Region Nordjylland

Klinisk Biokemisk Afdeling

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Funktionsansvarlig bioanalytiker til Præanalyse - prøvelogistik - Ny Fælles Analysehal, Prøveindlevering og Prøvemodtagelse

Vi søger en funktionsansvarlig bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med interesse for og kendskab til det præanalytiske område, specifikt indenfor prøvelogistik.

Klinisk Biokemisk Afdeling vil sammen med det øvrige hospital flytte til Hospitalsbyen i Aalborg indenfor nærmeste fremtid. Som noget helt unikt og banebrydende er der etableret 'En Fælles Analysehal’ på tværs af flere laboratoriespecialer, med fælles prøvemodtagelse og -indlevering, hvor medarbejdere fra flere laboratorieafdelinger arbejder sammen. Her vil du som funktionsansvarlig få en vægtig rolle.

Om jobbet
Ansvarsområdet prøvelogistik indeholder ekstern og intern transport, opbevaring og bortskaffelse af prøvemateriale samt kvalitetssikring af prøvematerialet. Derudover har man ansvaret for det præanalytiske udstyr på det automatiserede bånd, den manuelle præanalytiske processering, rørpost og robot til håndtering af prøver fra praksis. Det faglige ansvar for området skal du dele med en anden funktionsansvarlig bioanalytiker.

Som funktionsansvarlige bioanalytiker forventes du, på lige fod med afdelingens øvrige funktionsansvarlige bioanalytikere og fagspecialister, at indgå i det daglige arbejde omkring afdelingens driftsfunktion. Klinisk Biokemisk Afdeling dækker over flere matrikler – Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Det faglige ansvar varetages på alle matrikler, men hovedfunktion og fremmøde vil være i Aalborg. Som funktionsansvarlig bioanalytiker deltager du også i kompetenceudviklingen af bioanalytikere, læger og andre faggrupper i afdelingen.

Om dig
Det vil blive betragtet som en særlig kvalifikation, såfremt du har:
  • Erfaring indenfor det klinisk biokemiske område
  • Erfaring med driftsledelse
  • Erfaring med mødeledelse
  • Evnen til at motivere og engagere samt ved en struktureret og imødekommende adfærd at skabe (ro) samspil, dynamik og overblik inden for eget område
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode formulerings- og formidlingsevner i såvel skrift og tale
  • Gode IT-kundskaber
  • Erfaring med akkreditering – ISO 15189
Ud over dette ønsker vi en engageret og faglig dygtig medarbejder, som har gennemslagskraft, fokus på faglig kvalitet og kan være med til at udvikle og fremtidssikre Klinisk Biokemi i Region Nordjylland. Vi sætter pris på godt humør og gode samarbejdsevner med forskellige faggrupper i egen afdeling og andre kliniske eller parakliniske specialer. Ligeledes, at du kan bidrage til et godt arbejds-, uddannelses- og forskningsmiljø.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Afdelingen har aktivitet på fem matrikler, Aalborg Syd og Nord, Thisted, Hobro og Farsø med tilknyttede blodprøvetagnings-ambulatorier. Afsnittene i Aalborg og Thisted har døgndækket aktivitet og varetager analysering af blodprøver fra almen praksis. Afdelingen har årligt ca. 900.000 patientkontakter samt et årligt analyseantal på ca. 10 millioner. Afdelingen er akkrediteret af DANAK i henhold til ISO 15189.
Afdelingen har nær ved 300 medarbejdere indenfor stillingskategorierne bioanalytikere, laboranter, lægesekretærer, studiemedarbejdere, piccoliner, akademikere og læger.
Nyt Aalborg Universitetshospital er under opbygning, og Klinisk Biokemisk Afdeling vil sammen med det øvrige hospital flytte til ny matrikel i Aalborg indenfor nærmeste fremtid.

Link til afdelingens hjemmeside
Link til afdelingens Instagram

Vil du vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsledelsen ved Chefbioanalytiker, Martin Nielsen, tlf.: 30465675

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings - og takstnævn og Sundhedskartellet.

Der er tale om en fast ansættelse uden vagt.

Stillingen ønskes besat pr. 01.08.25 eller snarest derefter.

Samtaler afholdes i uge 24

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    20841
  • Quick-nr.
    475269
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2025
  • Regionens jobnr.
    20841
  • Quick-nr.
    475269
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Vagtbærende bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig medarbejder til Aalborg Universitetshospital, Klinisk Biokemisk Afdeling i Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Bioanalytiker

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
24-04-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Funktionsansvarlig bioanalytiker i Præanalyse - blodprøvetagning og EKG

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
Bioanalytiker

Opslået
04-04-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Afdeling for Molekylær Diagnostik søger 1 bioanalytiker på fuld tid

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Bioanalytiker

Opslået
21-03-2025

Ansøgningsfrist
15-04-2025