Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 30A, 2900 Hellerup

Afdelingslæge til Afdeling for Brystundersøgelser på Gentofte Hospital søges.

Afdelingslæge

En stilling som afdelingslæge i Mammaradiologi på Afdeling for Brystundersøgelser på Gentofte Hospital ønskes besat snarest muligt.

Afdelingen er en fusion af de to mammaradiologiske enheder på hhv. Herlev og Rigshospitalet og er nu samlet i ombyggede, fine lokaler med helt nyt udstyr på Gentofte hospital.

 

Funktion

Speciallægens hovedfunktion vil være at udføre diagnostiske procedurer inden for det mammabilleddiagnostiske område. Afdelingen tilbyder alle typer af mammaradiologi, herunder tomosyntese, dual energy, tomosyntesevejledt stereotaktisk biopsi og præoperative markeringer med såvel Franks nål som radioaktive jodkorn og MR-mammografi.

Speciallægen skal sammen med mammaradiologisk afsnits øvrige speciallæger varetage den generelle mammabilleddiagnostik, herunder MR-mammografi, interventioner og mammografiscreening.

Afdelingslægen forventes sammen med klinikkens øvrige læger at deltage i undervisning, forskning og udvikling.

Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden fungerer som et screeningsprogram med tæt samarbejde mellem de 5 screeningsklinikker i regionen med en fælles ledelse og fælles bookingfunktion. Granskning af screeningsmammografier er centraliseret og foregår på Gentofte.

Region Hovedstaden tilbyder mammografiscreening til en målgruppe på ca. 220.000 kvinder i alderen 50-69 år samt til tidligere brystkræftbehandlede, indtil de er fyldt 79 år.

Vi har brug for veluddannede radiologer til, sammen med de øvrige læger, radiografer og sygeplejersker i mammateamet, at varetage såvel denne opgave som den kliniske mammabilleddiagnostik.

Din arbejdsplads vil være i Afdeling for brystundersøgelser, hvor såvel den kliniske mammaradiologi som granskning af mammografiscreeningsbillederne foretages, og hvor også det integrerede diagnostiske team med mammaradiolog, patolog og brystkirurg findes.

Dit arbejde vil, når du er oplært, veksle mellem mammografiscreening og klinisk mammaradiologi. Ansøger uden eller med begrænset kendskab til mammaradiologi kan forvente en længerevarende superviseret oplæringsperiode tilpasset dine kompetencer.

 

Kompetencer

Ansøger skal være speciallæge på ansættelsestidspunktet og have interesse i oplæring i alle aspekter af mammaradiologien, herunder interventioner. Intensiv oplæring kan påregnes.

Ansøger er velkommen til at søge, før speciallægeanerkendelse er opnået.

Interesse i forskning og udvikling vil vægte positivt.

 

Reference

Stillingen refererer til cheflæge.

 

Vagt 

Stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem FAYL og Danske Regioner.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller besøg i afdelingen, kan du kontakte cheflæge og screeningschef, Ilse Vejborg på telefon 3867 7749 /e-mail: ilse.vejborg@regionh.dk.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Lizette Dalsgaard på tlf.nr.: 21550887.

Ansøgningsfrist: 31.marts 2025.

Ansøgningen

Ansøgningen skal vedlægges CV og gerne speciallægeautorisation/autorisationsnr., hvis denne er opnået på ansøgningstidspunktet.

 

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Ilse Vejborg
    ilse.vejborg@regionh.dk
  • Adresse
    Kildegårdsvej 30A, 2900 Hellerup
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    261408
  • Quick-nr.
    474041
  • Indrykningsdato
    07-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 30A, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Ilse Vejborg
    ilse.vejborg@regionh.dk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    261408
  • Quick-nr.
    474041
  • Indrykningsdato
    07-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-03-2025
På baggrund af dette job