Region Hovedstaden
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Amager og Hvidovre Hospital Gynækologisk/Obstetrisk afdeling søger sonograf (sygeplejerske eller jordemoder) til en fast stilling på Ultralydklinikken, pr. den 1. maj 2025 eller snarest derefter
Er du allerede føtalmedicinsk sonograf, vil det være en fordel, men er det ikke tilfældet, vil du naturligvis blive lært op.
Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale.
Arbejdsopgaver som sonograf i Ultralydklinikken:
Dit primære arbejdsområde som sonograf er ultralydskanning af gravide. Du vil få ansvar for dit eget program med en blanding af 1., 2. og 3. trimester skanninger, i alt 8-10 patienter dagligt alt efter hvilken stue, du varetager. En stor del af arbejdet består også i information og vejledning af de gravide samt rådgivning ved fund af øget sandsynlighed for kromosomafvigelser. Derudover assisterer man på skift til moderkage- og fostervandsprøver samt varetager opgaver i vores Svangerambulatorium.
Samarbejde:
Vi arbejder i makkerpar og har desuden dagligt en koordinerende sonograf, som hjælper hvor der er behov.
Vi arbejder tæt sammen med vores føtalmedicinere og sekretærer og lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere spiller en vigtig rolle i at give vores gravide den bedste behandling.
Kompetenceudvikling:
I afdelingen prioriterer vi udvikling og høj faglighed. En af vores sonografer varetager derfor også funktionen som udviklingssonograf. Vi har fokus på kvalitetsudvikling, opdatering af faglige vejledninger og bed side supervision. Vi afholder desuden en halv times konference hver dag med forskelligt fokus fra dag til dag. Det kan fx være gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner.
Derudover prioriterer vi at personalet får mulighed for deltagelse i relevante kurser.
Uddannelse og forskning:
Som universitetshospital har vi en forpligtigelse til at uddanne andet sundhedspersonale og deltage i forskningsprojekter. Vi har derfor både kursister i længerevarende ophold samt studerende, der er med i klinikken en enkelt dag. Løbende deltager vi i forskellige forskningsprojekter, hvor vores opgave oftest er at rekruttere til projekterne.
Fakta om Ultralydklinikken:
Vi er et stort afsnit med ca. 24.000 ultralydundersøgelser om året fordelt på 12 undersøgelsesstuer.
Afsnitsledelsen udgøres af oversygeplejersken i samarbejde med den ledende overlæge. Derudover er vi er 21 sonografer med en bred aldersspredning, 4 sekretærer, en afdelingslæge, to overlæger og en professor.
vi arbejder på alle hverdage. Før og efter helligdage arbejder vi dog enkelte aftner og lørdag/søndage for at indhente de skanninger, der skulle have været foretaget på lukkedagene.
Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund vil du desuden skulle deltage i vagtarbejdet på barselsgangen eller fødegangen svarende til en weekendvagt ca. hver 6. uge.
Vi søger en sonograf der:
- har klinisk erfaring, meget gerne som føtalmedicinsk sonograf
- har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere sig i afdelingen og bidrage til det gode arbejdsmiljø
- har gode kommunikative evner og forstår at lytte aktivt og være empatisk og imødekommende
- har en høj faglighed og har lyst til at dygtiggøre sig fagligt
- kan arbejde selvstændigt og som både kan give og modtage konstruktiv feedback/supervision
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at ringe eller skrive til Oversygeplejerske Jette Frederiksen, tlf.: 3862 2712, mail: jette.frederiksen.01@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.
Ansøgningsfrist: Søndag den 20.april 2025
Ansættelsessamtaler: Vil blive afholdt mandag den 28.april 2025 fra kl. 12.00
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Dorthe Bomund Jespersen
Dorthe.bomund.jespersen@regionh.dk - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
261737 - Quick-nr.
474840 - Indrykningsdato
27-03-2025 -
Ansøgningsfrist
20-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Dorthe Bomund Jespersen
Dorthe.bomund.jespersen@regionh.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2025 - Regionens jobnr.
261737 - Quick-nr.
474840 - Indrykningsdato
27-03-2025 -
Ansøgningsfrist
20-04-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
1 fast stilling til velfungerende Kendt Jordemoderordning på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
27-02-2025Ansøgningsfrist
10-04-2025