen som koloskoperende sygeplejerske på sigt. 
  •  Du har lyst til at blive en del af et team, hvor alle støtter hinanden og arbejder tæt sammen.  
 
Vi tilbyder dig: 
  •  Et spændende speciale med faglige udfordringer. 
  •  En grundig introduktion og oplæring både i Hobro og Aalborg. 
  •  Et godt arbejdsmiljø med erfarne og fagligt stærke kollegaer. 
  •  Gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. 
  •  Et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi alle arbejder sammen for at sikre de bedste patientforløb. 
 
Din ansættelse: 
  • Din ansættelse vil være på afdelingsniveau på Aalborg Universitetshospital og ikke på afsnitsniveau. 
  • Stillingen er ledig til besættelse 1. maj 2025 eller efter aftale. 
  • Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 26. marts 2025.
  • Din arbejdstid vil være fordelt med 70% i endoskopiafsnittet i Hobro og 30% på A1 eller A2 afhængig af dine kompetencer. 
Yderligere oplysninger:
For mere information om stillingen, kontakt venligst ledende oversygeplejerske Ellen Marie Jørgensen på 97652100 eller elmaj@rn.dk. 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores team! 
 
 
 
 
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Ellen Marie Jørgensen
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    20632
  • Quick-nr.
    473511
  • Indrykningsdato
    24-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Ellen Marie Jørgensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    20632
  • Quick-nr.
    473511
  • Indrykningsdato
    24-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske søges til Opvågningen, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
27-02-2025

Ansøgningsfrist
13-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske med interesse for spiseforstyrrelser og affektive lidelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2025

Ansøgningsfrist
12-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulatoriet for Angst og Personlighedspsykiatri søger sygeplejerske med bred erfaring i sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
10-03-2025

Ansøgningsfrist
24-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Neuro- hoved og halskirurgisk sengeafdeling!

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2025

Ansøgningsfrist
12-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til regionens eneste somatiske rehabiliteringsafsnit. En kompleks afdeling med fokus individuel kompetenceudvikling

Aalborg Universitetshospital  |  Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
Sygeplejerske

Opslået
10-03-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025