Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Obstetrisk speciallæge til Kvindesygdomme og Fødsler, Esbjerg Sygehus
Vi søger en obstetrisk speciallæge til Kvindesygdomme og Fødsler pr. 1.juli 2025 eller snarest derefter.
Hvem er vi?
Kvindesygdomme og Fødsler har et opland på cirka 220.000 borgere og cirka 1.600 fødsler. Vi har ligeledes et stort obstetrisk og gynækologisk ambulatorium med dertilhørende operativ aktivitet i såvel ambulant som stationært regi. Gynækologisk afsnit har en inkontinensklinik tilknyttet og Obstetrisk afsnit har desuden et ultralydslaboratorium med prænatal diagnostik tilknyttet.
Afdelingen er velfungerende og stiler mod at skabe gode og sammenhængende patientforløb med fokus på professionalisme og faglig udvikling. Uddannelse er højt prioriteret og afdelingen er prægraduat uddannelsessted for lægestuderende, jordemoderstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter. Desuden varetager afdelingen postgraduat klinisk undervisning som led i uddannelse i almen medicin, introduktionsstillinger i gynækologi og obstetrik samt uddannelselsesstillinger til speciallæge i gynækologi og obstetrik. Sygehuset har et særdeles veludbygget færdighedslaboratorium med nyeste teknologi, der understøtter dette.
Afdelingen er bemandet med cirka 24 læger fordelt på 7 overlæger, 5 afdelingslæger, 2-3 1. reservelæger, 4 introduktionslæger og 6 yngre læger under uddannelse til almen medicin/præintro.
Vi tilbyder
- Ansættelse i en velfungerende afdeling
- En stilling hvor faglighed, arbejdsmiljø og godt tværfagligt samarbejde er i højsæde
- Mulighed for at kombinere faglighed med forskning
- En arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads med gode kolleger, hvor balancen mellem arbejdsliv og privatliv kan forenes
- Inddragelse og medindflydelse både i det daglige og når nye tiltag skal udvikles
- Rig mulighed for at præge udviklingen inden for dit fagområde
Vi forventer, at du indgår i 10-skiftet vagt på tjenestestedet. Bagvagten varetager og superviserer akutte opgaver inden for både obstetrik og gynækologi.
Vi søger en kollega, der
- Er speciallæge i gynækologi og obstetrik
- Arbejder evidensbaseret og vægter faglighed og udvikling højt
- Bidrager positivt til det gode tværfaglige samarbejde, der er i afdelingen
- Understøtter og bidrager aktivt til det gode uddannelses- og læringsmiljø
- Kan indgå i afdelingens akutte obstetriske og gynækologiske funktioner, herunder vagtfunktionerne
- Varetager individuelt aftalte ledelsesopgaver
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, er målrettet, dynamisk og fleksibel samt at du har interesse for udvikling af faglighed, kvalitet og forskning samt klinisk undervisning. Der er gode muligheder for at deltage i efteruddannelse og/eller videnskabelige aktiviteter.
Øvrige oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Sidsel Ipsen på telefonnummer: 20772380 eller e-mail:sidsel.elisabeth.boggild.ipsen@rsyd.dk eller til ledende overlæge Mette Holm Ibsen på e-mail: mette.holm.ibsen@rsyd.dk.
Du bedes forholde dig konkret til de 7 lægeroller.
Ansøgningsfristen er den 28. marts 2025 og samtaler afholdes i uge 15.
Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital:
Et akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:
- Patient og kundefokus
- Det hele sygehus
- Tilpasning til nye vilkår
Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.
Med kandidatuddannelsen i medicin, bringer det sygehuset i selskab med kun 4 andre sygehuse i landet, og giver os en helt særlig rolle.
Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Sidsel Elisabeth Bøggild Ipsen
Sidsel.Elisabeth.Boggild.Ipsen@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
231867 - Quick-nr.
474199 - Indrykningsdato
11-03-2025 -
Ansøgningsfrist
28-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Sidsel Elisabeth Bøggild Ipsen
Sidsel.Elisabeth.Boggild.Ipsen@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2025 - Regionens jobnr.
231867 - Quick-nr.
474199 - Indrykningsdato
11-03-2025 -
Ansøgningsfrist
28-03-2025