Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til U1 intensiv og Modtagelse i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, søger vi en sygeplejerske, der brænder for at arbejde med unge og deres psykiatriske udfordringer i et tværfagligt og udviklende miljø.

Om stillingen
Som sygeplejerske på U1 intensiv/modtagelse vil du få mulighed for at arbejde med en bred målgruppe af unge, der alle har behov for intensiv psykiatrisk sygepleje. Du vil være en del af et team, der arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret, miljøterapeutisk ramme, hvor både det individuelle og det gruppebaserede miljøterapeutiske arbejde er i centrum. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret praksis, hvor vi ser på hele mennesket og arbejder ud fra den enkelte patients ressourcer og håb.

Arbejdsopgaver

  • Arbejde i et alsidigt døgnafsnit med unge patienter med psykiatriske lidelser.
  • Aktiv deltagelse i modtagelsen af nye patienter og vurdering af deres behov for pleje og behandling.
  • Selvstændig og tværfaglig planlægning af behandlingsforløb i samarbejde med psykiatere, psykologer, socialrådgivere og andre behandlere.
  • Fokus på relations arbejde med patienter og pårørende, herunder strukturerede familie samtaler ugenligt.
  • Bidrag til miljøterapi og sikre en tryg og deeskalerende atmosfære for både patienter og personale.
  • Deltage i ugentlig tværfaglig supervision og refleksion.

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion og mentorordning, samt mulighed for faglig udvikling gennem kurser, supervision og temadage.
  • Intern miljøterapeutisk uddannelse og træning i relationer og deeskalering.
  • Mulighed for specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje efter to år.
  • Tryghedstræning, som inkluderer psyko-fysisk træning og deeskaleringsteknikker.
  • Et arbejdsmiljø, der prioriterer kollegial sparring, daglig refleksion og et højt fagligt niveau.
  • Smukke omgivelser ved Roskilde Fjord, som bruges aktivt i arbejdet og fritiden.
  • Et tæt og tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger og et arbejdsmiljø med høj prioritering af trivsel og arbejdsglæde. 

 

U1 Intensiv og Modtagelse
U1 intensiv er et afsnit, der modtager unge patienter med en bred vifte af psykiatriske problemstillinger. Vi tilbyder både længerevarende intensive forløb og akut modtagelse, hvilket kræver en skarp og professionel tilgang i alle faser af behandlingen. 

Afsnittet består af 4 modtagesenge og 8 intensive senge. Her er du en del af et tværfagligt team bestående af psykiatere, psykologer, socialrådgivere og sygeplejersker, der arbejder tæt sammen om at sikre et trygt og deeskalerende miljø. 

Kompetencer

  • Autorisation som sygeplejerske eller specialsygeplejerske.
  • Erfaring med eller interesse for børne- og ungdomspsykiatri.
  • Fagligt engagement og et ønske om at udvikle sig i arbejdet med unge i psykiatrien.
  • Personlig balance, imødekommenhed og evnen til at arbejde i et tværfagligt team.
  • Interesse for miljøterapi og mentaliserings baseret praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest samt referance.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Juhl Cronquist på tlf. 20 28 91 34 eller ledende overlæge Mette Engbæk på tlf. 58 53 80 20.

Ansøgningsfrist: 13.3.2025 kl. 12.00

Samtaler i uge 12

Læs mere om afsnit U1 på www.psykiatrienregsj.dk

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Rikke Cronquist
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    040011
  • Quick-nr.
    473738
  • Indrykningsdato
    29-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2025 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Rikke Cronquist
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    040011
  • Quick-nr.
    473738
  • Indrykningsdato
    29-01-2025
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2025 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejefaglig koordinator søges til funktionsområdet for hjemmebehandling i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland

eHospitalet  |  Ringstedgade 37, 4700 Næstved
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
09-04-2025

Ansøgningsfrist
30-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Projektsygeplejerske til Intensiv Afsnit på Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Projektsygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
05-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist til operationsgangen, Anæstesiologisk afdeling Slagelse sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til demensudredning

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med funktion som klinisk sygeplejespecialist søges til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025