Region Midtjylland

Medicinsk Læger

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Kardiologisk overlæge til Regionshospitalet Randers

Har du lyst til faglig, organisatorisk og personlig udvikling?

Brænder du for god ledelse og et fantastisk arbejdsmiljø?

Så kom til Regionshospitalet Randers, hvor vi søger en kardiologisk overlæge til vores fantastiske team.

Medicinsk Afdeling, Hjertemedicinsk Afsnit søger en speciallæge i kardiologi til en overlægestilling fra 1/8-2025 eller efter aftale.

Vi søger en kardiologisk speciallæge, som sammen sine tværfaglige kollegaer vil være med til at tage ansvar for  faglige og organisatoriske udvikling på det hjertemedicinske område i Randers.

Du vil have et tæt samarbejde med vores ledende overlæge med specialeansvar for kardiologien, samt de afsnitsansvarlige speciallæger for akut kardiologi, hjerteklinikken og kardiologisk sengeafsnit.

Som vores nye overlæge skal du have lyst og vilje til, at være en del af ledelsen af vores hjertemedicinske enhed. Dette involverer at deltage aktivt i ledelsen af den daglige drift og udvikling af vores hjertemedicinske enhed og af vores personale tværfagligt. 

Vi er i gang med spændende udvikling inden for både den kardiologiske blok, men også i samarbejde med vores kollegaer fra andre teams som geriatri, lunge- og infektionsmedicin. Vi lægger væk på samarbejde på tværs af vores intern medicinske afdeling, som vi mener giver værdi for vores patientbehandling og udvikling. Medicinsk Afdeling i Randers har været en foregangsafdeling med henblik på den transformationsdagsorden, vi har i Region Midtjylland og den udvikling forventer vi, at du vil tage del i.

Vi har et aktivt forskningsmiljø inden for kardiologi, som der er mulighed for at deltage i og som inden for de sidste år har produceret forskning, som har ændret nationale og internationale kliniske retningslinjer. Vi har en forskningsansvarlig overlæge på afdelingen, som hører til i det kardiologiske team samt en forskningssygeplejerske, som kan hjælpe med at opstarte i projekter.

Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier over for vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af det kardiologiske fagområde vores fokus både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langtidsstrategi.

Vi søger en kollega til et afsnit, som består af et hjertemedicinsk sengeafsnit (MSC) med 20 senge, en Akut Hjerteklinik (AHK), som er åben imellem kl. 8 og kl. 18, hjerte-CT samt en stor og dynamisk ambulant hjerteklinik.

Som kardiologisk overlæge vil man have del i alle funktioner samt deltage i vores vagt – enten som kardiologisk bagvagt eller ved at gå stuegang på det hjertemedicinsk sengeafsnit weekender/helligdage. Antallet af vagter pr. mdr. aftales med afdelingsledelsen efter ønsker.

Lige nu er der ansat 7 kardiologiske speciallæger, 4 kardiologiske HU læger samt 4 uklassificerede læger tilknyttet kardiologisk blok.

Regionshospitalet Randers er et af regionens 5 akuthospitaler. Akutte medicinske patienter modtages via hospitalets Akutafdeling.

Medicinsk afdeling betjener et optageområde svarende til ca. 230.000 indbyggere. Afdelingen har aktuelt 80 stationære sengepladser og en stor- og stigende ambulant virksomhed i de specialespecifikke klinikker samt stor aktivitet i akutafdelingen.

Medicinsk Afdeling dækker ud over specialet kardiologi også specialerne hepato-gastroenterologi, endokrinologi, lungemedicin, geriatri, reumatologi og infektionsmedicin.

Afdelingen har tilknyttet dialyseafsnit, der i dagtid lægebetjenes af Nyremedicinsk Afdeling på AUH samt en diagnostisk klinik.

Afdelingen har et højt fagligt ambitionsniveau og en aktiv indstilling til indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. Der er gode muligheder for udvikling af individuel profil.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning skal være modtaget senest d. 1 maj 2025.

Samtaler afholdes efter aftale.

Ved ønske om yderligere oplysninger: Ledende overlæge (kardiologi) Bo Løfgren (borloe@rm.dk) eller Cheflæge Pernille Sarto (persar@rm.dk - telefon: 78 42 16 01) 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Pernille Sarto
    Persar@rm.dk
    +4578421601
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    60277
  • Quick-nr.
    475254
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Pernille Sarto
    Persar@rm.dk
    +4578421601
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    60277
  • Quick-nr.
    475254
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2025
På baggrund af dette job