Kvindesygdomme og Fødsler
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Kvindesygdomme søger sygeplejersker, AUH
Kvindesygdomme søger, sygeplejersker med interesse for kvinders liv og sundhed
Vær med til at pleje, støtte og vejlede kvinder med sygdomme i underlivet.
Er du, ligesom os, optaget af kvinders liv og sundhed og vil du gerne give kvinder lige dét, de har brug for, menneskeligt såvel som fagligt? Så er du måske netop den sygeplejerske, vi søger.
Vi kan tilbyde en fast stilling på fuld tid pr. 1. maj 2025 eller efter aftale
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
På Afsnit og Klinik for Kvindesygdomme behandler vi kvinder med benigne og onkologiske gynækologiske lidelser efter en høj faglig standard. Således vil du opleve, at vi favner både kortids- og langtidssygepleje, hvor det kirurgiske fylder en del. Som sygeplejerske hos os arbejder du både på vores sengeafsnit (hvor vi har plads til 16 patienter) og i vores klinik, hvor du vil møde den ambulante patient, der fx kommer til udredning, operationsplanlægning eller kontrol. Derfor er der god mulighed for at følge patientforløb helt fra den første kontakt i klinikken til udskrivelse på sengeafsnittet.
Vi er derudover en afdeling, hvor udvikling og forskning er i højsædet, og vi er derfor åbne for dine ideer, viden og erfaring. Derfor ser vi gerne, at du har et interessefelt, som vi kan støtte op om, fx ved at involvere dig i igangværende forskningsprojekter eller ved at undersøge muligheder for kurser og/eller relevant videreuddannelse. Brænder du fx særligt for stomipleje, dokumentation, ernæring, smertebehandling, sundhedsteknologi, hygiejne eller måske noget helt andet? Så hører vi gerne om det, for vi vil gerne understøtte udvikling af dine kompetencer og særlige talenter, for på den måde at kunne optimere vores sygepleje.
Som nyansat sygeplejerske tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, hvor du primært vil have dagvagter den første måned, og hvor du, så vidt muligt, vil følges med en erfaren sygeplejerske. Vores introduktionsansvarlige sygeplejerske vil i samarbejde med andre professioner tilrettelægge undervisningsforløb, så du kommer godt ind i de forskellige subspecialer fra start. Det er vigtigt for os at understrege, at vores personalegruppe sætter en ære i at passe på hinanden, og der er altid en hjælpende hånd at finde – du kommer ikke til at stå alene med opgaver, du ikke er klar til.
Vi er en personalegruppe i alle aldre, hvilket giver en god dynamik og sparring. Vi har et godt og velfungerende læringsmiljø og bidrager alle til at både nye kolleger og studerende lærer mest muligt hos os.
Vi har skiftende vagter og arbejder hver 3. weekend (otte timers vagter). Vi tilstræber to-holdskift med dag/aften eller dag/nat hvis du foretrækker dette, frem for alle tre vagttyper. Vi kan derudover tilbyde tre ugers sammenhængende sommerferie samt fuldstændig helligdagsfri hver 2. jul og hver 2. påske.
Hvem er du?
- Du er sygeplejerske med en stærk faglig nysgerrighed og stor interesse for at lære om gynækologi
- Du vil gerne bidrage til at udvikle sygeplejen, fx ved at opkvalificere egne kompetencer
- Du sætter pris på at arbejde med både kroniske, akutte og komplekse patienter
- Du har mod på at arbejde både på sengeafsnittet og i klinikken
- Du forstår at planlægge og prioritere i en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne og -byrden kan svinge fra dag til dag
- Du er socialt anlagt og har lyst til at indgå i en personalegruppe, der sætter arbejdsmiljø, samarbejde, sammenhold og humor højt
- Du har lyst til at arbejde i skiftende vagter og ca. hver 3. weekend
- Du er enten nyuddannet, eller erfaren kollega med lyst til at lære et nyt speciale.
Hvad er en forudsætning for ansættelsen?
Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende overenskomst, og ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt børneattest.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bonna Segall på 3071 4552.
Vi holder ansættelsessamtaler 26. marts 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Bonna Brok Segall
bonnsega@rm.dk
3071 4552 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59785 - Quick-nr.
473885 - Indrykningsdato
04-03-2025 -
Ansøgningsfrist
21-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Bonna Brok Segall
bonnsega@rm.dk
3071 4552 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59785 - Quick-nr.
473885 - Indrykningsdato
04-03-2025 -
Ansøgningsfrist
21-03-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker til helhedsorienteret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
03-03-2025Ansøgningsfrist
21-03-2025 -
Sygeplejerske til Nyremedicinsk sengeafsnit ved Nyresygdomme, Aarhus universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
19-02-2025Ansøgningsfrist
17-03-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Modtagelse og Sengeafsnit for Intensiv behandling
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
03-02-2025Ansøgningsfrist
23-03-2025 -
Dedikeret sygeplejerske søges til meningsfuldt arbejde i retspsykiatrien
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
04-02-2025Ansøgningsfrist
23-03-2025 -
Sygeplejerske til Team for ADHD - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
14-03-2025