Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Klinisk ansvarlig sygeplejerske med souscheffunktion søges til Opvågningsafsnittet på Næstved Sygehus

Klinisk ansvarlig sygeplejerske med souscheffunktion

Har du lyst til at være en del af en travl og effektiv hverdag, hvor vi har fokus på gode sammenhængende patientforløb? - Så har vi jobbet til dig.

Opvågningsafsnittet søger en klinisk ansvarlig sygeplejerske med souscheffunktion i en fast stilling fra den 1. juni 2025 eller efter aftale i 37 timer pr uge. Stillingen er kombineret administrativ og klinisk.

Opvågningsafsnittet består af 12 sygeplejersker og arbejder på 3 lokaliteter på Næstved Sygehus:

  • Central opvågning: Her varetages forløb for indlagte patienter indenfor specialerne ortopædkirurgi og øjenkirurgi
  • Afdeling for ambulant kirurgi (AAK): Her varetages forløb for ambulante patienter, voksne og børn indenfor specialerne urologi, ortopædkirurgi, øjenkirurgi og specialtandplejen
  • Sammedagskirurgisk afdeling (SDK): Her varetages forløb for ambulante patienter indenfor specialerne ortopædkirurgi og endoskopi

Foruden ovenstående så assisterer afsnittet til CVK anlæggelser

Afsnittet har åbent mandag-torsdag 7.30-19.00 og fredag 7.30-18.00. Den primære arbejdstid vil ligge 7.30-15.30.

Som klinisk ansvarlig vil du varetage opgaver indenfor kompetenceudvikling af sygeplejen, nytænkning af det tværfaglige samarbejde og overgange, samt optimering af dokumentation og arbejdsgange.

Som souschef har du ansvaret for vagtplanlægning og daglig koordinering af ressourcer.

Begge dele efter oplæring og i samarbejde med oversygeplejersken.

Vi ønsker en medarbejder der:

  • Kan skabe motivation og følgeskab
  • Er optaget af kvalitetsudvikling til gavn for den enkelte patient
  • Er funderet i opvågningsspecialet og har lyst til at være med til at udvikle sygeplejen indenfor dette område
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
  • Er loyal i forhold til besluttede udviklingstiltag og samarbejdspartnere
  • Er rollemodel for den øvrige personalegruppe og skaber motivation
  • Er optaget af udviklingsperspektivet i det kliniknære arbejde

Vi tilbyder:

  • Sparring med oversygeplejersketeamet på anæstesiafdelingen Næstved
  • Mulighed for at præge og sætte retning for funktionen
  • Mulighed for forbedringsuddannelse
  • En arbejdsdag der aldrig er ens

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt oversygeplejerske Sandie Rosenstrøm på 56513540 eller srjo@regionsjaelland.dk Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen og hilse på medarbejderne.

Opvågningsafsnittet er en del af anæstesiologisk afdeling på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus (NSR). I NSR anæstesiologisk afdeling arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi arbejder efter en høj faglig standard og har et særligt fokus på det sammenhængende patientforløb, samtidig med at vi målrettet arbejder for at bevare en god kultur, hvor vi respekterer hinanden og værner om det gode arbejdsmiljø.

Aflønning er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgning:

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du uploade din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at bruge knappen ”send ansøgning”.

Samtaler forventes afholdt i uge 17

 

 

 

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Sandie Andersen
    srjo@regionsjaelland.dk
    56513540
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    041079
  • Quick-nr.
    473937
  • Indrykningsdato
    05-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Sandie Andersen
    srjo@regionsjaelland.dk
    56513540
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    041079
  • Quick-nr.
    473937
  • Indrykningsdato
    05-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Brænder du for uddannelse og læring og skal du være vores nye Ansvarlige Kliniske Underviser?

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
28-02-2025

Ansøgningsfrist
24-03-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Trombose- og AK-Centret Næstved Sygehus. Er det lige DIG, vi står og mangler?

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 39, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
04-03-2025

Ansøgningsfrist
20-03-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Drømmer du om at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
18-02-2025

Ansøgningsfrist
16-03-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil DU være en del af et fantastisk team og søger du faglige udfordringer- så SE HER! Specialiseret lungemedicinsk afsnit, SUH, Nykøbing F., søger sygeplejersker

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
28-02-2025

Ansøgningsfrist
16-03-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Wanted ! Klinisk sygeplejespecialist søges til Hæmatologisk afd., SUH

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
28-02-2025

Ansøgningsfrist
20-03-2025