Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Tag din introduktionsstilling i intern medicin på to hospitaler

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital er partnerskabshospitaler.  Vi samarbejder for at styrke lægedækningen på Bornholm og mindske ulighed i sundhed, hvor patienter ikke altid har samme adgang til specialiseret behandling. Derfor tilbyder vi nu - som noget helt nyt -fleksible medicinske introstillinger, hvor du stifter bekendtskab med de forskellige patientgrupper, får ny læring og bruger din faglighed på begge hospitaler.

Introstillingen er på 12 måneder, hvor du er seks måneder på henholdsvis Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital Afdeling for medicinske sygdomme med start på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Ansættelsen er fra 1. juni 2025 og du kan søge stillingen, hvis du har gennemført din KBU.

Du får
I introstillingen kommer du til at se akutte patienter, gå stuegang på vores medicinske sengeafsnit og få ambulant funktion i de medicinske ambulatorier. Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra begge hospitaler, hvorfor du både får bred erfaring og samtidig mulighed for indsigt i mere specialiserede medicinske problemstillinger. Stillingen byder på det bedste fra storbyen og den skønne bornholmske natur, med mulighed for al slags havsport, klatring og vandreture og gode kulturoplevelser.

På Bornholm, vil du også møde patienter med behov for hjælp i psykiatrien, da øen ikke har en særskilt psykiatrisk skadestue. Vi hører ofte tidligere kollegaer fortælle, at man får brede kompetencer af at være på Bornholm. Som mellemvagt får du det meste at se inden for de intern medicinske specialer inkl. neurologi og pædiatri, og du ser patienter fra 0-100+ år.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får du en introduktion til endokrinologi med fokus på faglighed og uddannelse. I din ansættelse får du naturligvis hjælp af dygtige sygeplejersker og den medicinske bagvagt.

Bispebjerg Hospital kalder vi ”Byens Hospital” med sloganet ”Det samarbejdende hospital”. Et stort hospital, med mange afdelinger og funktioner. Vi samarbejder tæt sammen internt, med andre afdelinger og eksternt, med patienten i fokus. Vores uddannelsesprogram for YL er ambitiøst med en samlet strategiplan for hele BFH.

Du deltager på begge hospitaler i intern undervisning og i tværfaglige konferencer, hvor vi konfererer patienter med speciallæger. Du får selvfølgelig oplæring i kliniske procedurer og mulighed for at undervise

Vi forventer, at du er nysgerrig på den medicinske patient og vil være med til at skabe velfungerende patientforløb.

Vi sørger selvfølgelig for bolig til dig, når du er på Bornholm.

Hvem er vi?

Endokrinologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vi varetager udredning og behandling af patienter indenfor medicinsk endokrinologi. Derudover har vi et sengeafsnit med 20 senge med endokrinologiske og intern medicinske patienter. Akutte medicinske patienter modtages i samarbejde med Akutafdelingen og de øvrige medicinske afdelinger.  

Vi arbejder målrettet på at skabe et fagligt miljø, hvor patienten er i centrum. Det understøtter vi blandt andet ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt. Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed og to professorer.
 

Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital

På Afdeling for Medicinske Sygdomme kommer et bredt og usorteret patientklientel inden for det interne medicinske område. Vi har mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi. Du får stor indsigt i det særkende, det er at være et lille hospital, hvor alle hjælper hinanden på tværs.

Afdeling for Medicinske Sygdomme har 43 senge og 5 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.

Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb.

Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, 8 læger i introstillinger og 1 HU-læge i almen medicin.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.

Har du spørgsmål?

Kontakt cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 3867 1926, mail: diana.kaiser.utech.01@regionh.dk eller Knut Augustin tlf. 3867 1833, mail: knut.peter.augustin@regionh.dk

Du kan også kontakte cheflæge Steen Andersen på tlf 3145 0365, mail steen.andersen.02@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Caroline Raun Hansen tlf 2129 8606 mail caroline.raun.hansen@regionh.dk (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital)

Søg stillingen

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest d. 7. april 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs om Bispebjerg Hospital på www.bispebjerghospital.dk

Mød kollegaer fra Bornholms Hospital og læs om, hvad vi tilbyder nye kolleger: www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/sider/default.aspx

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Steen Andersen
    steen.andersen.02@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    261582
  • Quick-nr.
    474622
  • Indrykningsdato
    17-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Steen Andersen
    steen.andersen.02@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    261582
  • Quick-nr.
    474622
  • Indrykningsdato
    17-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2025
På baggrund af dette job