Region Sjælland

Region Sjælland

Rådmandsengen 5, 4700 Næstved

Afdelingslæge/Overlæge til brystkræftteamet, Klinisk Onkologisk Afdeling Næstved

Afdelingslæge/Overlæge til brystkræftteamet, Klinisk Onkologisk Afdeling Næstved

Vi søger en afdelingslæge eller overlæge der har lyst til at arbejde i brystkræftteamet i Næstved.

En afdelingslæge/overlæge, der med en helhedsorienteret tilgang ikke blot ser den enkelte patient og har en individuel tilgang til arbejdet som læge, men også ser den samlede patientgruppe og bidrager til at skabe et arbejdsmiljø præget af samarbejde, omsorg og respekt.

Brystkræftteamet er afdelingens største team med 9 speciallæger og et stærkt fagligt fællesskab, hvor udvikling, samarbejde og videndeling er centrale værdier. Teamet arbejder ud fra en søjlemodel, hvor patienterne fortrinsvis er tilknyttet én af tre søjler. Hver søjle består af tre speciallæger med forskellig subspecialisering inden for mammacancer, hvilket sikrer en målrettet og specialiseret behandling. Speciallægerne har ekspertise inden for blandt andet medicinsk behandling af forskellige subtyper af brystkræft, strålebehandling, elektroporation, personlig medicin, understøttende behandling og senfølger.

Den faglige sparring på tværs af teamet, både monofagligt og tværfagligt, er en hjørnesten i arbejdet. Vi arbejder generelt med høj grad af tværfaglighed i patientforløbene og har et godt og konstruktivt samarbejde med vores brystkirurgiske kollegaer, som vi kontinuerligt udbygger og konsoliderer. Ud over det lokale samarbejde er teamets læger engagerede i senfølgeklinikken, Medicinrådets fagudvalg, DBCG, Fase1 samarbejder og naturligvis forskning.

Vi vægter din faglige udvikling højt, hvor vi aktivt vil arbejde for at skabe muligheder for fordybelse, forskning og kompetenceudvikling. Så kan du sætte dit præg på feltet og bidrage til vores fælles faglige vækst.

Vi tror på, at høj kvalitet i patientpleje og behandling ikke kun afhænger af høj specialisering, men i lige så høj grad af compassion – en aktiv og dyb forståelse for både patientens og kollegaers behov med et samtidigt blik for hele teamets og den samlede patientgruppes behov og muligheder.

Vi flytter til Køge

Forberedelserne af flygtning til de nye bygninger i Køge efterår 2026 er allerede i gang. I Køge bliver alle regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter samlet under ét tag, og allerede september 2025 overtager vi den nye stråleterapi og begynder indmåling af acceleratorerne. Sengeafsnit og ambulatorier følger efter oktober/november 2026, når indmåling afsluttet og vi er klar til at byde de første patienter velkommen.

Et stærkt universitetshospital

Som universitetshospital er vi forpligtet til at forske, udvikle og uddanne. Det særlige for os er, at vi på tværs af hele Region Sjælland bedriver forskning fra øverste hylde i de store folkesygdomme og dermed matcher bredden i patientgrupperne. Afdelingen publicerer 70 artikler årligt og har lige nu 25 forskningsansatte. Hvert år starter nye ph.d.-forløb. Forskning & udvikling er på kort tid blevet en synlig og aktiv del af hverdagen på afdelingen.

Blik for hele regionen

På Sjællands Universitetshospital har vi en særlig forpligtelse til at række ud i hele regionen. Vi bidrager til at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet. Vi anerkender de uligheder, der findes i sundhedsvæsenet, og vi arbejder dedikeret på at mindske dem. Vores vision er at udvide vores omsorg og ekspertise til at dække et større geografisk område, hvor vi kan bidrage til den samme sundhed og trivsel for hele populationen i vores region.

Vores afdelingen i fuld gang med udvikling og implementering af personlig medicin og personcentreret behandling. Vi arbejder aktivt med patienters sårbarhed og modvirker social ulighed.

