Region Sjælland
Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Bioanalytiker til fast stilling i Klinisk Biokemisk Afd. Slagelse Sygehus
Vagtgående bioanalytiker til fast stilling på Klinisk Biokemisk Afdeling, NSR, Slagelse Sygehus
Er du erfaren, nyuddannet eller snart nyuddannet bioanalytiker eller laborant med erfaring fra laboratorie og ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan balancere arbejde og fritid? – så har vi jobbet til dig.
Klinisk Biokemisk afdeling, Slagelse Sygehus, søger en ny kollega som Bioanalytiker
Vi er ca. 90 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder, og vi glæder os til at blive endnu flere. Vi søger lige nu en bioanalytiker/laborant, der ønsker spændende, faglige udfordringer og gode udviklingsmuligheder. Du kan desuden se frem til en arbejdsplads med weekendarbejde ca. hver 3. weekend, ønskevagter og fleksibel ferieplanlægning – her kan du balancere arbejds- og privatliv.
Vi tager godt imod dig og giver dig en tryg start
Når du starter i Klinisk Biokemisk Afdeling, tager vi godt imod dig og sørger for en god opstart med vores introduktions- og oplæringsprogram, som tager dig igennem din første tid i KBA. Samtidig får du tilknyttet din egen, faste Social Body, som bliver din støtteperson i alt det nye.
Du kan se frem til en begivenhedsrig hverdag på vores akutsygehus. En spændende arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens, og hvor vi har stor og forskelligartet patientkontakt. Vi går på arbejde med et smil på læben i både dag-, aften- og nattevagter, og det er en fordel, hvis du kan lide at have travlt, da vi sommetider må løbe lidt stærkt, når vi skal håndtere et uforudsigeligt og til tider hektisk miljø. Det sørger vi for at klæde dig på til - fagligt og menneskeligt.
Vi har i afdelingen stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og kollegaskab, hvor der, blandt høj faglighed og kvalitet i arbejdet, er plads til godt humør, god og dårlig humor, morgenbrød, kage, fødselsdagsfejring og social aktivitetsforening. Vi viser omsorg for hinanden, og du vil også opleve, en dagligdag med ”åben dør” til afsnitsledelsen, som altid lytter og har fokus på at skabe de bedste arbejdsbetingelser for medarbejderne i afdelingen.
Hos os vil du opleve høj faglighed
Som bioanalytiker/laborant i Klinisk Biokemisk afd. skal du være med til at sætte retningen i afdelingen både fagligt og kulturelt. Du bliver en del af et afsnit, hvor gensidig respekt, det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt - både i afdelingen og tværfagligt mellem andre faggrupper og afdelinger på vores sygehus.
Patienten er vores kerneopgave, og stort set alle patientforløb involverer Klinisk Biokemisk Afdeling. Klinisk Biokemi er et tværgående speciale, og vi udfører analyser på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin og øvrige kropsvæsker og sekreter bl.a via kemiske analysemetoder.
Vi har modtaget den højeste akkreditering fra Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) for bedste kvalitet.
I vores flotte rammer og med vores nye, moderne teknologi kommer du bl.a. til at arbejde med Ekg- og blodprøvetagning på voksne og børn, samt apparatur i enten Hæmatologien (Sysmex og koagulationsudstyr), eller Kemisektionen, med udstyr fra Abbott. Der er også mulighed for på senere tidspunkt at ønske differentialtælling. På sigt vil der også være mulighed for at søge en specialarbejdsplads i f.eks LCMS analyser, Screening af Mkomponent på Capillaris, samt DXA scanning.
Attraktive arbejdsforhold med plads til både arbejde og fritid
Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til et arbejdsliv, hvor der er plads til både arbejde og fritid. Vi ved, at tid er vores medarbejderes dyreste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde. Vi anskuer den som fundamentet for det gode arbejdsliv og de gode patientforløb.
Hør mere om os
Er du blevet nysgerrig på vores afdeling og den ledige stilling, så vil vi med glæde tage en snak med dig over telefonen, så du kan høre mere om os – og vi om dig. Kontakt Overbioanalytiker Stina Thon fra afsnitsledelsen i Klinisk Biokemisk afdeling på mail smto@regionsjaelland.dk eller tlf. 24 95 08 22 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Den ledige stilling på Klinisk Biokemisk afdeling i Slagelse er på 37 timer, samt vagtgående. Din ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Dit primære arbejdssted er på Slagelse Sygehus.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV som du sender til os via linket i dette opslag. Vi afholder samtaler løbende og du starter hos os efter aftale.
Mange hilsner
Fra alle dine (måske) kommende kollegaer i Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse Sygehus
Overbioanalytiker, Stina Thon
KBA Slagelse
Slagelse Sygehus
Fælledvej 13
4200 Slagelse
Mobil:24 95 08 22
Mailaddresse:smto@regionsjaelland.dk
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Stina Thon
smto@regionsjaelland.dk
58559463 - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
041033 - Quick-nr.
473840 - Indrykningsdato
04-03-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Stina Thon
smto@regionsjaelland.dk
58559463 - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
041033 - Quick-nr.
473840 - Indrykningsdato
04-03-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Bioanalytiker eller prøvetager med en sundhedsfaglig uddannelse søges til en stilling med begrænset vagt i ambulatoriet på Klinisk biokemisk afd. Slagelse Sygehus.
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
BioanalytikerOpslået
04-03-2025Ansøgningsfrist
01-04-2025 -
Fast stilling som vagtgående bioanalytiker ved Klinisk Immunologisk Afd. i SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
BioanalytikerOpslået
05-03-2025Ansøgningsfrist
23-03-2025 -
Pacemakerklinik i Roskilde søger sygeplejerske eller bioanalytiker
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
BioanalytikerOpslået
03-03-2025Ansøgningsfrist
21-03-2025 -
Prøvetager/Bioanalytiker, vagtgående, til klinisk Biokemisk Afd. Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
BioanalytikerOpslået
04-03-2025Ansøgningsfrist
23-03-2025 -
Bioaanalytiker eller laborant til fast vagtgående stilling, SUH Klinisk Biokemi Nykøbing F
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
BioanalytikerOpslået
07-03-2025Ansøgningsfrist
31-03-2025