Region Nordjylland

Akut- og Traumecenter

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Ledende oversygeplejerske til Akut- og Traumecenter (ATC) Aalborg Universitetshospital

Er du teamplayer og kan du lede i en dynamisk hverdag? I vores akutte sengeafsnit i Akut- og Traumecenteret søger en ledende oversygeplejerske, der kan indgå i vores team af i alt fire ledende oversygeplejersker.

Vi søger en leder, der brænder for ledelse og kan sætte akutsygeplejen højt på dagsordenen, og i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere kan understøtte en god kultur, trivsel, arbejdsglæde og samarbejde på tværs.

I ATC tror vi på, at udvikling af faglighed er vejen til fremtidens sundhedsvæsen i udvikling og balance, og vi søger derfor en leder, der kan gå forrest, når der skal skabes muligheder i en travl hverdag og i en foranstående flytning til Hospitalsbyen.  
 
Rollen som ledende oversygeplejerske 
Som ledende oversygeplejerske i ATC indgår du i et velfungerende og kreativt lederfællesskab, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt og hvor vi står sammen om at skabe et fælles ATC med det akutte patientforløb som omdrejningspunkt. I ATC løses opgaverne på tværs af faggrupper og afsnit. Vi har fokus på at hjælpes ad og er klar over, at vi er bedst, når vi arbejder sammen. Vi afholder ugentlige møder i såvel det sygeplejefaglige team som i den udvidede afdelingsledelse, og der er således god mulighed for sparring omkring ledelsesfaglige spørgsmål.

I samarbejde med det øvrige ledelsesteam er du ansvarlig for udvikling og omsætning af de strategiske målsætninger for specialet, men stillingen fordrer også, at du kan stå på egne ben i en ofte travl og dynamisk hverdag, hvor både overblik og kommunikative evner dagligt kommer i spil. Lige nu er ATC ved at gøre sig klar til de nye omgivelser i Hospitalsbyen og du vil få en central rolle i forhold til at etablere et fælles kirurgisk og medicinsk sengeafsnit i et nyt Akut Sengeafsnit (ASA).

I AMA-A/AMA deles de to ledende oversygeplejersker om personaleledelsen af henholdsvis det kirurgiske og medicinske akutte sengeafsnit. Ligesom de deles om skabe en effektiv drift af afsnittene, der sikrer en høj sygeplejefaglig kvalitet. Som ledende oversygeplejerske er du også ansvarlig for introduktion af nyt personale, kompetenceudvikling samt opretholdelse af et godt og sikkert arbejdsmiljø. I ATC mener vi, at medarbejderne er vores vigtigste fundament, og ATC skal derfor være et godt sted at være ansat og blive uddannet.

Du refererer sammen med de øvrige ledende oversygeplejersker til chefsygeplejersken for området.

Dine erfaringer og kompetencer
  • Du har erfaring med ledelse og kan lide at lede andre, gerne understøttet af relevant lederuddannelse.
  • Du er uddannet sygeplejerske og har interesse i det akutte patientforløb.
  • Du har gode formidlingskompetencer med evne til at kommunikere nærværende og målrettet.
  • Du brænder for det tværfaglige samarbejde og ser afdelingen som en samlet helhed.
  • Du har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer, herunder strukturering og organisering af egne og personalegruppens arbejdsopgaver.
  • Du møder hverdagen med en positiv og engageret indstilling og springer gerne ud i ledelse af forandringer.
  • Du baserer din ledelse på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag.
 
Din opstart 
Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som ledende oversygeplejerske i ATC. Du vil derfor blive tildelt en mentor, når du starter. Din mentor vil være en erfaren leder fra Aalborg Universitetshospital, som vil følge dig det første års tid.

Om Akut- og Traumecenter (ATC)  
Akut- og Traumecentret er Region Nordjyllands største fælles akutafdeling og består af Akutmodtagelsen (inkl. Skadestue), AMA 1 + 2, AMA-A, Akutambulatoriet, Traumecenteret og Akutsekretariatet, der døgnet rundt sikrer kontinuitet i de akutte patientforløb.
Akutmodtagelsen modtager og behandler patienter med alle typer af akut opståede skader og sygdomme. Patientforløbene er meget varierende, idet Akutmodtagelsen modtager både patienter fra 112 og akutte patienter fra egen læge for de fleste hospitalets fagspecialer. Patientkontakten er ofte præget af mange kortvarige forløb, fra de helt enkle til de svært komplekse patientsituationer, hvilket stiller store krav til personalet.
ATC har tre diagnostiske sengeafsnit (AMA 1+2/AMA-A) med i alt 46 sengepladser i nær tilknytning til Akutmodtagelsen. I disse afsnit opholder akutte kirurgiske og medicinske patienter sig i op til 48 timer. I AMA er Hospitalets kapacitetskoordinatorer ansat og arbejdet med Sikkert Patient flow er en central del af deres arbejde. ATC er en kompleks organisation med tværgående funktioner ud i hele hospitalet og med en stor samarbejdsflade. ATC flytter i Hospitalsbyen i marts 2026 og vi er i fuld gang med at planlægge og organisere den bedst mulige udflytning til Hospitalsbyen.
 
Om Aalborg Universitetshospital 
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.  
Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.  
Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.  
 
Hvis du vil vide mere 
Er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Akut- og Traumecenter Rikke Skuldbøl Nielsen risn@rn.dk  på 2069 2149 for mere information.   

Læs mere om Akut- og Traumecenter på Akut- og Traumecenter (ATC) (rn.dk) 

Mød os på Instagram @akut­­­­_modtageafsnit­_a; @akut_modtageafsnit_ama og @akutmodtagelsen_aalborg.

Formalia 
Der er ansøgningsfrist den 21.04.2025. Der er opstart i jobbet den 01.06.2025.
Du får arbejdssted i Akut- og Traumecenter på AMA og AMA-A. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst. 
Vi afholder samtaler den 24.04.2025.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Skuldbøl Nielsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    20837
  • Quick-nr.
    475247
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Rikke Skuldbøl Nielsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2025
  • Regionens jobnr.
    20837
  • Quick-nr.
    475247
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2025
På baggrund af dette job