Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling i Roskilde

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling (Afdeling for Blodsygdomme) søges pr. 1. september 2025

Arbejdssted: Sjællands Universitetshospital Roskilde (Køge fra september 2026)

Afdeling: Hæmatologisk Ambulatorium  

Ansættelsestype: Fuld tid (30-37 timer), alt efter ønske  

Ansøgningsfrist: 31.05.2025 

 

Om os:

Vi er en specialiseret afdeling, der diagnosticerer og behandler patienter med blodsygdomme.

Vores afdeling består af dygtige og dedikerede læger, sygeplejersker og sundhedsadministrative medarbejdere, som arbejder tæt sammen for at sikre den bedste pleje og behandling til vores patienter.

Gruppen af sundhedsadministrative medarbejdere i Hæmatologisk Afdeling består af 13 faste lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer, fordelt på sengeafdeling H60, Hæmatologisk Ambulatorium, Hæmatologisk Forskningsenhed og ledende lægesekretær.

Vi er en gruppe af blandede aldersgrupper og erfaringsgrundlag.

Vi er en social gruppe, og vil glæde os til at indlemme dig i denne – vi har årlige sommerudflugter, julefrokoster, middage og lignende, og kan generelt godt lide at bruge tid sammen, både i og udenfor arbejdstid. Det er dog altid frivilligt at deltage i arrangementer udenfor arbejdstid – det er kun når man har tid og lyst!

 

Jobbeskrivelse:

Vi søger en engageret og struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores ambulatorium, hvor én af vores skønne kolleger har søgt nye udfordringer tættere på bopælen.

Som  lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator vil du spille en central rolle i at sikre en smidig og effektiv daglig drift. Dine primære opgaver vil inkludere:

- Du bliver fast sekretær for 2-3 kontaktlæger, hvor du følger lægens patienter og opgaver

- Opfølgning på ambulatorier, pasning af vores Callcenter, pasning af akuttelefon og indkomne henvendelser fra læger og sygeplejersker, pasning af reception. Alle disse opgaver fordeles og går på tur mellem ambulatoriets sekretærer.

- Koordinering af patientaftaler, herunder booking af konsultationer og behandlinger.

- Telefonisk og skriftlig kommunikation med patienter, pårørende og andre sundhedsprofessionelle.

- Ugentlige morgenmøder med referatskrivning, som går på tur.

- Diverse administrative opgaver for at støtte afdelingens læger og sygeplejersker.

- Vurdering af prøvesvar på nogle patientgrupper med efterfølgende indkaldelse til eventuel blodtransfusion eller blodtapning.

 

Kvalifikationer:

- Uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (et ufravigeligt krav), gerne med erfaring inden for hospitalsvæsenet og med Sundhedsplatformen.

Hvis du har hæmatologisk erfaring eller erfaring med booking efter behandlingsplaner, er det en klar fordel, men skulle du ikke have erfaringen, så søg endelig alligevel - du vil modtage grundig oplæring. For os er kemien vigtigst, resten kan tillæres.

- Gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.

- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.

- Fleksibilitet og evne til at bevare overblikket i pressede situationer.

- En venlig og imødekommende personlighed med fokus på service.

- Hvis du er SAK-vejleder eller interesseret i at blive det, ville det være en fordel 

 

Vi tilbyder:

- En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk afdeling med stærkt fagligt og socialt sammenhold.

- Tværfagligt godt samarbejde, med respekt for hinandens faglige kompetencer

- Et personligt introduktionsprogram med en tilknyttet mentor de første tre måneder

- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.

- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.

- Åbenhed overfor initiativ, gode ideer og medindflydelse

- Mono- og tværfaglige møder

- Mulighed for 2 hjemmearbejdsdage pr. måned, efter endt oplæringsperiode – når du er klar til selvstændigt at varetage en dags arbejde.

- Vi ønsker at være med til at skabe en god balance mellem privat- og arbejdsliv. Arbejdstid tilrettelægges i samarbejde med dig i tidsrummet mellem 7.45 og 16. Vi deltager alle i 16-vagter, hvor vi har 1-2 pr. uge.

 

Afdelingen skal flytte til Køge, forventet i september 2026. Vi kender endnu ikke åbningstider, og dermed heller ikke arbejdstider herefter. Det er vigtigt for os, at du ser flytningen som en mulighed og ikke en begrænsning, og vi ønsker en kollega, som gerne vil med os til Køge.

Vi har i dag ikke weekend- eller aftenarbejde – men deltager alle i dækning af en dagvagt i julen og påskelørdag. Disse vagter går på tur mellem os, med mulighed for at ønske, hvornår det passer os bedst.

- Vil du kort møde os, kan du se denne video LINK

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst.

 

Vil du vide mere?

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Malene Catling på 4732 4804 eller souschef Unni Lund på 4732 4854.

 

Ansøgningsfrist: 31. maj 2025

Samtaler afholdes løbende, indtil rette kandidat er fundet, dog senest juni måned 2025. 

Ansættelse pr. 01.09.2025

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Malene Catling
    macat@regionsjaelland.dk
    47324804
  • Adresse
    Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    041770
  • Quick-nr.
    474931
  • Indrykningsdato
    28-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Malene Catling
    macat@regionsjaelland.dk
    47324804
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2025
  • Regionens jobnr.
    041770
  • Quick-nr.
    474931
  • Indrykningsdato
    28-03-2025
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Stabsmedarbejder til Psykiatrien Øst

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
31-03-2025

Ansøgningsfrist
15-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til faste stillinger i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
20-03-2025

Ansøgningsfrist
08-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrator med faglig stolthed og passion for det gode patientforløb søges!

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
10-03-2025

Ansøgningsfrist
09-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær med erfaring fra almen praksis søges til Nærklinikker i Region Sjælland

Almen praksis - Region Sjælland  |  Ringstedgade 37, 4700 Næstved
Lægesekretær

Opslået
28-03-2025

Ansøgningsfrist
27-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Har du lyst til at arbejde i det akutte felt i et tæt tværfagligt samarbejde?

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Lægesekretær

Opslået
27-03-2025

Ansøgningsfrist
21-04-2025