Mave- og Tarmkirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Uddannelsesansvarlig overlæge (ECV-team) ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.
Vi tilbyder et spændende job, hvor du fagligt tilknyttes det højtspecialiserede Esophagus-, Cardia- og Ventrikelteam (ECV) og skal deltage i udredning og behandling af patienter med lidelser inden for dette område.
Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mave-tarmkirurgiske område, inklusiv de højt specialiserede funktioner, som er organiseret i teams. Herudover varetager afdelingen, på hovedfunktionsniveau, behandlingen af et bredt udsnit af kirurgiske lidelser i mave-tarmkanalen samt alle akutte funktioner. Afdelingen deltager i varetagelsen af Vestdansk Blødningscenter og Traumeteamet. Akut- og traumefunktionen er organiseret i eget akut-kirurgisk team.
Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling (FAA).
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i kirurgi med dokumenteret indgående erfaring og kendskab til ECV-kirurgien, herunder især den benigne ECV-kirurgi og motilitetsudredning.
Vi forventer, at du ligeledes har praktisk erfaring med rollen som uddannelsesansvarlig overlæge fra lignende stilling, og at du frem for alt er dedikeret til den lægelige videreuddannelse og ønsker at drive og udvikle den lægelige videreuddannelse i samarbejde med vores dygtige UKYL’er samt afdelingens UAO.
Afdelingen har en stor forskningsaktivitet, som ledes af afdelingens to professorer. Der vil således være mulighed for forskning, og der vil være en forventning om, at ansøger bidrager til at opstarte forskningsprojekter.
Du vil skulle indgå i bagvagten svarende til 1/2 rul og kan efter aftale indgå i bag-bagvagten.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger og nærmere beskrivelse af stillingens indhold kan fås ved henvendelse til cheflæge Uffe Schou Løve på 2325 1468 eller mail uffescho@rm.dk
Ansøgningen samt relevante bilag skal være modtaget senest d. 23. marts 2025.
Ansættelsessamtaler stiles mod afholdelse kort herefter.
Se funktionsbeskrivelse her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Uffe Schou Løve
uffescho@rm.dk
2325 1468 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59946 - Quick-nr.
474460 - Indrykningsdato
17-03-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Uffe Schou Løve
uffescho@rm.dk
2325 1468 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
59946 - Quick-nr.
474460 - Indrykningsdato
17-03-2025 -
Ansøgningsfrist
23-03-2025