Mulighedernes hospital

Onkologisk Afdeling er vokset betydeligt og har ændret karakter fra at være en primær speciallægeinstitution til nu at være en mere integreret afdeling med flere yngre læger. Det betyder, at vi har fokus på at etablere et stærkt uddannelsesmiljø og bære dette ind i en større sammenhæng, når vores to matrikler samles i Køge.

Virtuelle konsultationer kan sætte både patienter og medarbejdere fri. I takt med at antallet af virtuelle konsultationer er øget, har det også givet mulighed for etableringen af arbejdsdage hjemme eller udenfor matriklen.

Vi har mange andre muligheder for fleksibilitet i arbejdstiden, herunder har vi en del medarbejdere på 4 dages arbejdsuge. Vi gør os umage med at tilbyde medarbejderne indflydelse på deres arbejdsliv.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi. Men først og fremmest søger vi en person, der med sine faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer. En person som har lyst til at engagere sig i et teambaseret klinisk arbejde, der også kan omfatte forskning, administrativt arbejde og udviklings- og innovationsarbejde.

Om dig

Du er fagligt ambitiøs og vægter arbejdsmiljø højt.

Du er en stærk kommunikator, der kan skabe en tryg og åben dialog – både med patienter, pårørende og kollegaer.

Du kan lide at arbejde tværfagligt og er god til samarbejde. Du har gode kompetencer indenfor medicinsk behandling af brystkræft.

Du har lyst til at være en del af arbejdet og være med til at videreudvikle et aktivt og dynamisk læringsmiljø for yngre læger.

Du er interesseret i udfordringer, er orienteret mod sundhedsreformens ønsker til udviklingen af sundhedstilbud, og du kan lide at have mulighed for at sætte dit eget præg på en afdeling.

Du er interesseret i hele kræftpatienten og opmærksom på, at forskellige patienter har forskellige behov.

Du har masser af energi og møder folk i øjenhøjde.

Vagt og arbejdstid

Speciallægers vagt er ’vagt udenfor tjenestested’ for udgået af dagsfunktion 8–18 (weekend 9–15) som bagvagt i Roskilde. Bagvagten dækker 26 onkologiske senge i Roskilde og 6 onkologiske senge i Næstved i samarbejde med forvagter i fremmøde på begge matrikler.

Almindeligt dagsarbejde ligger 8–15:24. Vi har daglige eftermiddags-/aftenambulatorier, typisk 15:30–18.00, og der er dermed mulighed for at veksle mellem lange arbejdsdage og afspadsering.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsesstart juli 2025 eller efter konkret aftale.

Yderligere oplysninger

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Cheflæge Mads Nordahl Svendsen på tlf. 41411801 eller mail mnsv@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Maria Kondrup på tlf. 47324905 eller mail mkky@regionsjaelland.dk.

Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de 7 kompetencer.

Ansøgningsfrist er den 30. april 2025. Stillingen skal ansøges via HR-skyen.

Der indkaldes til ansættelsessamtaler 6. maj 2025

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega, og vi har fokus på, at du bliver godt introduceret og føler dig godt tilpas hos os.

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mads Svendsen
    mnsv@regionsjaelland.dk
    47324901
  • Adresse
    Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    041977
  • Quick-nr.
    475275
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Mads Svendsen
    mnsv@regionsjaelland.dk
    47324901
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2025
  • Regionens jobnr.
    041977
  • Quick-nr.
    475275
  • Indrykningsdato
    04-04-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ledende overlæge til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

Næstved Sygehus  |  Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
Overlæge & Leder  |  Klinisk onkologi

Opslået
27-03-2025

Ansøgningsfrist
21-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ledende overlæge til Stråleterapien, Klinisk Onkologisk Afdeling Sjællands Universitetshospital

Næstved Sygehus  |  Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
Overlæge & Leder  |  Klinisk onkologi

Opslået
27-03-2025

Ansøgningsfrist
25-04-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Overlæge/afdelingslæge søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital. Primær funktion i Roskilde.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
Læge & Overlæge  |  Klinisk onkologi

Opslået
20-03-2025

Ansøgningsfrist
21-04-2025