Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Speciallæger i radiologi
Speciallæger søges til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Køge
Tag din radiolog-ven i hånden og kom til Køge. Hvad enten du er nyuddannet eller erfaren radiolog. Vi ser dagligt ud på det store nye SUH og vi skal bruge flere engagerede radiologer, der vil være med til at bygge videre på vores gode og dynamiske afdeling.
På vores afsnit her på SUH Køge er vi seks overlæger, fire afdelingslæger samt 5-6 hoveduddannelseslæger og en introlæge, fordelt på vores tre teams; abdominal, MSK og PET. Vi vil dog gerne være flere speciallæger.
Lige nu søger vi speciallæger til vores abdominal- og PET-team. I abdominalteamet varetager vi kirurgisk og intensiv konference dagligt, samt ugentlige MDT konferencer indenfor IBD og CRC. I PET teamet er der daglig konference med nuklearmedicinsk afdeling og ugentlige MDT konferencer med hæmatologisk og gynækologisk afdeling.
Vores arbejdsdag er spændende og varieret med mange udfordrende kliniske problemstillinger. Indenfor abdominalteamet arbejder vi med alle modaliteter.
Vi prøver at være fleksible under hensyntagen til varetagelse af de daglige funktioner. Vi værner om vores høje faglighed, holder os opdateret og bruger hinanden dagligt til faglig sparring. Vi har et godt samarbejde, både internt og eksternt, og vi har fokus på at bevare vores gode arbejdsmiljø. Vi følger med i udviklingen og er lydhør for nye initiativer. En vigtig del af vores arbejde er supervision af vores uddannelseslæger.
Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i Roskilde, der arbejder med thorax-, onko-, uro- og gynækologisk radiologi. Så hvis du er interesseret i en kombinationsstilling, vil det være en mulighed.
Vores vagtlag består af uddannelseslæger, yngre speciallæger og et par enkelte overlæger. Det er en to-delt tilstedeværelsesvagt udgående fra Køge matriklen.
Vores RIS/PACS bliver fælles for hele Region Sjælland inden for et år.
Billeddiagnostisk afdeling består, siden januar 2022, af 6 enheder beliggende rundt om i Region Sjælland. Du vil blive ansat og arbejde i Køge, men der vil være tæt samarbejde med de øvrige enheder.
I Køge er vi omkring 100 ansatte. Vi har 3 MR scannere, 3 CT scannere, 3 UL skannere og 4 konventionelle rum, men flere kommer til når vi samles i det nye SUH Køge i 2027.
Du skal være/eller snart blive speciallæge i radiologi.
Håber ovenstående har vagt interesse. Send endelig en ansøgning.
Vi ansætter løbende efter aftale.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Dorte Pedersen
dlp@regionsjaelland.dk
47325300 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstype
Læge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
042060 - Quick-nr.
475423 - Indrykningsdato
08-04-2025 -
Ansøgningsfrist
29-07-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Dorte Pedersen
dlp@regionsjaelland.dk
47325300 - Stillingstype
Læge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2025 - Regionens jobnr.
042060 - Quick-nr.
475423 - Indrykningsdato
08-04-2025 -
Ansøgningsfrist
29-07-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæger i radiologi til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge | RadiologiOpslået
13-02-2025Ansøgningsfrist
05-06-2025 -
Speciallæger i radiologi til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Holbæk
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge | RadiologiOpslået
13-02-2025Ansøgningsfrist
05-06-2025 -
Speciallæger i radiologi til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Nykøbing Falster
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Læge | RadiologiOpslået
13-02-2025Ansøgningsfrist
05-06-2025