Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge i Klinik for Brystkræft ved Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, med ansvar for konsulentfunktionen på Færøerne

Afdeling for Kræftbehandling, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet, opslår hermed en overlægestilling til besættelse pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Afdelingen varetager alle non-kirurgiske onkologiske behandlingsmodaliteter af patienter fra Københavnsområdet i Region Hovedstaden foruden en række behandlinger herunder stråleterapi til patienter fra Bornholm og fra Region Sjælland. Afdelingen har derudover landsfunktion vedrørende sjældnere cancersygdomme samt fase 1 og tidlige fase 2 undersøgelser i afdelingens Fase 1 enhed. Endelig har afdelingen udgående konsulentfunktion på Bornholm, Færøerne og Grønland.

Afdeling for Kræftbehandling er inddelt i 5 diagnoserelaterede teams. Alle behandlingsmodaliteter varetages specifikt af de til teamet knyttede læger. Strålebehandlingen varetages via afdelingens stråleterapiafsnit. Afdelingen har endvidere en klinik for lindrende behandling og rehabilitering, en Fase 1 enhed og en klinisk forskningsenhed (KFE), som varetager opgaver for alle de diagnoserelaterede teams.

Afdelingen prioriterer højt kvalificeret lægefaglig indsats, høj grad af kontinuitet i læge-patient kontakten, robuste tværfaglige samarbejdsrelationer, klinisk uddannelse af yngre læger og optimalt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og sekretærer.

Afdelingen har et betydeligt engagement i såvel klinisk som laboratoriebaseret forskning.

  • Stillingen ønskes besat med en erfaren speciallæge i klinisk onkologi med dokumenteret onkologisk erfaring.
  • Der lægges vægt på, at den, der ansættes i stillingen, har interesse og erfaring med behandling af patienter med brystkræft, samt administrativ erfaring, da overlægen skal varetage det faglig ansvar for afdelingens konsulentsamarbejde med Færøerne. Specielt ønskes erfaring med udarbejdelse af faglige retningslinjer.
  • Overlægen vil sammen med afdelingens øvrige overlæger få ansvar for, at kvaliteten af afdelingens behandlinger til hver tid er af høj international standard.
  • Overlægen vil sammen med afdelingens øvrige overlæger få ansvar for videreuddannelse af yngre læger.
  • Udover ansøgers kliniske uddannelse vil der ved bedømmelsen blive lagt vægt på ansøgers kompetencer inden for de af Sundhedsstyrelsen formulerede syv områder inkl. forsknings-, undervisnings- og ledelseserfaring samt samarbejdsevner med specielt fokus på ansøgers forskningserfaring.

Den faglige bedømmelse vil ske i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005, som ansøgere opfordres til at gøre sig bekendt med. Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 kompetenceområder (jævnfør vejledningens kapitel 8). Ansøger skal forholde sig til og dokumentere kvalifikationer indenfor disse kompetenceområder.

Løn og ansættelsesforhold

I henhold til organisationsaftalen for overlæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger, FAS.

Stillingen er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtelse.

Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste.

Ansøgningen stiles til cheflæge, professor Ulrik Lassen og sendes via link

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae og publikationsliste med fremhævning af de 10 vigtigste publikationer.

Yderligere informationer om stillingen

kan fås ved henvendelse til cheflæge, professor Ulrik Lassen på telefon 35458923.

Ansøgningsfrist:  24. marts 2025

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Ulrik Niels Lassen
    ulrik.lassen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261497
  • Quick-nr.
    474260
  • Indrykningsdato
    11-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Ulrik Niels Lassen
    ulrik.lassen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261497
  • Quick-nr.
    474260
  • Indrykningsdato
    11-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge i Klinik for Brystkræft ved Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet, med ansvar for stråleterapi af brystkræft og børn med kræft

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge  |  Klinisk onkologi

Opslået
11-03-2025

Ansøgningsfrist
24-03-2025