Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Overlæge/Afdelingslæge til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital
Vil du være en del af lægeteamet i en velfungerende afdeling? En stilling som overlæge/afdelingslæge ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Herlev og Gentofte Hospital er ledig pr. 1. september 2025 eller efter aftale. Vi søger en speciallæge med interesse indenfor mykologi.
Afhængig af kvalifikationer kan stillingen enten besættes med en afdelingslæge eller en overlægekvalificeret speciallæge i klinisk mikrobiologi. Det er vigtigt at du skriver i ansøgningen, om du søger stillingen som overlæge eller afdelingslæge.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads hvor kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, er forankret i afdelingens kultur.
- En afdeling som hele tiden arbejder på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.
- En afdeling der værner om det gode arbejdsmiljø - hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, tydelig kommunikation og respektfuld omgang på jobbet.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Mulighed for at præge udviklingen indenfor egen laboratorieenhed.
Dine arbejdsopgaver
- Lægeligt ansvar for en af afdelingens laboratorieenheder - mykologi.
- Deltage i drift, forskning, udvikling og implementering af nye metoder og teknikker.
- Deltage i konferenceaktivitet på de tilknyttede hospitaler.
- Deltage i andre opgaver der er knyttet til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi.
- Deltage i koordinering af det lægelige arbejde i afdelingen.
- Deltage i prægraduat og postgraduat undervisning af alle medarbejdergrupper, især i forhold til uddannelse af læger i klinisk mikrobiologi.
- Deltage i afdelingens lægevagtordning.
Afdelingslægen indgår i vagtlag med 9 læger og rådighedstjeneste fra bolig – overlægen i vagtlag med 7 overlæger og rådighedsvagt fra bolig.
Dine kvalifikationer
- Speciallæge i klinisk mikrobiologi
- Dokumenteret forskningsaktiv
- Gode samarbejdsevner på tværs af alle medarbejdergrupper
- Erfaring med undervisning og præsentation
- Problemløsende, initiativrig og med gennemslagskraft
- Medvirker til den gode arbejdsdag for alle
Om afdelingen
Afdeling for Klinisk Mikrobiologi spiller en vigtig rolle i at sikre patienter den rette behandling gennem mikrobiologisk diagnostik og med ekspertrådgivning om infektionshygiejne, forebyggelse og behandling af infektioner samt anvendelse af antibiotika. På afdelingen udfører vi mikrobiologisk diagnostik, rådgivning og forskning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor planområderne Nord og Midt i Region Hovedstaden. Afdelingen fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.
Afdelingen har ca. 150 ansatte, og er med et samlet årligt prøveantal på ca. 825.000 - en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark. KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at højne arbejdsmiljøet. Vi arbejder på en akkreditering efter standarden ISO 15189, som forventes afsluttet i år.
Praktiske oplysninger
Ansøgning med præcision af erfaringer indenfor medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme sendes online via linket her på siden vedhæftet kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist for stillingen er den søndag den 27. april 2025.
Ansøgningen stiles til Cheflæge Ulrich Stab Jensen, og sendes via linket.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Ulrich Stab Jensen på tlf. 3868 3856.
Du kan også læse mere om afdelingen på:
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Klinisk-Mikrobiologi/Sider/default.aspx
eller følge med på vores sociale medier
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Ulrich Stab Jensen
ulrich.stab.jensen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
261909 - Quick-nr.
475287 - Indrykningsdato
04-04-2025 -
Ansøgningsfrist
27-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Ulrich Stab Jensen
ulrich.stab.jensen@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk mikrobiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2025 - Regionens jobnr.
261909 - Quick-nr.
475287 - Indrykningsdato
04-04-2025 -
Ansøgningsfrist
27-04-2025