Region Hovedstaden
Møntmestervej 17, 2400 København NV
Sygeplejerske eller ergoterapeut til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV
Vi søger en sygeplejerske eller ergoterapeut, der brænder for at behandle mennesker med ikke psykotiske lidelse. Måske søger du nye udfordringer eller mere indflydelse på din hverdag? Måske vil du have bedre tid til patienten? Læs med her.
Vi er blevet opnormeret og søger derfor en sygeplejerske eller ergoterapeut til vores ambulatorium, som vil være med til at kvalificere vores nye psykiatriske behandling til mennesker med ikke-psykotiske lidelser, herunder affektive lidelser, angstlidelser samt personlighedsforstyrrelser. Behandlingen rummer manualiserede gruppeforløb med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi (KAT) samt dialektisk adfærdsterapi (DAT).
Har du lyst til nye udfordringer og er du begejstret for at arbejde i et tværfagligt fællesskab? Vi stiller skarpt på faglighed og opkvalificering inden for ny psykiatrisk behandling.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team bestående af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, recoverymentorer og psykologer. Du vil fungere som primærbehandler og kommer til at arbejde ud fra FACT-modellen. Kerneopgaven er at tilbyde psykiatrisk behandling til mennesker med lavt funktionsnivau, der i perioder kan have behov for intensiveret opfølgning. Patienternes behandling kan bestå af både KAT/DAT forløb, medicinjustering, eventuelt udredning, fokus på hverdag, aktiviteter og ugestruktur, psykoedukation og angsteksponering, udarbejdelse af sanseprofil og hjælpemiddelafprøvning. Desuden har vores socialrådgiver en vigtig rolle i at etablere kontakt til vores kommunale samarbejdspartnere og vores recoverymentor tilbyder samtaler til patienterne med fokus på personlig recovery.
Meget i primærbehandlerarbejdet er samtalebåret og relations baseret - og her kommer din faglighed i spil. Der er rig mulighed for faglige drøftelser både mono- og tværfagligt og vi modtager ekstern supervision hver anden uge. I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder også pårørende.
Hvordan ser en typisk dag ud?
I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 6 patienter eller har gruppebehandling.
Det er forskelligt, om de kommer ind til huset, om du tager på hjemmebesøg, eller besøger dem, hvis de er indlagt. Det handler om hvad der giver mening for patienten.
Afhængig af om du er sygeplejerske eller ergoterapeut vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:
- Primærbehandler for ca. 25 patienter
- At afholde ambulante samtaler i huset, i patientens hjem eller der hvor det ellers giver mening
- Afholde gruppebehandling ud fra manual DAT/KAT
- Medicinadministration såfremt du er sygeplejerske
- Dokumentation
- Undervise patienter, pårørende, studerende og muligvis kollegaer
- Udekørende funktion som led i F-ACT
- Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
- Udarbejde sanseprofiler såfremt du er ergoterapeut
- Vejlede i og afprøve brug af tyngdeprodukter og ansøgning om dette såfremt du er ergoterapeut
Lige meget om du er uddannet sygeplejerske eller ergoterapeut, får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde. Det vil derfor være en fordel, at man er struktureret anlagt.
Om os
Vi er et psykiatrisk ambulatorium på Møntmestervej bestående af 3 teams, som snart flytter til nye lækre lokaler på Lygten i Københavns Nordvest kvarter sammen med et andet psykiatrisk ambulatorium. Vi er fagligt ambitiøse og værdsætter en god hverdag med masser af humor og et godt sammenhold.
Vi søger dig!
Det vigtigste for os er, at du har lysten, nysgerrigheden og drivkraften til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og trives i en alsidig hverdag.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil høre mere, er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Kathrine Martina på tlf. 28348404, for en uddybende og uforpligtende snak.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig i gennemsnit med tiltrædelse den 1. juni 2025
Som ergoterapeut ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt intensivt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Det vil som udgangspunkt være på et af vores intensive afsnit. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansættelsesproces
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er den 14. april 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. april 2025.
Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.
Om Psykiatrisk Center København
PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.
Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med otte professorer og mere end 100 forskere.
PCK har i alt cirka 1300 medarbejdere, har årligt cirka 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.
PCK er det største center i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Rigshospitalsmatriklen, dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i ambulante enheder rundt omkring i optageområdet.
Læs mere på vores hjemmeside.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Kathrine Martina
Kathrine.Martina@regionh.dk - Adresse
Møntmestervej 17, 2400 København NV - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261517 - Quick-nr.
474314 - Indrykningsdato
12-03-2025 -
Ansøgningsfrist
14-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Møntmestervej 17, 2400 København NV -
Kontaktperson
Kathrine Martina
Kathrine.Martina@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261517 - Quick-nr.
474314 - Indrykningsdato
12-03-2025 -
Ansøgningsfrist
14-04-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sammen gør vi en forskel - bliv en del af vores dejlige ambulatorium på Bispebjerg Hospital i Ambulatoriet for lunge- og infektionsmedicinske sygdomme, Infiltratenheden.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
03-03-2025Ansøgningsfrist
19-03-2025 -
Tilsynsgående sygeplejerske til Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndbyvester
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
06-03-2025Ansøgningsfrist
20-03-2025 -
Sygeplejerske - Vil du være en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 38, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
03-03-2025Ansøgningsfrist
18-03-2025 -
Ønsker du at blive ekspert i højt specialiseret sygepleje til og behandling af akut kritiske syge patienter på en hel ny Intensiv afdeling?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
07-03-2025Ansøgningsfrist
24-03-2025 -
Erfaren sygeplejerske søges til stilling med primært aften-og nattevagt
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
05-02-2025Ansøgningsfrist
23-03-2025