Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Vi arbejder med udvikling af korttidssygepleje - vil du være med?
Vi arbejder med udvikling af korttidssygepleje - vil du være med?
Vi er ambitiøse, og har mange jern i ilden. Nu mangler vi bare dig!
Mit navn er Pia, og jeg er oversygeplejerske i gastro -medicinsk ambulatorium og Diagnostisk enhed på Bispebjerg hospital. Jeg ønsker at ambulatoriet kendes på, at vi yder en professionel sygepleje af høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens forløb.
Jeg søger en sygeplejerske, som har lyst til at arbejde med korttidssygepleje primært til patienter med kroniske lever- og tarmsygdomme. De sygeplejefaglige opgaver består bl.a.af indgift af biologisk medicin, vaccinationer af patienter i forbindelse med stikuheld, samt masser af vejledningsopgaver.
Jeg har været leder i mange år og prioriterer at være nærværende i forhold til personalet. Jeg har meget fokus på sygeplejefaglig udvikling og vi arbejder konstant og målrettet med udvikling af sygeplejen til den ambulante patient. Vi afsøger hele tiden mulighederne for, hvordan sygeplejen kan gøre en forskel i det samlede patientforløb. Så hvis du brænder for at gøre en forskel, og for at sætte dit eget præg på fremtidens sygepleje, er vores ambulatorium det helt rigtige for dig.
Hvem er du?
Du kan lide at have indflydelse. Det får du nemlig masser af. Vi er altid optagede af idéer, der kan gøre hverdagen bedre for patienterne og drøfter livligt alle input.
Du værner om det gode arbejdsmiljø, og deler gerne ud af dine erfaringer - ligesom du gerne lytter, når andre deler deres. Det mener vi nemlig, skaber den respekt og tryghed, vi har i vores ambulatorium. Her værner vi om vores fællesskab.
Du må gerne være nyuddannet, men det er naturligvis en stor fordel, hvis du har erfaring i specialet eller fra ambulatorieområdet.
Om os
Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund. Vi er 14 sygeplejersker, som drager omsorg for alle. Både patienter, pårørende og for hinanden. Vi er gode til at hjælpe hinanden og prioriterer bl.a. at spise frokost sammen.
Vi synes, det er vigtigt at holde os fagligt a jour, derfor har vi undervisning/supervision en gang om ugen.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du vil blive ansat fra den 1. juni 2025 eller snarest derefter, hvis du ønsker. Stillingen er et barselsvikariat uden weekendvagter og er på 32 timer eller efter aftale. Din arbejdstid vil være alle hverdage mellem klokken 08.00 og 15.00. Fordelingen af dine timer på dage taler vi om.
Du får naturligvis en grundig introduktion og oplæring, som vi tilrettelægger med udgangspunkt i dine tidligere erfaringer.
Du følges tæt af vores sygeplejerske med klinisk specialistfunktion og en mentor, indtil du føler dig ”flyvefærdig”.
Har du mod på det?
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om os og om stillingen, så er du velkommen til at komme forbi og hilse på. Du må også gerne ringe eller skrive til mig på telefon 2912 0647 eller på mail; pia.berg@regionh.dk (ferie den 15. og 16. april)
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Pia Berg
Oversygeplejerske, Medicinsk ambulatorium K
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Pia Berg
Pia.Berg@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261979 - Quick-nr.
475417 - Indrykningsdato
08-04-2025 -
Ansøgningsfrist
23-04-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Pia Berg
Pia.Berg@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2025 - Regionens jobnr.
261979 - Quick-nr.
475417 - Indrykningsdato
08-04-2025 -
Ansøgningsfrist
23-04-2025