Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Autoriseret psykolog søges til Center for Socialpædiatri, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
Brænder du for at arbejde med børn, unge og familier i mistrivsel, og trives du i et stærkt tværfagligt team, hvor vi sammen løfter udredningen og behandlingen, så er det præcis dig vi søger.
Center for Socialpædiatri (CFS) undersøger, udreder og behandler børn og unge med funktionelle lidelser og andre svære psykosociale belastninger, børn og unge udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb og omsorgssvigt, samt børn og unge der er somatisk truet af deres spiseforstyrrelse.
Center for Socialpædiatri har højt specialiseret funktion inden for ovenstående områder for både Region Hovedstaden og Region Sjælland, og varetager daglig rådgivningsfunktion til fagprofessionelle.
CFS består af et tværfagligt team af engagerede børnelæger (socialpædiatere), børnesygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, speciallærere og sekretærer. Vi er et 5-døgns afsnit med elektive og akutte sengepladser, samt et stort både mono- og tværfagligt ambulatorium. Der er tæt samarbejde med øvrige børneafdelinger og specialer, Børne- og Ungdomspsykiatrien, samt tværsektorielt med socialforvaltninger, PPR, skoler, daginstitutioner, retsvæsen og regionale Børnehuse.
Som psykolog vil du indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring børn og unge med funktionelle lidelser og deres forældre, hvor den biopsykosociale forståelse og tilgang til udredning og behandling er en betydelig del af psykologens funktion. Som psykolog vil du indgå i forløbsteams i samarbejde med læger, sygeplejersker, socialrådgivere og skolelærere.
CFS afholder flere ugentlige tværfaglige konferencer, og der er daglig sparring omkring patienterne. Vi prioriterer højt at alle faggrupper kort mødes hver morgen, samt spiser frokost sammen i det omfang det er muligt. Vi er et center som i det daglige drager omsorg for hinanden. Vi arbejder i mindre faglige udviklingsgrupper der bl.a. har fokus på psykologisk tryghed. Psykologerne modtager regelmæssig supervision, og der er rig mulighed for faglig sparring og udvikling med kolleger.
Vi søger en autoriseret psykolog med bred erfaring og viden indenfor:
- Børne- og familieområdet og/eller børne- og ungdomspsykiatrien
- Kompetencer/viden om funktionelle lidelser samt overgreb
- Gerne kendskab til sundhedsområdet
- Test erfaring, (F.eks. WISC, strukturerede samspilsobservationer (MIM) og screening med spørgeskemaer)
Alle psykologer i børne- og ungeafdelingen varetager supervision og undervisning af plejegruppen hhv. i CFS, samt på andre afsnit i afdelingen.
Om Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
I Børne- og Unge afdelingen er der i forvejen ansat i alt to psykologer, knyttet til forskellige tværfaglige teams og afsnit.
Center for Socialpædiatri er en del af Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital, der er en stor almen børneafdeling med mange subspecialer. Afdelingens optageområde dækker en population på 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig planområde Midt.
Afdelingen har højt specialiseret funktion i socialpædiatri, pædiatrisk diabetes mellitus, Tourettes syndrom og pædiatrisk allergologi. Lægefaglige fokusområder er derudover akut pædiatri, neuropædiatri, neonatologi, endokrinologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.
Der er stor forskningsaktivitet hovedsageligt indenfor diabetes, astma/allergologi, og neuropædiatri.
Til afdelingen er knyttet tre pædiatriske professorater og fem kliniske lektorer. I forskningen lægges stor vægt på sammenhængen mellem grundforskning, kliniknær forskning og patientbehandling.
Formalia
Vi forventer at du er autoriseret psykolog, og ønsker en fast stilling på 32-37 timer.
Stillingen ønskes besat pr. 01.06.2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist er tirsdag den 21. april 2025, og vi forventer at holde samtaler fredag den 25. april eller tirsdag den 29. april 2025.
Ansættelse kræver en ren børneattest.
Hvis du vil høre mere om vores afsnit, og opgaven som psykolog, er du meget velkommen til at kontakte: Områdeansvarlige speciallæge Katrine Staudt Jeppesen 38 68 99 88 eller oversygeplejerske Lene Jensen 38 68 99 83
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Lene Gravgaard Jensen
lene.jensen.20@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261807 - Quick-nr.
475011 - Indrykningsdato
31-03-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Lene Gravgaard Jensen
lene.jensen.20@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261807 - Quick-nr.
475011 - Indrykningsdato
31-03-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til det transdiagnostiske DAT-team på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
24-03-2025Ansøgningsfrist
06-04-2025 -
Uddannelsesstilling til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
10-03-2025Ansøgningsfrist
06-04-2025