Region Syddanmark
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
Speciallæge eller yngre læge til velfungerende team på OUH's fertilitetsklinik
Speciallæge eller yngre læge til velfungerende team på OUHs fertilitetsklinik.
Er du speciallæge i gynækologi og obstetrik, eller er du en yngre læge med erfaring inden for faget, og har du lyst til at arbejde i en yderst velfungerende fertilitetsklinik?
Ønsker du et job, hvor samarbejde og team-spirit er i højsædet, og hvor der samtidig er mulighed for deltidsansættelse?
Vil du være med til at videreudvikle og klargøre klinikken til at flytte til en helt ny og tidssvarende fertilitetsklinik på Nyborg Sygehus?
Så er dette måske drømmejobbet for dig.
Om os
På OUH ligger Region Syddanmarks offentlige fertilitetsklinik. Vi behandler ufrivilligt barnløse fra vores egen region og fra hele Jylland grundet vores højspecialiserede funktioner. Klinikken har været i en rivende udvikling i de seneste år, hvor patientperspektivet og den faglige udvikling er i fokus. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, og gode idéer er altid velkomne.
I vores klinik sætter vi både patienterne og medarbejderne højt. Vi tror på det gode samarbejde og på, at der skal være work-life balance, for at man kan yde sit optimale.
Vi er en travl og effektiv klinik, men her er højt til loftet.
Dagligdagen er præget af højt humør og tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer, sygeplejersker, psykolog, psykoterapeut og bioanalytikere.
Hos os får du mulighed for at nørde helt ned i detaljerne, men også for at videreudvikle dig.
Som højtspecialiserede funktioner har vi svær mandlig infertilitet (andrologi), behandling af patienter med HIV eller hepatitis og fertilitetsbevaring af patienter med benigne eller maligne lidelser.
Klinikken ledes af en laboratorieleder, en oversygeplejerske og en ledende overlæge og hører organisatorisk under Gynækologisk Obstetrisk Afdeling. Vi er aktuelt 11 læger i klinikken, og samlet set rummer personalestaben omkring 40 personer.
Om dig
Vi ønsker en speciallæge eller yngre læge, der er samarbejdsvillig, arbejdsom og videbegærlig. Du finder reproduktionsmedicin spændende og har sans for detaljer. Samtidig kan du lide at arbejde med en meget aktiv patientgruppe, der ofte er meget opsøgende og ønsker stor medinddragelse i deres behandling.
Du trives med etiske dilemmaer og med at træffe svære beslutninger i samråd med patienten.
Det er vigtig, at du har et godt humør og har lyst til at bidrage konstruktivt i hverdagens opgaveløsninger.
Vi har brug for en, der har lyst til at være med til at videreudvikle klinikken, og som vil finde det spændende at være med i processen om at flytte klinikken til Nyborg.
Til gengæld tilbyder vi grundig oplæring, hvis du er ny i faget, og videreudvikling hvis du allerede har erfaring.
Kvalifikationskrav
Du skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik eller yngre læge med erfaring inden for faget, f.eks. i form af gennemført introstilling.
Du vil indgå i lægeteamet på lige vilkår med de andre læger i klinikken. Dette indebærer dagtidsarbejde i hverdage, weekender og på helligdage.
Hvis du er nysgerrig, er du meget velkommen til at besøge os og få en uformel snak. Yderligere information fås ved henvendelse til ledende overlæge Mette Tanvig på telefon 30576828 eller mail mette.tanvig@rsyd.dk eller cheflæge Annemette Wildfang Lykkebo på telefon 21153404 eller mail annemette.wildfang.lykkebo@rsyd.dk.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse mellem Danske Regioner og lægeforeningen.
Ansættelse: 1. juni eller efter aftale
Timer: 37 timer eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 22. april
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 28. april
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Line Thorn
line.thorn@rsyd.dk
30576941 - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
231916 - Quick-nr.
474153 - Indrykningsdato
10-03-2025 -
Ansøgningsfrist
22-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Line Thorn
line.thorn@rsyd.dk
30576941 - Stillingstype
Læge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
231916 - Quick-nr.
474153 - Indrykningsdato
10-03-2025 -
Ansøgningsfrist
22-04-2025