Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge til mammaradiologi eventuel i kombination med anden subspecialisering søges til Røntgen og Skanning, Afsnit 7, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en speciallæge i radiologi til fastansættelse som overlæge i vores mammografisektion med ansættelsesstart pr. 1. juni 2025 eller efter aftale. Hvis du ønsker det, er det muligt at aftale delestilling med andet subspeciale, f.eks. gastroradiologi eller onkoradiologi, såfremt man ønsker at bevare en lidt bredere profil. Deltagelse i vagtfunktion er også muligt efter aftale og ønske.

Vi tilbyder individuelt tilpasset og regelret oplæring til en kommende overlæge, som måtte komme uden stor erfaring på mammaområdet. Kompetencer/erfaring inden for mammaområdet incl. MR, kontrast mammografi og stereotaksi ønskes. Men er alle kompetencerne ikke til stede, tilbydes oplæring.
Har den kommende overlæge særlig kompetencer indenfor for andre radiologiske subspecialer kan ansættelsen som nævnt ovenfor være en delestilling med mamma og så en anden funktion i afsnit Syd eller på andet afsnit, afhængig af de individuelle kompetencer. 
Gennem Afdelingen for Folkeundersøgelser deltager afdelingen i den landsdækkende mammografiscreening. Alt efter kompetence tilbydes ansøger deltagelse i eller oplæring i dette.

Mammasektionen har primært til huse på AUH, men med en lille satellit i tilknytning til brystkræftscreeningen i Horsens. Horsensfunktionen er i brug 2 dage om ugen, og denne opgave går på skift mellem alle mammaradiologer i teamet. Som led i udredningen af patienterne anvender vi kontrastforstærket mammografi, MR-mammografi samt stereotaktiske biopsier. Der afholdes dagligt konferencer med de kliniske samarbejdspartnere, og brystkirurgerne bor fysisk på samme gang, hvilket styrker de faglige sparingsmuligheder i patientforløbet.
Vi arbejder primært i tidsrummet kl. 07.45 til 15.09. Dog må man forvente, at der ind i mellem er senvagter til kl. 19 og i spidsbelastninger også weekend-dagtidsarbejde.
Ved ønske kan der aftales fleksibel arbejdstid, hvor der lægges flere timer nogle dage, således der kan samles sammen til fridage.

Se funktionsbeskrivelsen her

Hvem er vi
I Afsnit 7 er vi samlet set 30 speciallæger i radiologi og 65 radiografer og har fysisk forankring i den sydlige del af AUH. I mammateamet arbejder man tæt tværfagligt, og vi har løbende fælles sektionsmøder med fokus på optimering af den diagnostiske udredning.

Røntgen og Skanning på AUH er opdelt i fire geografisk og fagligt adskilte afsnit med i alt 380 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger (afdelingslæger og overlæger). Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner. R&S er en meget vigtig samarbejdspartner internt på Aarhus Universitetshospital, men i høj grad også for andre hospitaler både inden- og udenregionalt, såvel som internationalt. Afdelingen udfører opgaver på hoved-, regions- og højt specialiseret funktionsniveau. Herudover arbejder vi sammen med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt Institut for Retsmedicin. Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med en klinisk lærestolsprofessor og to tilknyttede forskningsenheder, AURA og CFIN.

Har du lyst til at vide mere, så besøg Røntgen og Skanning - AUH til fagpersoner

Røntgen og Skanning har et stort ansvar for uddannelse af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover har afdelingen også radiografstuderende samt sundhedsadministrative koordinatorer under uddannelse.

Vil du vide mere? 
Vil du vide mere om os og stillingen, eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittet, så ring til ledende overlæge Lasse Nørgaard på tlf. 2362 5247 eller send en mail på lassnoer@rm.dk. 
Du er også meget velkommen til at kontakte mammaradiologisk overlæge Karen Berenth Madsen på karemads@rm.dk.

Ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring til os inden ansøgningsfristens udløb d. 27. april 2025. 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 19 og 20 efter nærmere aftale. 
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Skema til faglig bedømmelse udfyldes i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre på Aarhus Universitetshospital med tilhørende satellitfunktion i Tobaksgården i Horsens.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lasse Nørgaard
    lassnoer@rm.dk
    2362 5247
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    60076
  • Quick-nr.
    474882
  • Indrykningsdato
    28-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lasse Nørgaard
    lassnoer@rm.dk
    2362 5247
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    60076
  • Quick-nr.
    474882
  • Indrykningsdato
    28-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Overlæge til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge  |  Radiologi

Opslået
24-03-2025

Ansøgningsfrist
22-04-2025