Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Bliv en del af Akuttelefonen 1813’s faglige callcenter – og sæt din brede sygeplejefaglige erfaring i spil!

Har du lyst til et job, hvor din faglige viden virkelig gør en forskel? Hvor du hver dag hjælper borgere i akutte situationer – uanset om det gælder høj feber hos et barn, en forvredet ankel eller en akut forværring af en kronisk sygdom? Så er du måske vores nye sygeplejerske på Akuttelefonen 1813!

Hvem er vi?

Akuttelefonen 1813 er en del af Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor vi i callcenteret døgnet rundt sikrer hurtig og professionel visitation af borgere med akut sygdom eller skade. Her bliver du en del af et dynamisk team af ca. 110 engagerede sygeplejersker samt en stor gruppe yngre- og speciallæger, der alle brænder for at gøre en forskel.

Vil du se, hvordan vi arbejder? Vi giver dig muligheden for at opleve vores arbejdsplads og få en snak med en af vores sygeplejersker, så du kan få et indblik i jobbet, inden du søger.

Er det dig, vi leder efter?

Vi søger dygtige sygeplejersker, der:

  • Har en bred klinisk erfaring og lyst til at sætte deres faglighed i spil i en ny kontekst
  •  Arbejder selvstændigt, systematisk og trives i en travl hverdag
  •  Har stærke kommunikative evner – både på dansk og engelsk
  •  Har minimum 5 års erfaring fra fx lægepraksis, akutmodtagelse, skadestue, børneafdeling eller relevante specialer
  •  Er trygge ved at arbejde i IT-systemer, samtidig med at de taler og dokumenterer

Hverdagen på 1813 – en meningsfuld og fleksibel arbejdsplads

Hos os bliver du en vigtig del af en arbejdsplads, hvor ingen vagter er ens, og hvor du konstant udfordrer og udvikler din faglighed. Vi har brug for sygeplejersker, der kan træde til på skæve tidspunkter og sikre, at borgere får den rette hjælp – uanset tidspunktet på døgnet.

Vi tilbyder:

  • Blandede vagter – primært aften/nat i hverdagene og dagvagter i weekenden
  • Fast weekendvagt hver 2. weekend
  • 6 helligdagsvagter om året
  • En grundig introduktion på fire uger, hvor du gradvist bliver oplært gennem undervisning, praktiske øvelser, medlyt hos en erfaren kollega og mentorordning
  • Kontinuerlig faglig udvikling gennem coaching, undervisning og træning i samtaleteknik
  • Mulighed for at blive vurderet til hjemmearbejdsplads, efter du har opnået den nødvendige erfaring i vores callcenter
  • Godt arbejdsmiljø – frokostpauser uden afbrydelser, mulighed for frisk luft, lækker kaffe/te og frugtordning – og i weekenden kommer kaffevognen forbi med lidt sødt
  • Tæt ledelsesmæssig opbakning, hvor trivsel og faglig udvikling er i fokus
  • En arbejdsplads med humor og stærkt sammenhold – vi tror på, at grin med kollegaerne gør hverdagen bedre!

Er du nysgerrig? Kom forbi til en rundvisning, oplev vores hverdag, og tag en snak med en af vores sygeplejersker. Vi glæder os til at møde dig!

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være i Ballerup, og vi søger både deltids- og fuldtidsansatte.

Se funktionsbeskrivelse her

Ansøg nu og bliv en del af Akuttelefonen 1813’s callcenter – hvor to opkald aldrig er ens!

Ansøgningsfrist er søndag den 21. marts 2025 og ansættelsesdato er fra den 1. maj eller før. Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt løbende og de sidste samtaler bliver afholdt onsdag d. 26. marts 2025

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ditte Falk Barkved på tlf.: 23812901, mail ditte.falk.barkved@regionh.dk, eller Sektionsleder Louise Basse Friediger på tlf.: 23672767, mail louise.basse.friediger@regionh.dk.

Tirsdag d. 13.3 kl. 15:30 kan du få en rundvisning, der er 5 pladser så det er først til mølle. Kontakt Sektionsleder Louise Basse Friediger, hvis du vil have en plads.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Ditte Falk Barkved
    ditte.falk.barkved@regionh.dk
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261494
  • Quick-nr.
    474261
  • Indrykningsdato
    16-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Ditte Falk Barkved
    ditte.falk.barkved@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2025
  • Regionens jobnr.
    261494
  • Quick-nr.
    474261
  • Indrykningsdato
    16-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk Forskningsenhed søger en sygeplejerske, der kan indgå i en gruppe af projektsygeplejersker. Trives du i et miljø med høj faglighed og hvor kvalitet baner vejen? Så læs videre…

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
04-03-2025

Ansøgningsfrist
24-03-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du på udkig efter verdens bedste kolleger og et helt unikt speciale med mange muligheder? Så kom og bliv vores nye kollega i Hud- og Kønssygdomsklinikken D40 den 1. maj 2025.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
10-03-2025

Ansøgningsfrist
23-03-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du interesseret i at arbejde i et ambulatorie med højt specialiseret kræftsygepleje og forskning, så er du måske vores nye kollega

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
07-03-2025

Ansøgningsfrist
26-03-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at arbejde på 1-1-2? AMK-vagtcentralen 1-1-2 søger erfarne sygeplejersker pr 1.5.25 (eller efter aftale)

Den Præhospitale Virksomhed  |  Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
04-03-2025

Ansøgningsfrist
20-03-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

PÅ VEJ MOD HERLEV– GENTOFTE AKUTKLINIK 211 FLYTTER TIL MEDCINSK OG NEUROLOGISK AKUTMODTAGELSE PÅ HERLEV HOSPITAL

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
28-02-2025

Ansøgningsfrist
26-03-2025