Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Udviklingsfysioterapeut med kliniske opgaver til Psykiatrisk Center Nordsjælland

Vil du være med til at forme fysioterapien på Psykiatrisk Center Nordsjælland, så vi kan levere psykiatrisk behandling af høj kvalitet? Trives du med en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt og hverdagen er varieret?

Stillingen er delt mellem koordinerende og udviklende opgaver på tværs af Psykiatrisk Center Nordsjælland og tre dages klinisk arbejde på åbent sengeafsnit 2712 i Helsingør.

 

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver
Som udviklingsfysioterapeut har du ansvar for kvalitetsudvikling af det fysioterapeutfaglige arbejde på centret. Du bidrager med faglig sparring og kompetenceudvikling af centrets fysioterapeuter med afsæt i evidensbaserede metoder og Region Hovedstaden Psykiatris og centrets strategi, og du koordinerer indsatserne på tværs.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Identificere behov for, planlægge og iværksætte initiativer for udvikling af kvaliteten i den fysioterapeutisk intervention.
  • Varetage faglig sparring og undervisningsopgaver, herunder vurdere uddannelsesbehov.
  • Planlægge og lede fysioterapeut faglige møder og udviklingsdage for centrets fysioterapeuter.
  • Sikre at centret har fysioterapifaglige materialer.
  • Indgå i ansættelsesudvalg ved ansættelse af fysioterapeuter.
  • Repræsentere centrets fysioterapifaglige område i eksterne fora.
  • Varetagelse af fysioterapeutfunktionen på åbent afsnit 2712 tre dage om ugen i samarbejde med en erfaren og velfungerende medarbejdergruppe.

Udover personale og afsnitsledelsen på 2712 vil dine nærmeste samarbejdspartnere være centrets fysioterapeuter. Derudover samarbejder du med centerledelsen, afsnitsledelserne på alle afsnit og medarbejderne i Kvalitetsenheden, herunder udviklingsergoterapeuten.

Eksternt samarbejder du med PC Nordsjællands kommuner i forbindelse med patientforløb og udvikling af fysioterapeutområdet.

Du refererer til kvalitetschefen på Psykiatrisk Center Nordsjælland som er i tæt samarbejde med oversygeplejersken på 2712 – vi afholder blandt andet medarbejderudviklingssamtaler i fællesskab.

 

Dine kompetencer og erfaring
Du er uddannet fysioterapeut, og har en videreuddannelse på master- eller kandidatniveau eller tilsvarende relevant efteruddannelse.  Du brænder for at bidrage til udvikling og kvalitet af den psykiatriske behandling med udgangspunkt i eget fag og helt tæt på den kliniske hverdag. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien.

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og du er god til at bevare overblikket.

Desuden ønsker vi, at du:

  • arbejder struktureret, målrettet, udviklings- og løsningsorienteret samt nysgerrig
  • er åben, proaktiv og vedholdende
  • er god til at planlægge, koordinere, skabe overblik og overholde tidsfrister
  • er serviceorienteret og fleksibel
  • er god til at opbygge relationer og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og mennesker.

 

Bliv del af en udviklingsorienteret organisation med korte beslutningsveje  
Vi kan tilbyde en stilling med mange kontaktflader i en organisation, der er præget af løbende udvikling og forandring. Vi er en arbejdsplads med et uformelt miljø og korte beslutningsveje. Vi har konstant fokus på at udvikle og forbedre vores opgaveløsning, og vi tilbyder en god introduktion til opgaverne.

I kvalitetsenheden er der ansat 7 medarbejdere med forskellig faglig baggrund, der giver mulighed for gode tværfaglige løsninger. Der er tale om en ambitiøs arbejdsplads, hvor der både er plads til familieliv og rig mulighed for at få indflydelse på eget arbejdsliv.

 

Om afsnit 2712
Afsnit 2712 ligger i et lyst og moderne byggeri, tæt på naturskønne rammer med sø og skov.

Afsnittet har plads til 16 patienter og ligger i tæt nærmiljø til to ligestillede åbne afsnit samt stor ambulant psykiatri Helsingør. P patientmålgruppen er 18-70 år og indlægges til behandling af blandede psykiatriske problemstillinger, hvor optageområdet er Nordsjælland.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 20 døgn, hvor det overordnede mål er patientens ønsker og behov for at komme bedst muligt tilbage til hverdagen. Den sygeplejefaglige tilgang er recovery-orienteret og tilrettelægges ud fra kognitive og miljøterapeutiske principper. Derigennem støttes patienten i at opnå indsigt og mestring til at komme sig.

Vi har implementeret Safeward i afsnittet, samt anvender Phils Bakers teori om Tidevandsmodellen. Vi tilbyder aktiviteter på tværs af de tre afsnit, som drives af aktivitetsmedarbejdere, fysioterapeuter, flyver, frivillige og recovery mentor.

 

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du starter den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Din arbejdstid vil primært være i dagvagter. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for dagsarbejdstid i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

 

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte kvalitetschef Anne Sofie Mathiesen på tlf. 23 84 41 76.

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 12. april 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 24. april 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Hør mere om hvad medarbejderne siger om  "Psykiatrisk Center Nordsjælland"

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Anne Sofie Mathiesen
    anne.sofie.moelbak.mathiesen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    261712
  • Quick-nr.
    474765
  • Indrykningsdato
    25-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anne Sofie Mathiesen
    anne.sofie.moelbak.mathiesen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    261712
  • Quick-nr.
    474765
  • Indrykningsdato
    25-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Forebyggelsesinstruktør til Akutpsykiatrisk afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Fysioterapeut

Opslået
19-03-2025

Ansøgningsfrist
10-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Forebyggelsesinstruktør til akutpsykiatrisk afsnit D2 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 27, 2600 Glostrup
Fysioterapeut

Opslået
19-03-2025

Ansøgningsfrist
10-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Engageret og initiativrig arbejdsmiljøkonsulent til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup
Fysioterapeut

Opslået
24-03-2025

Ansøgningsfrist
09-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Relationsmedarbejdere dag/nat

Den Sociale Virksomhed  |  Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Fysioterapeut

Opslået
11-03-2025

Ansøgningsfrist
02-04-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Relationsmedarbejdere dag/aften

Den Sociale Virksomhed  |  Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Fysioterapeut

Opslået
11-03-2025

Ansøgningsfrist
02-04-2025