Holmstrupgård Daghuset Enggården
Holmstrupgårdvej 1 C, 8220 Brabrand
Holmstrupgård søger afdelingsleder til Daghuset Enggården pr. 1. juni 2025 (genopslag)
Holmstrupgård søger afdelingsleder til Daghuset Enggården pr. 1. juni 2025 (genopslag)
Holmstrupgård omorganiserer, og i den forbindelse søger vi en afdelingsleder til Daghuset Enggården pr. 1. juni 2025.
Har du en social eller sundhedsfaglig uddannelse? Har du erfaring og interesse for ledelse og socialpsykiatri? Så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler!
Daghuset Enggården er en ekstern ambulant afdeling på Holmstrupgård, som har til huse i Brabrand. Til Daghuset Enggården er tilknyttet den daglige indsats Folden, som er en udkørende indsats, der retter sig mod unge med skolevægring og isolationsproblematikker. Til at videreføre Daghuset Enggårdens arbejde og videre udvikling, søger vi en afdelingsleder til en fast stilling på 37 timer, hvor du skal være direkte leder for en medarbejdergruppe på ca. 10 primært med pædagogisk baggrund. Til afdelingen er der tilknyttet en fast afdelingspsykolog, som sammen med afdelingslederen har et fælles behandlingsansvar på afdelingen, og sammen varetager I visitationen til Enggården.
Daghuset Enggården er et 15 måneders afklarings- og dagbehandlingsforløb. Tilbuddet retter sig mod normaltbegavede unge mellem 15 og 18 år med psykiatriske vanskeligheder, som har behov for et særlig individuelt tilrettelagt behandlingstilbud uden døgnanbringelse. Behandlingen bygger på miljøterapi ud fra en psykodynamisk forståelsesramme og rummer blandt andet social færdighedstræning, udvikling af mestringsstrategier samt en terapeutisk tilgang med fokus på personlighedsudvikling.
Målgruppen er unge med:
- Skizofreni og andre psykotiske lidelser
- Personlighedsforstyrrelser
- Opmærksomhedsforstyrrelser
- Autismespektrumforstyrrelser
Tilbuddet indeholder:
- Et systematiseret og dokumenteret afklarings- og kompetenceudviklingsforløb
- En fast base for dagopholdet på hverdage mellem kl. 08.30 og 15.00
- Enkelte skolelektioner og flere forskellige kreative modulforløb
- Tæt netværks- og forældresamarbejde, herunder netværksmøder
- Psykoedukation/støttende samtaler til de unge og pårørende
Om ledelsesopgaven som afdelingsleder:
Strategisk ledelse
- Sikre rammer for og implementering af omsætningen af socialområdets og Holmstrupgårds strategier, værdier og visioner hos medarbejderne i den faglige praksis
- Bidrage til strategisk udvikling af Holmstrupgård sammen med den øvrige ledelse
Faglig ledelse
- Løbende udvikle faglig kvalitet, faglige kompetencer og afdelingens strategiske kompetenceudviklingsplan – til grupper og individer
- Sætte rammer og retning for samarbejdet omkring borgere og pårørende, TRIO, eksterne og interne samarbejdspartnere
- Sikre den rette faglige sammensætning af vagter i forhold til arbejdsplaner m.v. på afdelingen ift. givne ressourcer
- Delt behandlingsansvar sammen med afdelingspsykologen
Personaleledelse
- Daglig personaleledelse af afdelingens medarbejdere, herunder ansvar for ansættelser, rekruttering, onboarding og kompetenceudvikling
- Udføre ledelse med det formål at skabe en god og attraktiv afdeling, der har et sikkert, psykologisk trygt og bæredygtigt arbejdsmiljø
Driftsledelse
- Ansvarlig for den økonomiske ramme vedr. personaleomsætning og forbrug etc. på afdelingsniveau, i et samspil med tilbudslederen.
