Region Nordjylland

Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling: Ledelse

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

”Vores kollega flytter”, derfor søger Hjerte-Lungekirurgisk sengeafsnit en sygeplejerske til fast stilling

Ønsker du at være en del af en afdeling iblandt de bedste i landet, inden for sit speciale? Vores gode kollega flytter tættere på familien, så hendes stilling er ledig fra 1/5 eller aftale.

Hvem er vi?
Vores patienter er nyopererede efter blandt andet bypassoperation, nye hjerteklapper samt efter operation for kræft i lunger og spiserøret. Foruden sengeafsnittet har vi et forberedelsesafsnit, hvor patienterne møder ind til for-samtale og klargøring til operation. Afsnittet er åbent i dagtid på alle hverdage, og dækkes på skift af personalet fra sengeafsnittet. Vi arbejder derfor med hele patientforløbet både før og efter operation. Arbejdsopgaverne spænder bredt, fra den grundlæggende sygepleje, instrumentel sygepleje, undervisning og vejledning af patienter med fokus på livet efter operation, til sygeplejen af den akut og kritisk syge patient.

Vores sengeafsnit er normeret til 15 senge. Vi er ca. 26 sygeplejersker i afdelingen. Da vores personalegruppe overvejende består af sygeplejersker, er der i alle vagtlag god mulighed for sygeplejefaglig sparring. Foruden sygeplejersker har vi også én afsnitsfysioterapeut ansat.

Vores afsnit er præget af et højt kvalitets- og aktivitetsniveau, hvor både mono- og tværfagligt samarbejde vægtes højt. Vi er som udgangspunkt organiseret med primærsygepleje, da vi vægter en helhedsorienteret tilgang til vores patienter. Du vil indgå i et makkerpar, men have det primære ansvar for observation, pleje og omsorg for dine patienter.

Vi har stort fokus på det gode arbejdsmiljø, og ved at balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for trivslen hos den enkelte. Sociale relationer og godt kollegaskab er vigtigt for arbejdsglæden, hvorfor vi prioriteter sociale arrangementer højt. Det kommer til udtryk i blandt andet barselscafe, årlige hjertefester, julehygge mm. Du kan finde os på Instagram: Afdeling T (@thoraxkir_aalborguh) • Instagram-billeder og -videoer

Vi er en afdeling i konstant udvikling, der kontinuerligt arbejder med udvikling af vores fag og kompetencer. Vi har ansat en udviklings- og undervisnings ansvarlig sygeplejerske, der arbejder målrettet med dette. Vi arbejder lige nu, med blandt andet patientinformationer i app, postoperative smerter til patienter efter robotkirurgi vs konventionel kirurgi og simulationstræning. Særligt udflytningen til Hospitalsbyen i 2026, er noget af det vi er meget optaget af.

Afsnittet har desuden en stor uddannelsesopgave, og modtager sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester samt social- og sundhedsassistentelever. Der er ansat en klinisk uddannelsessygeplejerske samt to kliniske vejledere, der primært varetager denne opgave.

Om dig
Vi leder efter en kollega, der er fagligt engageret og har lyst til at udvikle sygeplejen i et kirurgisk afsnit. Du skal kunne bevare overblikket og træffe beslutninger, selv i pressede situationer.
  • Gerne erfaring med kirurgisk sygepleje
  • Have lyst og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Have gode samarbejdsevner og lyst til at kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Være nysgerrig og reflekterende og kunne tænke kreativt i løsningen af opgaver
  • Kunne prioritere i opgaver og arbejde selvstændigt og struktureret
  • Finde det spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i vores afsnit, med det gode patientforløb i fokus
  • Være mødestabil
Om stillingen
Du får et individuelt tilrettelagt og målrettet oplæringsforløb med en introduktionssygeplejerske, som du tilknyttes i en længere periode- også efter introduktionsperioden.
Introduktionsforløb:
  • Følgedage de første 3-4 uger afhængigt af kompetencer
  • Forventnings- og evalueringssamtaler efter 14 dage,1, 3 og 6 måneder
  • Fællesrefleksion for nyuddannede, nyansatte i afsnittet
  • Temadage ved vores specialeansvarlige sygeplejersker
  • Simulationstræning
  • Fællesintroduktion på hospitalet, hvis du er nyansat


Løn og ansættelsesforhold:
  • Tiltrædelse 1/5 eller efter aftale
  • 37 timer eller efter ønske
  • 3 weekender på 8 uger i 8 timers vagter -evt med mulighed for 12 timers hver 4. uge på sigt
  • Indflydelse på egen vagtplan i "medarbejderNet"
  • Kompetenceindplacering senest efter 6 mdr.
  • Gode muligheder for kompetenceløft og videreuddannelse

Vil du vide mere
Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lotte Grøn på telefon: 24 75 49 06 eller komme forbi til en uformel samtale
Seneste ansøgningsfrist: den 23. marts 2025
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt d 25/3 20245
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Grøn
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    20659
  • Quick-nr.
    473664
  • Indrykningsdato
    27-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Grøn
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    20659
  • Quick-nr.
    473664
  • Indrykningsdato
    27-02-2025
  • Ansøgningsfrist
    23-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Hæmatologisk afdeling.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
20-02-2025

Ansøgningsfrist
16-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Ambulatoriet for Angst og Personlighedspsykiatri søger sygeplejerske med bred erfaring i sygepleje til patienter med psykiatriske lidelser

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Sygeplejerske

Opslået
10-03-2025

Ansøgningsfrist
24-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Spændende stilling, sygeplejerske i Retspsykiatrien.

Psykiatrien - Region Nordjylland  |  Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
28-02-2025

Ansøgningsfrist
20-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Sengeafsnit for nyremedicin og reumatologi, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
04-03-2025

Ansøgningsfrist
30-03-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Neuro- hoved og halskirurgisk sengeafdeling!

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
12-02-2025

Ansøgningsfrist
12-03-2025