Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Ergoterapeut delestilling mellem Qeqqata Kommunia og Regionssygehuset Sisimiut.
Er du klar til at tage udfordringerne op i Grønland? Så har vi netop stillingen til dig, som ønsker at arbejde tæt på borgerne og få en bred erfaring inden for både genoptræning og rehabilitering – og samtidig opleve Grønlands unikke kultur og storslåede natur.
Stillingen er ledig til besættelse fra d. 1 april eller efter nærmere aftale.
Arbejdsopgaver og arbejdstid:
I stillingen vil du være tilknyttet et terapeutteam som alle arbejder både på sygehuset og i kommunen. I kommunen er vi stadig i gang med at opbygge terapien. Der vil derfor være gode mulighed for at præge det terapeutiske tilbud til byens borgere. Vi er på nuværende tidspunkt 3 fysioterapeuter og savner en ergoterapeut i vores team.
Din arbejdstid vil være ligeligt fordelt mellem de to arbejdspladser, og du kan i høj grad selv være med til at tilrettelægge din arbejdsdag. Den daglige arbejdstid er fra 08.00-16.00 mandag til fredag. Der er ikke vagtordning.
Der må forventes rejseaktivitet til og fra Maniitsoq 1-4 gange årligt, samt brug af internetkonsultationer (via Teams) til vurdering og instruktion af patienter, pårørende og personale. Til dette er der mulighed for samarbejde med den kommunale fysioterapeut i kommunen.
Ergoterapeutens kommunale opgaver:
- Ansvar for måltagning, tilpasning og vejledning i brug af hjælpemidler til borgerne
- Faglige undersøgelser og vurderinger
- Hverdagsrehabilitering
- Tværfagligt samarbejde
- Møder med lærere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
- Bidrage til udviklingen af kommunale tilbud indenfor ældre- og handicapområdet
- Der dokumenteres i Winformatik
Ergoterapeutens opgaver på sygehuset:
- Undersøgelse, behandling og instruktion af indlagte og ambulante patienter
- Vurdering af fejlsynkning hos indlagte patienter
- Hjælpemiddelvurdering
- Supervisere og instruere relevant personale og evt. pårørende
- Deltagelse i relevante tværfaglige møder
- Der er mulighed for sparring med terapeuterne på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
- Der dokumenteres i Cosmic
Om os:
- Kommunen er byens største arbejdsplads med mange forskellige funktioner. De nærmeste samarbejdspartnere er sagsbehandlerne og lederen på alderdomshjemmet.
- Regionssygehuset i Sisimiut betjener ca. 6000 borgere dels i byen dels i de tre tilhørende bygder Kangerlussuaq, Itilleq og Sarfannguit
- Vi er ca. 73 ansatte på sygehuset i Sisimiut. Der er 6 læger til primært almen medicinske lægekonsultationer samt et sengeafsnit med 19 sengepladser
- Det er vigtigt at man er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for udfordringer
- Der er mulighed for at anvende tolk
Region Qeqqa er Midtgrønlands region, som er placeret på vestkysten Her finder du de to hovedbyer Sisimiut, nord for polarcirklen, og Maniitsoq, syd for polarcirklen, samt 6 mindre bygder. Den samlede befolkning i regionen er knap 10.000 mennesker. Maniitsoq har eget sundhedscenter, hvor der er ansat en fysioterapeut. Der er desuden ansat en fysioterapeut i kommunen.
Sisimiut er Grønlands næststørste by og er et fantastisk område for udeliv. Der er gode muligheder for at vandre kortere eller længere ture, og om vinteren er der en masse aktivitet indenfor hundeslæde, snescooter og skisport. Der er også flere kulturelle arrangementer, en lille biograf samt idrætshal og fitnesscenter. Qeqqata Kommunia har hjemmeside: www.qeqqata.gl
Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og det omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter. Kommunen indførte rygeforbud 1. maj 2022.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. april 2025
Ansøgningsfrist: 30. marts 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Helle Olsen på tlf. (+299) 864211 eller på e-mail: HELO@PEQQIK.GL
Kommunal kontaktperson: Annette Eriksen på tlf. (+299) 867417 eller på e-mail: aeri@qeqqata.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Ergoterapeut, Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Quick-nr.
474123 - Indrykningsdato
09-03-2025 -
Ansøgningsfrist
30-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Ergoterapeut & Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2025 - Quick-nr.
474123 - Indrykningsdato
09-03-2025 -
Ansøgningsfrist
30-03-2025