Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi, RHH

Sundvej 30, 8700 Horsens

Skal vi arbejde sammen? –Bioanalytiker til Blodprøver og Biokemi, RH Horsens

Sektionen for Hæmatologi og serologi.

Er du uddannet bioanalytiker? 

Bliver du færdig til sommer eller har du erfaring med hæmatologi, donortapning og blodtypeserologi? Så har du nu mulighed for at komme med på et hold af engagerede og dygtige bioanalytikere i en fast stilling fra 1. juni eller snarest herefter.

Hvem er vi?

Blodprøver og Biokemi er en mindre afdeling med ca. 80 kolleger. Vi er opdelt i 3 sektioner: "Præanalyse og POCT", "Biokemi og Koagulation" og "Hæmatologi og serologi", som du vil høre under. Sektionen består af ca. 18 bioanalytikere.

Alle kender alle og vi bekymrer os om og tager os af hinandens ve og vel. Der er kort imellem ledelse og medarbejder og vi sætter en ære i at de gode ideer hurtigt kan omsættes til handling. Du bliver en del af et fagligt og uformelt miljø, hvor du får indflydelse på hverdagen og udviklingstiltag.

Selvom hverdagen kan være travl, prioriterer vi altid den gode og ligeværdige kommunikation, hvor vi hygger os og hjælper hinanden. Vi har en kultur hvor vi spiller hinanden gode, og hvor vi vægter faglighed samt personlig og faglig udvikling meget højt.

Vi er i 2024 flyttet i ny analysehal, prøvetagning og donortapning, med helt nyt analyseudstyr. I år skal vores donortapning udvides så vi både kan tilbyde konventionel tapning og plasmaferese.

Hvem er du?

Vi forventer at du er uddannet bioanalytiker, eller har anden relevant baggrund. Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde med og for patienterne. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Blodprøvetagning og EKG
  • Donortapning (på sigt også plasmaferese)
  • Hæmatologiske analyser på Sysmex XR
  • HbA1C på Tosoh G11
  • Blodtypeserologiske analyser på Ortho Vision
  • Lagerstyring og udlevering af blodkomponenter

Vi forventer at du er en holdspiller og forstår vigtigheden i at vi alle arbejder sammen, samtidig med at du er selvstændig og kan tage et ansvar.

Du besidder kulturel rummelighed og respekt for forskellighed. Du er stabil, moden og ansvarsbevidst.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor du kan være med til at præge udviklingen, og hvor der er kort vej fra tanke til handling.

Vi tilbyder også en arbejdsplads, som vægter høj faglighed og godt samarbejde – vi hjælper hinanden på tværs af afdelingen.

Du vil selvfølgelig blive grundig oplært, og du vil få tildelt en mentor som vil hjælpe dig godt i gang. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten mellem Dbio og Danske Regioner.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Vi arbejder i dag-, aften- og nattevagter og har weekendvagt ca. hver 4 uge. Vi bruger fleksibel vagtplanlægning, hvor du selv får mulighed for at byde ind på hvornår vagterne ligger. 

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om afdelingen er du velkommen til at kontakte driftspecialist Dorthe Dideriksen på telefon 7842 6005 eller overbioanalytiker Tobias Godsk Hermansen på telefon 7842 6004. Du kan også følge med på vores instagram-konto @blodproverogbiokemihorsens.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og CV, ansøgningsfristen er 21.04.2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 17/18.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Tobias Godsk Hermansen
    TOBHER@rm.dk
    78426004
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    59920
  • Quick-nr.
    474210
  • Indrykningsdato
    11-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Tobias Godsk Hermansen
    TOBHER@rm.dk
    78426004
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    59920
  • Quick-nr.
    474210
  • Indrykningsdato
    11-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du ekspert i Region Midtjyllands elektroniske patientjournal – eller vil du gerne være det?

Regionshospitalet Horsens  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Bioanalytiker

Opslået
11-03-2025

Ansøgningsfrist
27-03-2025