Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital (KBL)

Ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som Afdelingslæge ledig til besættelse 1. juli 2025 eller efter aftale. 

Vi tilbyder et spændende job, hvor du tilknyttes Kolorektalsektionen med primær funktion i Klinik for Bækkenbundslidelser.

Klinik for Bækkenbundslidelser varetager udredning og behandling af almene og højtspecialiserede proktologiske samt funktionelle lidelser i bækkenregionen. I regi af Klinik for Bækkenbundslidelser og Klinik for Senfølger efter kræft er der et multidiciplinært samarbejde med afdelingerne Urinvejskirurgi, Kvindesygdomme og Fødsler samt Lever-, Mave- og Tarmsygdomme. 

Vi tilbyder formaliseret oplæring og supervision i teamets procedurer (kompliceret analfistel kirurgi, sakral neuromodulation, analsphincter rekonstruktion, hæmoridekirurgi mm.) og minimal invasiv kirurgi for neurogen tarmdysfunktion og rektalprolaps (laparoskopi og robotassisteret). Efter nærmere aftale/ønske kan der blive mulighed for formaliseret oplæring, supervision i procedurer og tilknytning til et af de andre kolorektale teams, omend vi vil foretrække en kandidat, som er interesseret i fuld tid i det proktologiske speciale.

Mave- og Tarmkirurgi har en stor forskningsaktivitet, som ledes af afdelingens professorer. I Klinik for Bækkenbundslidelser er der rig mulighed for at deltage i teamets forskningsaktiviteter, i afdelingens øvrige forskningsaktiviteter samt udvikle/opbygge egne forskningsprojekter.

Der vil i stillingen være mulighed for op til 20 % forskningsfrikøb. 

Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mavetarmkirurgiske område, inklusive de højtspecialiserede funktioner. De enkelte teams arbejder tæt sammen. Herudover varetager afdelingen på hovedfunktionsniveau et bredt udsnit af generelle kirurgiske lidelser i mavetarmkanalen samt alle akutte funktioner. Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling. Akut- og Traumefunktionen er organiseret i eget akut kirurgisk team.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi, der ønsker en tæt tilknytning til Klinik for Bækkenbundslidelser, hvorfor ansøger gerne må dokumentere interesse og viden inden for dette område. Vi ser gerne, at ansøger har fuldført den kolorektale fellowuddannelse eller har planer herom.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for alle syv lægekompetenceområder.

Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve på telefon 2325 1468 eller e-mail uffescho@rm.dk, eller professor Peter Christensen på telefon 2037 5471 eller e-mail petchris@rm.dk.

Funktionsbeskrivelse kan ses her.

Ansøgning samt relevante bilag skal være modtaget senest den 20. marts 2025. Ansættelsessamtale stiles mod afholdelse kort herefter.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Uffe Schou Løve
    uffescho@rm.dk
    2325 1468
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    59767
  • Quick-nr.
    473828
  • Indrykningsdato
    03-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Uffe Schou Løve
    uffescho@rm.dk
    2325 1468
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    59767
  • Quick-nr.
    473828
  • Indrykningsdato
    03-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afdelingslæge ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital (ECV)

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Afdelingslæge  |  Kirurgi

Opslået
03-03-2025

Ansøgningsfrist
23-03-2025