- Indgår i et planlagt rul for ledelsesdækning/bagvagt på tværs af Holmstrupgård
Som leder på Holmstrupgård kan du forvente:
- Løbende fokus på din ledelsesfaglige udvikling i form af efteruddannelse, kursus og fokus på at implementere teori i praksis
- En velfungerende ledelsesgruppe med 12 ledelseskollegaer og med fast obligatorisk ledelsessupervision
- En organisation som har opmærksomhed og tager handling på ledernes arbejdsmiljø
- En veletableret organisation, hvor robusthed er et fælles anliggende
- En aktiv personaleforening
Vi ansætter dig, som:
- Har lyst til og erfaring med ledelse, og som har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Ledelseserfaring og ledelsesuddannelse er en fordel
- Formår at fremme et godt arbejdsmiljø og god trivsel via tydelighed og god dialog
- Kan bidrage til tværgående opgaveløsninger enten alene eller i kollegafællesskab med andre ledere
- Er loyal over for den aftalte struktur og praksis, og bidrager til fortsat videreudvikling
- Har forståelse for kerneopgaven og tydeligt kan lede personalegruppens opgaveløsning og trivsel
- Kan arbejde individuelt, struktureret og evner at omsætte kvalitetsarbejde og organisatoriske beslutninger i dagligdagen
- Kan lede behandlingsarbejdet lokalt i samspil med medarbejdere og afdelingspsykolog og samtidig bevare blikket på den samlede organisation
- Kan samarbejde på tværs af sektorer og tage ansvar for samarbejdet
- Kan se sig ind i at bidrage til et planlagt rul for ledelsesdækning/bagvagt på tværs af Holmstrupgård
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og at det er i samspillet mellem disse forhold, at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en psykodynamisk, miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt. Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside: www.holmstrupgaard.dk.
Afdelingslederne refererer til Holmstrupgårds tilbudsledere. Dette foregår via planlagte individuelle møder, LUS samtaler, fælles ledelsesmøder samt ad hoc-møder, hvor det er nødvendigt.
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger samt specialundervisningstilbud, beskæftigelse, dagtilbud og udslusningstilbud samt flere forskellige specialiserede ambulante tilbud. Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk selvejende institution under Jysk Børneforsorg/Fredehjem, med driftsoverenskomst med Region Midtjylland.
Vi håber opslaget har vakt din interesse, og glæder os til at læse din ansøgning.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ambulant tilbudsleder Charlotte Birkmose 20555004, samt på vores hjemmeside: www.holmstrupgaard.dk
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 21. april kl. 23.59
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. april
Ansættelse: 1. juni 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Charlotte Birkmose Berner
chabee@rm.dk
20555004 - Adresse
Holmstrupgårdvej 1 C, 8220 Brabrand - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
60288 - Quick-nr.
475308 - Indrykningsdato
07-04-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Holmstrupgårdvej 1 C, 8220 Brabrand -
Kontaktperson
Charlotte Birkmose Berner
chabee@rm.dk
20555004 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
60288 - Quick-nr.
475308 - Indrykningsdato
07-04-2025 -
Ansøgningsfrist
21-04-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Specialområde Autisme søger nye kollegaer til botilbuddet Overbygård i Tørring
Socialområdet | Overbygård 16, 7160 Tørring
ErgoterapeutOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
21-04-2025 -
Genopslag - To nye medarbejdere søges til Specialområde Autisme i Hedensted
Socialområdet | Bækketoften 2 c, 8722 Hedensted
ErgoterapeutOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
10-04-2025 -
Fast stilling som ergoterapeut i det håndterapeutiske speciale, Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
ErgoterapeutOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
21-04-2025 -
Ergoterapeut søges til bostøtteteam på Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland
Socialområdet | Søndersøparken, 3, 8800 Viborg
ErgoterapeutOpslået
01-04-2025Ansøgningsfrist
21-04-2025 -
Sygeplejerske/ergoterapeut søges til stilling som teamkoordinator i OPUS, 37 timer, Psykiatrien, Århus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
ErgoterapeutOpslået
03-04-2025Ansøgningsfrist
14-04-2025