Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Projektsygeplejerske til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afd. T
Drømmer du om at blive en del af forskningen i en velfungerende forskningsenhed så er du muligvis den projektsygeplejerske vi søger i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH Odense pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Hvis du er vores kommende kollega, vil du arbejde som projektsygeplejerske 50% af tiden, mens du de resterende 50% vil blive en del af plejeteamet på T3.
Afdeling T rummer to specialer, -thoraxkirurgi og karkirurgi, og varetager højt specialiseret behandling inden for det hjerte-, lunge- og karkirurgiske område og dækker Region Syddanmark med 1,2 mio. indbyggere. Desuden behandler afdelingen patienter fra Region Sjælland ift. indgåede samarbejdsaftaler.
Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Forskningsenhed (FOHLK) under Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) markerer sig inden for klinisk, sundhedsøkonomisk, translationel og eksperimentel forskning.
I hjerte- og karkirurgiske sengeafsnit T3 ser vi patienterne i hele forløbet fra modtagelse i for-ambulatoriet inden operationen. I afdeling T’s dagshospital hvor alle patienter klargøres til operation / behandling og til modtagelse postoperativt i sengeafsnittet og senere udskrivelse. Som sygeplejerske arbejder du her tæt sammen med de behandlingsansvarlige læger og afsnittets fysioterapeuter.
Som afdelingens kommende projektsygeplejerske kan vi tilbyde dig:
- Som projektsygeplejerske
- Funktioner inden for det administrative, koordinerende, pædagogiske, kliniske og udviklende felt, relateret til forskningsprojekter i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Forskningsenhed.
- Grundig introduktion og oplæring i projektarbejdet, samt relevante kurser efter behov
- Sygeplejefagligt
- Et spændende og afvekslende arbejde i en travl kirurgisk afdeling, hvor alle sygeplejens facetter er i konstant udvikling.
- Et tværfagligt samarbejde med læger og fysioterapeuter, hvor der er fokus på patientforløb og inddragelse af patient og pårørende
- Introduktion / undervisning
- Struktureret introduktions- og oplæringsforløb i T med udgangspunkt i dine kompetencer ved mentorsygeplejersker/ klinisk specialist
- Specialespecifik undervisning og årlige temadage.
- Årlige arbejdsmiljøaftener sammen med hele afdeling T
- Avanceret hjertestopundervisning i afdelingen sammen med dine kollegaer
- Arbejdsvilkår
- Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse ved brug af HosInfo, så du selv har indflydelse på din arbejdstid – som projektsygeplejerske har du weekendarbejde hver 4. weekend og vi tilstræber vagter er fordelt på dag/aften eller dag/nat
- Socialt holder vi sommerfest og julefrokost, og deltager i afdeling T´s forskningssymposium, hvor årets projekter præsenteres.
Vi forventer af dig:
- Minimum 2 års klinisk erfaring, -gerne inden for Hjerte-, Lunge- eller Karkirurgi
- Gode IT-kompetencer
- Gode kommunikationsevner i såvel skrift som tale på både dansk og engelsk
- Evner at arbejde systematisk og målrettet
- Evner at have overblik og kan arbejde selvledende.
- Har lyst og evner til at undervise
- Er fleksibel og kan samarbejde tværfagligt
- Erfaring med forsknings- eller udviklingsarbejde.
Ser du dig selv i denne stilling, glæder vi os til at modtage din ansøgning, som skal indeholde en motivation for at søge stillingen
Yderligere oplysninger:
Om stillingen, samt funktionsbeskrivelse kan du få ved henvendelse til chefsygeplejerske Helle Nørtved Frandsen på mail helle.nortved.frandsen@rsyd.dk eller hos oversygeplejerske Line Markvardsen Bauer mobil nr. 2964 9750
Ansøgningsfrist: 22. april 2025.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes lønnings- og takstnævn og er om fattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønnieveau.
Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid ved første gangs ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
232205 - Quick-nr.
475362 - Indrykningsdato
07-04-2025 -
Ansøgningsfrist
22-04-2025 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
232205 - Quick-nr.
475362 - Indrykningsdato
07-04-2025 -
Ansøgningsfrist
22-04-2025 (udløbet)