Regionspsykiatrien Randers Psykatrisk Klinik 2 Randers
Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
Specialpsykolog/psykolog til Psykiatrisk Klinik 2, Team for Psykose (OPUS-tilbud), Regionspsykiatrien Randers
Vi søger en psykolog med erfaring og interesse for udredning og behandling af psykoselidelser til en fast fuldtidsstilling pr. 1/6 2025 eller efter aftale
Som psykolog i Team for Psykose og OPUS-tilbud bliver du en del af et velfungerende tværfagligt team, hvor vi har fokus på at skabe gode behandlingsforløb vha. samarbejde og høj faglighed både i udrednings- og behandlingsopgaven. Der er tilknyttet flere læger og en socialrådgiver til teamet, og i det daglige har vi hyppig kontakt til relevante samarbejdspartnere som pårørende, sengeafsnit og kommunale medarbejdere med tilknytning til patienterne. Som medarbejder refererer du til funktionsledelsen i klinik 2, og i det daglige kommer du til at indgå i et større fællesskab i klinikken, hvor andre specialiserede psykiatriske teams også hører til.
Hvad er OPUS-tilbud?
OPUS er et 2-årigt intensivt behandlingstilbud for unge voksne, 18-45 år, som er debuteret med skizofreni, skizotypi eller skizoaffektiv psykose. Behandlingen ydes ud fra behandlingspakke for incident skizofreni. Vores OPUS-tilbud bliver en del af det samlede Team for psykose med egen OPUS-konference. Du vil skulle være primærbehandler for 6 incidente patienter svarende til halvdelen af din arbejdstid. Den resterende arbejdstid skal du løse spændende psykologopgaver som psykopatologisk diagnostisk udredning, kognitiv og socialkognitiv testning af incidente med skizofreni, psykoedukation og psykoterapi individuelt og i gruppe, samt efter kompetence bidrage til oplæring og supervision af yngre psykologer.
Som primærbehandler i OPUS vil dit arbejde bl.a. bestå af:
- Varetagelse af ambulante behandlingsforløb i tæt samarbejde med teamet
- Gruppebehandling
- Opsøgende indsats, herunder hjemmebesøg
- Pårørendearbejde, individuelt og eventuelt i grupper
- Undervisningsopgaver med videre i forhold til patienter, pårørende og kolleger
- Tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Geografisk kommer OPUS-tilbuddet til at dække Randers, Favrskov, Syd- og Norddjurs kommuner. Du vil ved behov skulle køre ud til patienterne.
Vi kunne ønske at du har:
- Psykiatrisk erfaring med kendskab til differentialdiagnostik, komorbiditet og biopsykosociale behandlingsmetoder.
- Specifik erfaring med de udredningsværktøjer, vi anvender mest: primært PSE, men EASE og Rorschach kunne også være relevant
- Erfaring med kognitiv testning (f.eks. WAIS-IV og andre kognitive eller socialkognitive tests)
- Har erfaring med kognitive behandlingsmetoder
- Har lyst og evne til at indgå i tætte behandlingsrelationer
- Arbejder selvstændigt, og trives i en travl og ofte uforudsigelig hverdag
Arbejdspladsen tilbyder
- Et fagligt meningsfuldt og udfordrende arbejde på et højt specialiseret niveau.
- Psykologfaglig supervision
- Et godt psykologfagligt og tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.
- Gode muligheder for løbende sparring og konferering af arbejdsopgaver.
- Introduktionsprogram, mentorordning og hjælpsomme kolleger i dagligdagen.
- Mulighed for relevant kompetenceudvilkling (læs mere herom på psykiatriakademiet.dk)
- For medarbejdere i det kommende OPUS-tilbud vil der blive tilrettelagt særligt kompetenceudviklingsforløb og supervision fra det kommende regionale OPUS-kompetencecenter.
Lidt om Klinik 2
Klinikken er delt i 4 teams efter specialer med samarbejde på tværs. Udover ovennævnte team, udgøres klinik 2 af et Team for personlighedsforstyrrelse, Retspsykiatrisk team samt Team for integreret dobbeltdiagnosebehandling. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, erfaren og kompetent indenfor deres områder. Vi er stolte af at have 3 specialpsykologer og 4 dygtige psykologer, der er autoriserede eller tæt på autorisation i vores klinik, som du vil have meget kontakt med i din hverdag. Og vores medarbejdere er glade for at være her, så de bliver her i lang tid.
Klinik 2 er en arbejdsplads, hvor gode idéer er meget velkomne. VI værdsætter et godt arbejdsmiljø og forventer, at alle bidrager til dette. Vi har stort fokus på sikkerhed og tryghed i arbejdet.
Vi er aktuelt i alt ca. 35 engagerede og fagligt kompetente kolleger, herunder læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og øvrige psykologer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsledende specialpsykolog Sigrid Hauerslev Larsen 7847 5450.
Samtaler afholdes i uge 15 (formentlig d. 9. april).
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Randers -
Kontaktperson
Sigrid Larsen
sigrla@rm.dk
+4578475450 - Adresse
Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
59894 - Quick-nr.
474135 - Indrykningsdato
10-03-2025 -
Ansøgningsfrist
01-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Randers - Adresse
Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Sigrid Larsen
sigrla@rm.dk
+4578475450 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
59894 - Quick-nr.
474135 - Indrykningsdato
10-03-2025 -
Ansøgningsfrist
01-04-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykolog søges til nyt, stærkt OPUS team – Regionspsykiatrien Gødstrup, Ambulatoriet, Klinik 1
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
PsykologOpslået
05-03-2025Ansøgningsfrist
15-03-2025 -
Specialpsykolog/psykolog til Team for Personlighedsforstyrrelse i Klinik 2, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
PsykologOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
17-03-2025 -
Autoriserede psykologer søges til psykiatrisk klinik 1, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
PsykologOpslået
26-02-2025Ansøgningsfrist
17-03-2025 -
Specialpsykolog med interesse for psykoseområdet søges til Team for psykoser, klinik 1, Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
PsykologOpslået
12-02-2025Ansøgningsfrist
16-03-2025 -
PSYKOLOG/SPECIALPSYKOLOG søges til nyetableret team for integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnose i Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
PsykologOpslået
07-03-2025Ansøgningsfrist
24-03-2025