Komplekse Udviklingsforstyrrelser - Sødisbakke
Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Nattevagt til Komplekse Udviklingsforstyrrelser - Sødisbakke
Tilbuddet for Mennesker med Komplekse Udviklingsforstyrrelser ansætter nu en Kompetent og fagstolt Nattevagt. Er det dig? Se her.Kan du tilbyde tryg og nærværende omsorg, når andre sover, og trives du med faste nattevagter, så er det måske dig vi søger?
Hvad består dine opgaver blandt andet af:
I fællesskab med fantastiske kollegaer kommer du til at have ansvaret for, at beboerne har et liv i et trygt og respektfuldt miljø, med fokus på den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Alle beboerne er helt særlige, så du skal have lyst til at arbejde med beboere, som er selvhjulpne på forskellige niveauer. Nogle nætter skal du have ansvaret for én beboer, andre nætter for flere.
Hver aften skal du hjælpe de beboere, der er sent oppe med at komme i seng. Du skal sikre dig, at alle har et kærligt smil at falde i søvn til. Du skal have tilsyn gennem hele natten med alle beboere. For nogen kan det være vigtigt, at du også bruger tid på en lille snak, at følge på wc og tilbage til sin seng. I løbet af natten er der forskellige praktiske opgaver, der skal varetages.
Hver morgen skal du hjælpe beboerne med at starte dagen på en omsorgsfuld måde. Vores beboere har meget forskellige behov i forhold til personlig pleje og hygiejne. Nogle har behov for guidning og vejledning, mens andre har behov for din fulde hjælp, fordi de fysisk ikke er i stand til at varetage disse opgaver selvstændigt.
Hvad forventer vi af dig:
Du bliver en del af en personalegruppe, der arbejder for positiv udvikling og trivsel. Vi ønsker en kollega, der kan kende sig selv i følgende seks udsagn:
- Du er engageret: Du vil have fokus på styrker!
- Du udfører velovervejet socialpædagogik: Dine faglige egenskaber skal komme beboerne til gode. Måske har du erfaring fra lignende opgaver?
- Du har opmærksomme øjne. Du er opsøgende, når det gælder om at lytte til og se med blide øjne på vores beboere. Vi arbejder med Gentle Teaching, hvor vi bruger os selv som værktøj i mødet med beboerne.
- Du kan arbejde metodisk: Alle vores beboere har en struktur, som er tilpasset den enkelte, og dem skal du være indstillet på at følge.
- Du er teamspiller: Du har lyst til at arbejde sammen med andre nattevagter, hvor I ofte ikke ses. Men alligevel har øje for hinanden.
- Du er ansvarlig: Sammen med dine kollegaer arbejder du kontinuerligt med at kravtilpasse for den enkelte beboer, risikovurdere og målrette forebyggelsen af problemskabende adfærd.
Om tilbuddet:
Komplekse Udviklingsforstyrrelser er målrettet borgere med udviklingshæmning, som samtidig har enten opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelse af tale og sprog, udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder, stressbelastning, kommunikationsnedsættelse, selvskadende adfærd og/eller udadreagerende adfærd.
Yderligere oplysninger: Kontakt Afdelingsleder Rikke Lytken Klokker på tlf. 24751458.
For yderligere viden om vores Tilbud se også vores hjemmeside.
Stillingen er deltid med 34 timer om ugen, arbejdstiden er som udgangspunkt nat, men der skal påregnes timer i løbet af dag og aften, ved møder, samtaler mv. Natmedarbejderne arbejder syv nætter, har derefter fri syv nætter.
Du bliver som udgangspunkt tilknyttet en gruppe, men vi hjælper hinanden på tværs af Tilbuddet til glæde for beboerne.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 15. marts 2025.
Tiltrædelse: 1. april 2025 eller snarest muligt.
Er du nysgerrig på stillingerne, så er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder på Tilbuddet Anja Buus, alle hverdage mellem 8-15 på telefon 91179924.
Området for Voksne med Udviklingshandicap – Sødisbakke
Er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har succes med at udvikle tilbud til mennesker fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger. Vi er samtidig leverandør af viden til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har ca. 135 beboere og ca. 550 ansatte fordelt på pædagogiske afdelinger, serviceafdelinger samt et aktivitets- og samværs tilbud. Læs mere om Sødisbakke, på www.sodisbakke.rn.dk. Her kan du også se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Anja Buus Dalsgaard
91179924 - Adresse
Havndalvej 7-9, 9550 Mariager - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
20666 - Quick-nr.
473775 - Indrykningsdato
03-03-2025 -
Ansøgningsfrist
15-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Havndalvej 7-9, 9550 Mariager -
Kontaktperson
Anja Buus Dalsgaard
91179924 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2025 - Regionens jobnr.
20666 - Quick-nr.
473775 - Indrykningsdato
03-03-2025 -
Ansøgningsfrist
15-03-2025