Region Syddanmark
Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
Barselsvikariat for psykolog til Egely.
Egely er en sikret og særlig sikret ungdomsinstitution til børn og unge fra 12-17 år, som ikke har haft det lige nemt i livet, og som har stort behov for voksen kontakt og støtte, når de kommer til os.
Egely består af 2 sikrede afdelinger med plads til 15 børn og unge, samt en særlig sikret afdeling med plads til 5 børn og unge. Egely har intern skole og værksted.
Anbringelse på Egely sker efter §66 lov om anbringelse og vi arbejder under Lov om voksenansvar. Vi har anbragte børn og unge som er: i varetægtssurrogat, pædagogisk observation, og socialanbringelser.
Vi søger en psykolog med interesse i at indgå i et ligeværdigt møde med børn og unge, som ofte har multiple problemstillinger.
Egelys kerneopgave er at genvinde, vedligeholde eller fremme barnets eller den unges kompetencer under anbringelsen.
Ligeledes arbejder vi ud fra 2 kerneværdier, som handler om at Egely skal være et trygt sted at være, samt at man kan have et indholdsrigt liv, som barn/ung, når man bor på Egely.
På Egely har vi to psykologer, hvoraf den ene skal på barsel. Vi søger derfor en psykolog, som vil være med på holdet og være med til at sikre, at vores anbragte børn og unge kan få den hjælp og støtte de har behov for.
På Egely arbejder vi tværfagligt, både pædagogisk, socialfagligt og sundhedsfagligt. Det er vigtigt at få alle vinkler belyst, så alle kan løse deres kerneopgave, til gavn for børnene og de unge.
Se mere her : https://socialcenterlillebaelt.dk/afdelinger/egely
Psykologopgaven på Egely:
Psykologerne på Egely er organisatorisk forankret i staben og servicerer dermed såvel anbragte børn- og unge samt medarbejdere og ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
Betjening af ledelse og medarbejder indebærer at være deltagende på flere niveauer i interne arbejdsgrupper, give sparring eller input.
Som psykolog indgår du i et tæt samarbejde med Egelys anden psykolog og I står sammen for den psykologfaglige vejledning og sparring af det pædagogiske personale ved eksempelvis overlap, koordinerende møder på afdelingerne og deltagelse i teammøder efter aftale med afdelingsledelsen.
Psykologerne på Egely udfører ordinære screeninger, psykologiske tests og undersøgelser samt fortager akutte vurderinger af f.eks. selvmordrisiko, psykose, behov for kontakt til psykiatrien og herunder telepsykiatri. Psykologerne afholder støttende, afklarende og kriserelaterede samtaler med de unge efter behov.
Dine kompetencer:
- Vi ønsker os, at du har erfaring som psykolog, gerne inden for børn og unge området. Du må gerne have en autorisation, men det er ikke et krav
- Du må meget gerne have kendskab til og evt. kunne udarbejde psykologiske undersøgelser og screeninger
- Du skal kunne formidle både skriftligt og mundtligt målrettet den konkrete modtager
- Du skal kunne indgå i tværfaglig dialog, samarbejde og rådgive både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Det daglige psykologarbejde på Egely er komplekst, og kræver at du er omstillingsparat. Du skal derfor være indstillet på at dine planer kan blive ændret, og der forventes en vis fleksibilitet i arbejdsindhold og arbejdstid
- Vi forventer at du er bredt interesseret og orienteret i de alvorlige, multible vanskeligheder og problemstillinger, de anbragte børn og unge har med sig, og at du samtidig kan se og arbejde med det hele menneske. Særligt arbejder vi på at udvikle en pædagogisk og psykologisk tilgang, der tager udgangs punkt i tankerne om udviklingstraumer
- Egely står lige nu – og i den kommende tid – i en kulturforandringsproces. Vi arbejder med en masse nye tiltag, så du skal trives med, at vi ikke altid har løsningen på alt – men at vi finder den sammen
- At du også kan lide at have det sjovt på dit arbejde, trods komplekse problematikker
- Du skal have kørekort til personbil.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads i udvikling
- Et afvekslende job med både udredning, samtaler og konsultativt arbejde
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse af dit eget arbejde
- Gode kollegaer – de bedste, hvis vi selv skal sige det
- En udfordrende og spædende arbejdsplads, med gode muligheder for, at du kan sætte dit faglige fodspor
- Faglig udvikling i forhold til multiple problemstillinger og mulighed for at fordybe dig i teori herom
- Løn i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Din ansøgning skal endvidere indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV samt relevante bilag.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Forstander Lena Schødt Sørensen 21 78 63 59 eller psykolog Ditte Söderhamn tlf. 24 61 47 89
Ansøgningsfrist: Den 23. marts 2025.
Samtaler forventes afholdt: Den 28. marts 2025.
Ansættelse: Den 1. maj eller snarest derefter.
Arbejdssted: Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.
Der indhentes reference inden ansættelse samt offentlig straffeattest og børneattest. Det er en betingelse for ansættelsen, at attesterne vurderes tilfredsstillende.
Fakta
- Arbejdssted
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud -
Kontaktperson
Lena Schødt Sørensen
less@rsyd.dk - Adresse
Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
231877 - Quick-nr.
474014 - Indrykningsdato
06-03-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud - Adresse
Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby -
Kontaktperson
Lena Schødt Sørensen
less@rsyd.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
231877 - Quick-nr.
474014 - Indrykningsdato
06-03-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025