SOH Engtoften Ledelsessekretariatet
Engtoften 5, 8260 Viby J
Genopslag: Udviklingssygeplejerske til Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland (Barselsvikar)
Brænder du for at gøre en forskel i komplekse sundhedsfaglige forløb og understøtte både medarbejdere og ledelse? Er du en erfaren og initiativrig sygeplejerske, der trives med ansvar og selvstændighed? Så er du måske vores nye udviklingssygeplejerske!
Vi har valgt at genopslå stillingen, da vi ønsker at tiltrække flere kvalificerede ansøgere og dermed øge chancen for at finde den rette kandidat til stillingen. Vi ser frem til at modtage nye ansøgninger.
Som udviklingssygeplejerske i Specialområde Hjerneskade får du en central rolle i at styrke og udvikle den sundhedsfaglige indsats tæt på borgeren. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet mellem ledelse og tværfagligt personale, hvor du sikrer høj kvalitet i plejen, vejleder i komplekse borgerforløb og bidrager til udvikling af retningslinjer og instrukser.
Du får en spændende og alsidig stilling i et tværfagligt og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med stor frihed i din arbejdsdag. Stillingen refererer til vores sundhedsfaglige leder, og dit kontor er placeret i Viby J. Der vil være en del kørsel til afdelinger i hele Region Midtjylland, så kørekort og egen bil er en fordel.
Som udviklingssygeplejerske vil du ofte stå alene i afdelingerne, så du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og turde træffe beslutninger.
Se vores nuværende udviklingssygeplejerske fortælle om stillingen i videoen her: https://www.canva.com/design/DAGeCqTgOj4/cfrRR5H6pdzdy0HP6AvWlw/watch?utm_content=DAGeCqTgOj4&utm_campaign=designshare&utm_medium=link2&utm_source=uniquelinks&utlId=h5c1102bcff
Dine arbejdsopgaver
- Rådgive og vejlede medarbejdere i sygeplejefaglige problemstillinger.
- Afholde gruppeundervisning i emner som dokumentation, medicinhåndtering og andre relevante områder.
- Understøtte implementering og anvendelse af retningslinjer og instrukser, så de stemmer overens med praksis.
- Være sparringspartner for afdelingsledere og medarbejdere i sundhedsfaglige spørgsmål.
- Støtte medarbejdere i brugen af nyt IT-system (Sensum One).
- Sikre implementering og forankring af sundhedsfaglige tiltag i afdelingerne.
- Bidrage til sidemandsoplæring og faglig udvikling blandt personalet.
Hvem er du?
- Relationsskabende og opsøgende – du trives med samarbejde og møder dine kollegaer med engagement og godt humør.
- Struktureret og systematisk – du har overblik og kan prioritere opgaver i en omskiftelig hverdag.
- Selvstændig og løsningsorienteret – du er handlekraftig og trives med at træffe beslutninger.
- Initiativrig og positiv – du ser muligheder, griber idéer og følger dem til dørs.
Dine kvalifikationer
- Autoriseret sygeplejerske med erfaring fra praksis – og evt. relevant videreuddannelse.
- Erfaring med rådgivning, vejledning og undervisning i sundhedsfaglige emner.
- Kendskab til erhvervet hjerneskade og komplekse borgerforløb.
- Kendskab til relevant lovgivning og evne til at navigere i denne.
- Erfaring med tværfagligt samarbejde og stærke formidlingsevner.
- Formår at deltage i audit og understøtte læring lokalt.
- IT-kompetencer og evne til hurtigt at tilegne dig nye systemer.
- Har let ved at lære nye arbejdsgange og vil hurtigt kunne tage del i opgaveløsningen.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer pr. uge med opstart den 1. maj 2025. Der er tale om en tidsbegrænset stilling til og med 1. marts 2026 med mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 19. marts 2025. Vi vil bede dig vedhæfte relevante bilag (CV, eksamensbevis og gerne referencer).
Vi holder ansættelsessamtale den 24. marts 2025.
Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet og er ét ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud, som alle er geografisk placeret i Østjylland.
Området er fagligt stærkt, i vækst og leverer specialiserede indsatser i tæt samarbejde med afdelingsledere, områdeledelse og specialområdets konsulenter.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Rikke Holmegaard
rikhol@rm.dk
30576938 - Adresse
Engtoften 5, 8260 Viby J - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59760 - Quick-nr.
473693 - Indrykningsdato
28-02-2025 -
Ansøgningsfrist
19-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Engtoften 5, 8260 Viby J -
Kontaktperson
Rikke Holmegaard
rikhol@rm.dk
30576938 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59760 - Quick-nr.
473693 - Indrykningsdato
28-02-2025 -
Ansøgningsfrist
19-03-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg søger en sygeplejerske
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
05-03-2025Ansøgningsfrist
23-03-2025 -
Sygeplejerske til Mave- og Tarmkirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej, 1, 8930 Randers
SygeplejerskeOpslået
06-03-2025Ansøgningsfrist
25-03-2025 -
Udviklingssygeplejerske søges til sengeafsnit 6 i psykiatrien
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
21-03-2025 -
Sygeplejerske til Akut Hjerteafsnit, Aarhus Universitetshospital - 1 års vikariat.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
12-03-2025 -
Bliv sygeplejerske vikar i Vikar Region Midt
Almen praksis - Region Midtjylland | Olof Palmes Allé, 13, 8200 Aarhus
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
06-03-2025Ansøgningsfrist
10-04-2025